Ole Ps brev om sexologen

 

 

 

Ole P.s

BREV OM

TERAPEUTEN

 

 

Kære Henrik, jeg prøvede at lege lidt videre med det vi snakkede om; du får det som en slags fortælling:

Det havde længe gået totalt af he.. til.  Hver gang jeg kom hjem, skulle der diskuteres hvem og hvad der skulle gå med hunden, hvis tur det var at tømme skraldespanden  og feje havestien og pudse sølvtøjet, Hvortil jeg kun deltagende kunne sige, at den der havde noget, der skulle pudses, kunne jo pudse det. Min lykke stod ikke lige og faldt med om den femarmede lignede to eller tre tårne eller hva fan. Skraldeposen sku jeg da nok tage, når den ellers var fyldt helt op, og om hun lige gad at fylde opvaskemaskinen helt op. Der var jo ingen grund til at forære elværkerne penge for unødig strøm.

 

Nå, det korte af det lange var, at hun foreslog en parterapeut, hvis det her skal vendes til noget positivt. Ja, hvis det kan foregå ud fra det budget hun i forvejen havde sat til bilreparation og besøg på et eller andet åndssvagt museum, som ikke ligefrem var noget, jeg havde foreslået. Men vi skal jo ud og se noget engang imellem.

 Sådan kørte det frem og tilbage i bølger. Og jeg begyndte snart at tænke på at hæve det hvide flag af de hvide lagner, vi alligevel ikke sled på den måde, jeg havde købt dem for.

 

Nå, i hvert fald vores pardannelse sku have en chance og jeg var ellers egentlig begyndt at se friheden kalde og kammerater og mere bold og en øl bagefter.

 Men på den anden side det der med kropsvægten og lidt for mange øller kunne nok bedre styres fra denne adresse her.

 

 

Terapeuten, yngre velpræserveret dame, snakkede frem og tilbage og skiftevis, ikke noget med at komme med løsningen, før alle havde haft et indlæg, og den kunne da godt vendes og ses fra den andens side og mon ikke osse og du skal da lige…. Lang i spyttet. Hvis det havde været på akkord, så  var vi alle sendt hjem fra båndet.

 

 Så er det hun pludselig trækker kortet  ud af den blå luft: I skal prøve at blive forelsket igen.

 

Jo tak. Den kunne jeg også godt have tænkt mig,  at åbne en biks med krisehjælp med forslag om, at hvis du er lidt nede og deprimeret, så skal du bare blive glad.

 

Smil til verden, og den skraldgriner tilbage. Det sku der stå skiltet ud mod gaden.

Og så stikke lappen frem og sige det bliver lige 1100,-kr, kom igen på fredag, så trækker vi en ny knallert med visdom.  Sådan sagde jeg ikke. Jeg tænkte lidt over det. Var det her rollespil for hånddukker? Løfter hun ikke snart plakaten med: spis salat, så bliver du statminister.  

Men som sagt tænkte jeg over det, og vi snakkede endda om det på vejen tilbage til balladen., som faktisk udeblev.

 

For så foreslår Ulla, om vi da ikke kunne prøve at lade som om at vi var nyforelskede, så kan det jo være, at det bliver alvor efterhånden.  Ok, altså rollespil og sjove hatte alligevel.

På melodien: Hvis du giver mig en tusse, så kan jeg jo købe sex af dig i aften.

Eller af Dem. Rettede jeg det til.

 Og jeg forestillede mig allerede, hvordan jeg ville klæde mig ud som bankmand og fidelt smil. Og det kunne da godt være sjovt. Min frihed, som jeg lige havde leget med, blev jo ikke antastet af det. Nødvendigvis.

 

Om aftenen efter kaffe og en godnatbajer. Den tager jeg altså stadig under alle omstændigheder. Så gik jeg ind på værelset, hvor jeg har mine mere private remedier stående. Det er ikke en cykel eller et løbebånd, der tager pladsen. Men bl.a. en dartskive.  For nu lige at nævne den ting.  Men, hvad er det nu det hedder, jo jeg trak i noget pænt tøj fra sidst, vi havde været ude til festlighed.  Virkelig smukt, skulle lige til at tage et billede, men sprang over, du ved.

 

 Jeg bankede på døren ind til stuen og spurgte, om det var her Lulu havde sit tehus.

Jo det var det da. Men der er lige en kunde, så hvis jeg lige ville tage plads, så  ville der snart blive ledig. Kvinden, som jeg knapt kunne genkende som Ulla, var bemalet og stylet og i let lingeri, strømpe med hofteholder og hold da op.  Efterhånden sad jeg ventede og ventede. Og så går døren op langt om længe helt op.  Og det er Ulla. Må være.

Er det mig nu, spurgte jeg med let forvrænget stemme. Ja, De kan godt komme til nu. Jeg skal lige have lukket døren efter den forrige.

Jeg tog mig i at kigge efter den forrige, som jeg selvfølgelig ikke kunne se.

Hvad foretrækker De, siger så Lulu.

Hvad har I? 

Vi har alle mulige forskellige nationaliteter, men til en tusse kan jeg anbefale norsk.

Hvad er norsk?

Det er ærlighed og redelighed. Det er en god snak omkring, hvorfor De er kommet her. Og så afhængigt af svaret, præmieres, ja svaret med forskellige muligheder.

Nu begyndte jeg at tænke store tanker.  Jeg er kommet for at få god gammeldags sex i en enkelt  variant. Ikke for at snakke og snakke.

Så er det nok ikke det, De skal ha. Men hvis de lægger en 500 kr-seddel oveni, så kan De slippe for snakken, og så få alm dansk.

 

Jeg hentede en 500 kr. seddel, jeg vidste Ulla/Lulu havde liggende i  kommoden i stuen.

Jeg gik tilbage og lagde pengene. Og hun tog dem til sig uden at fjerne dem helt.

Hvor har De pengene fra. Ja, det plejer jeg ikke at spørge kunderne om. Men de ved, Told og Skat spørger jo både det ene og det andet. Og hvidvask, bummelum.

  

Det er penge jeg hugget fra min kæreste.

Ja, men det er ærlig snak, så kan du slippe for enten sex eller snak.

Nu blev jeg en lille smule drilagtig og tænkte, hvad sker, hvis jeg siger. Jeg napper snakken. Jeg ved godt det lidt var at  score selvmål:

 Ok det er rollespil, tænkte jeg og sagde så;

-Jeg vil  gerne have snakken. Men sexen den kan du bruge på næste kunde.

 

-Det passer mig fint, for jeg har en kæreste derhjemme og som er total hjerneblæst. Han gider ikke samtale om noget overhovedet. Og er slapsvans i hovedet. Hvis han dog blot kunne finde én anden at tage hen til, så jeg kunne slippe for hans ævlen og bævlen og  tilnærmelser, som jeg har det utroligt godt med at afvise. Tilfældigvis er det en billig lejlighed. De hænger jo ikke ligefrem på træerne. 

Så hvis jeg så blot kan lægge mig på ryggen en sjælden gang, så er der betaling for huslejen, kan man sige. Det er møblementet og væggene og stolene jeg tænker på, når jeg ligger på ryggen. 

 

Ole P, det er ikke min egen situation eller oplevelse, men snerper, det gør den selvfølgelig.