torsdag den 15. november 2012

5 første ud af 60 punkter i leksikalsk oplistning


Lexigrafisk oplistning 

1.Tegnet. Det tilfældige i ordets lyd og udseende.  Skratterat kunne være en spurv. Men det blev så altså spurv. Spurv blev spurv og ikke noget andet (alt arbitrært, bortset fra reallyde, herunder den lille specialpose med onomatipoetikon)

2. Det homologe, ja  okay vi ligner hinanden. Og hva så? Hvorfor de ligne-historier i slægt og i kunst og på gaden? Han ligner en gris, ergo har vi fundet  overensstemmelsen, hurra for os, der ser det. Så ved vi nok hvad parti han tilhører. 

Hver gang vi ser en rose, konnoterer vi mod hendes ansigt. Den evige trang til dannelse af ligheder, også hvor de ikke er.

 3. Sprogets mangel på definition,  at der hele tiden må lånes betydning fra andre definitioner, der igen må låne... Masten forklares ud fra træ, vind og stabilitet mm. Træ må finde sin affinitet mod andre vækster. Stabilitet må i lighed med andre hente  udsættelse ved at henvise til etymologien. Og så til sidst rammer etymologien ind i sin første-bevæger. Nå nej der er kun en mur.

 Vinden er lidt en komplementær størrelse til stabilisator. Og hvad så?  Ikke andet end du bliver sendt af sted i alle retninger som mast, samtidig med pointen, at du skal blive stående. 

4. Han sagde person. Var det maske, var det kvinden i hans liv. Kontexten, der måske oven i købet smågemmer sig, må give kraft og energi til afklaring af spørgsmålet. Vi kastes hid og did.  Ordenes mange sider ..det er da dybt ironisk. Som ironien (vi udsender et selvstændigt flerbindsværk om det)..

5. Min aftale med den anden  var  i to retninger. Byttehandels-kontrakt      eller (selv)forglem-mende, men ikke dig-forglemmende     som i den solidariske sygekasse, som ikke var bytte-bytte  i modsætning til princippet om sygeforsikring. En kræmmerkontrakt mellem to parter. Samme pagt som jeg har til min lottokupon. Jeg er ene/ilde stedt.   

 6. Sætningen  er aldrig kun denotation. Det er ikke bare denotation og konnotation. Konnotationen går i gang med nye alliancer, styret af nye motiver. Hun er god nok. Snakker vi oprejsning. Snakker vi for at  konsolidere venskab. Snakker vi for … godt nok gav jeg hende en lammer før, men jeg må jo også tænke på mit eget ry og rygte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar