2.BREV Til læren,
Vi
er utilfreds i den grad over at Kristoffer kommer hjem fra Norgesturen eller
var det Sverige, ja men ved snart ikke, 8-14 timer før det var aftalt. Vi
syntes det lyder som en masse undskyldninger, for det var ikke det der var sagt
lørdag morgen. Først var det nemlig lærerne, der var blevet enig om at tage
hjem, fordi de vidste på forhånd, at de ville få en træls dag fredag; fem
minutter senere var det alle der var enig om det. Lidt senere var det fordi de
skulle indrette sig efter færgeafgangene. Og I kan da regne ud at der vil sne,
det var jo derfor I var taget af sted til Norge, og bussen skulle nok holde til
det, de er vant til bjergkørsel med meget sne, går vi ud fra, når det er
skiferie. Og rejseplanen, der åbenbart skulle ændres, så eleverne ikke
ville sove i 23 timer, når man den sidste dag gerne vil have det sjovt med
hinanden og ikke lige frem vil i seng før de andre.
Men
I ville ”gerne undgå at køre i det voldsomme snevejr” og vi havde da også hørt
om de to busulykker, der var sket om fredagen, men mon granaten ville ramme
igen samme sted. Og I skal ikke hente Kristoffer til samtale igen, for vi har
forklaret, hvordan det hænger sammen alt sammen. I øvrigt skal I vide, der er
mange andre forældre, der er sure på jer over forløbet. Og synes de har fået
for lidt for pengene. Så lad lige vær med al den snak om sikkerhed og isskred
der er sket. Skitur og uvejr med megen sne og glat føre på vej, det vidste I vil
vel var en mulighed, når man arrangerer skitur. Men der findes jo da
privatskoler.
Hilsen Lone og Jens Verner.
Det er fascinerende med den der rasende energi, som de får, i skriveøjeblikket. Og kosteligt med granaten: "mon granaten ville ramme igen samme sted". Hvor mange breve kommer egentlig med i det planlagte? Du har jo en sand sværm.
SvarSletde er lavet over en 5-årig periode. Det skyldtes at jeg igen og igen oplevede en læserbrevsagtig tilgang fra mange, i betydningen, herfra hvor jeg snakker, kan jeg brevskriver agere som i et skydetelt, skyde på alt hvad der bevæger sig, uden at kere sig om at tænke modparten ind. Altså en asymmetri i ofte en dels skyldprojicering og dels en ofte forståelig frustration over et eller andet forhold, men som oftest ender i at "jeg har ikke noget mod atomkraft, men de, politikerne, skal den ondelyneme ikke placere det i vores landsby, eller placere den ungdomspension lige her ved min baghave. Samtalen mellem brev og læser bliver let en letkøbt gratis omgang, hvor systemet, andre mennesker, sognepræsten etc bliver gjort til smådjævle ved hjælp af et stykke papir og en blyant. Det er til at forstå jo. Men i denne skæve udveksling, hvor der i vrede og frustration kun er tænkt ti minutter frem, har man måske i sin uformåenhed ikke villet ofre modparten den mindste plads. Så i udgangspunktet bliver læserbrevskriveren principielt en magtfaktor og den skytset rettes mod bliver en væltet Goliat, og det kan der da være rimelighed i. Men oftest mangler forklaring i den harmfulde udladning. Det ku jo tænkes at systemet lærerne, brugsforeningen, menighedsrådet havde en god sag.
SvarSletDet er skægt, som i skægt, jeg forstår fuldstændig læserbrevet (som KSN jo har hugget fra sin tidligere karriere), men jeg fatter ikke en skid af Bue og Knuds kommentarer. Det vil jeg hermed gerne klage over. Jeg synes jeg forstod, men nu forstår jeg ingenting. Det er en ubehagelig oplevelse. Jeg forstår dem i brevet bedre og bedre.
SvarSlet