Første
af fem breve til Karl Erik 2005-2008
Fortalt
til en anden fætter vi har. – nedskrevet
efter hans diktat i telefonen
Nu
kan man i en butik i flere byer vist nok købe en plydsbamse for en hulens masse
penge. Så kan man bygge en bamse. Ja det står der: B-Y-G-G-E en bamse. På
engelsk: build a bear. Og denne er så sprættet op i maven og påført lynlås og
så kan man ellers få smidt altmuligt skrammel ned i, og så en chips, hvis dyret skulle rende væk.
For så kan man ved hjælp af computer og mobiltelefon og brandvæsen komme i
kontakt med sit dyr igen.
Det
kunne jeg jo godt have brugt, da Søren Erik var femten og absolut skulle til
drukfester eller hvad ved jeg.
Build-a-svigermor
og smid chippen væk.
Build
a lady of your own og så behøver du ikke andet.
Hvordan
dyret ellers funker, ved jeg ikke, men at Hilda og datteren købte en, det kan
jeg så gå med til, altså til datteren, men Hilda skulle da også lige have en
til 700 kr, skriver og siger 7-0-0 kr, hvor der nok var smidt rundt med et
ekstra kreditkort for at få fyldt diverse ned i sovedyret.
Da hun kommer hjem, så kommer Villy fra
arbejde, og jo, han vil da gerne med ned til Århus. Himmel. Selvom de lige har
været der, i hvert fald konen har.
Og
hvad kommer staklen hjem med: Et plydsdyr til.
Da
jeg var 9, slæbte jeg kornsække på hundrede kilo. Og da jeg var tyve havde jeg
ligesom fundet ud af at være voksen og følsom. Eller ølsom. Villy kan
garanteret ikke selv lukke en flaske øl op.
Den sender han op på bistanden og får lukket
op. Hold da kæft. Jeg ser lige for mig Søren Erik komme hjem og bede om
dobbeltværelse, da ”jeg har fået ny kæreste. Hun er bygget i Århus og er
behåret.” Nu vil det så aldrig forekomme.
Men
det kunne hurtigt være bedre end den sidste dame, han havde med hjemme. Så
hellere alt andet.
Forestiller
mig for resten og for eksempel at man
byggede dyret op som rocker med rygmærker og knojern, og så kunne man binde et
stykke flæsk med hud på armen af bamsefar og tatovere opbyggelige tekster på
skindet.
Det
er jo ikke til at lave en tusch direkte i plyssen.
Det
kunne være fint med Husk at slukke for lyset.
Vælt
ikke fremmed mands øl. Det giver
hovedpine.
Eller
multietnisk broderskab. Se det for dig.
Ole
------------------------------------------------------------------------------------
Ingen kommentarer:
Send en kommentar