Lexigrafisk oplistning
1.Tegnet. Det tilfældige i ordets
lyd og udseende. Skratterat kunne være en spurv. Men det
blev så altså spurv. Spurv blev spurv og ikke noget andet (alt arbitrært, bortset fra reallyde, herunder den
lille specialpose med onomatipoetikon)
2. Det homologe,
ja okay vi ligner hinanden. Og hva så? Hvorfor de ligne-historier i slægt
og i kunst og på gaden? Han ligner en gris, ergo har vi fundet
overensstemmelsen, hurra for os, der ser det. Så ved vi nok hvad parti han
tilhører.
Hver gang vi ser en rose,
konnoterer vi mod hendes ansigt. Den evige trang til dannelse af
ligheder, også hvor de ikke er.
3. Sprogets mangel på
definition, at der hele tiden må lånes betydning fra andre
definitioner, der igen må låne... Masten forklares ud fra træ, vind
og stabilitet mm. Træ må finde sin affinitet mod andre vækster. Stabilitet
må i lighed med andre hente udsættelse ved at henvise til etymologien. Og
så til sidst rammer etymologien ind i sin første-bevæger. Nå nej der er kun en
mur.
Vinden er lidt en komplementær
størrelse til stabilisator. Og hvad så? Ikke andet end du bliver sendt af
sted i alle retninger som mast, samtidig med pointen, at du skal blive
stående.
4. Han sagde person.
Var det maske, var det kvinden i hans liv. Kontexten, der
måske oven i købet smågemmer sig, må give kraft og energi til afklaring af
spørgsmålet. Vi kastes hid og did. Ordenes mange sider ..det er da dybt
ironisk. Som ironien (vi udsender et selvstændigt flerbindsværk om det)..
5. Min aftale med den anden
var i to retninger. Byttehandels-kontrakt
eller (selv)forglem-mende, men ikke dig-forglemmende
som i den solidariske sygekasse, som ikke var bytte-bytte i modsætning
til princippet om sygeforsikring. En kræmmerkontrakt mellem
to parter. Samme pagt som jeg har til min lottokupon. Jeg er ene/ilde
stedt.
6. Sætningen er
aldrig kun denotation. Det er ikke bare denotation og konnotation.
Konnotationen går i gang med nye alliancer, styret af nye motiver. Hun er
god nok. Snakker vi oprejsning. Snakker vi for at konsolidere venskab.
Snakker vi for … godt nok gav jeg hende en lammer før, men jeg må jo også tænke
på mit eget ry og rygte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar