... er ikke troende, religiøs, så søndag som pinslernes og hvilens dag findes ikke … startede med at samle pant fordi jeg bar slips … nej, jeg bar slips da jeg startede med at samle flasker … pant … udfrielsen i brændt, samlet form … jeg lærte stederne at kende … længere og længere inde i en hæk … for panten købte jeg flere og flere slips … nej … solgte mine slips … jeg har ikke boet i en by med en pantelåner … men bøgerne solgte jeg flere gange … pakkede dem i de tynde hindeposer, de gratis for enden af kassebåndet i NETTO … for en bæreposes pris kunne endnu en genstand være blevet købt, drukket … jeg pakkede bøgerne, svøbte dem, nedsænkede dem i en grim sportstaske … sikke en kiste til ord … jeg skulle have brændt dem … som alle brevene, journalerne, fotografierne … jeg tog slips på … ved åen boede bogkøberen … ”det er gode bøger i dårlige udgaver, du kan få…” … eller … ”er du sikker på, du vil sælge disse?” … det rager mig … hvilken dag er det? … udmærket … ja, værsenartig, her er legitimation, jo og tak, tak igen, jeg sælger naturligvis af pladsmangel … tak … almindelig flaske eller dåse 1 kr … halvliters sodaflaske en krone og halvtreds … halvandenliters tre! kroner … ACHTUNG! visse steder påkræves pantflasker specialmærker, ”her veksles kun de i kæden købte ” …rusen lukker sig op … nej ikke endnu … tålmodighed … flaske efter flaske …bunden først … huden gynger febermæssig utakt … snart, snart procenter indenbords … snart … åen er bare et sted for flaskepost … i går, sidste søndag, en dag købte jeg en hel ramme dåseøl indpakket i plastic, atten styk … op på syvende sal med dem, vi var tørstige … sprættede op med en kniv, men sprættede også dåserne op … skynd jer! skynd jer for helvede, smid den smøg, det sprøjter ud! … så knælede vi der i køkkenet … foran de sablede dåser … på knæ … diede som små pattesvin … skummet, intet måtte gå til spilde … støv kan stable sig selv … vi knælede som konfirmander, ivrige efter vin … hellige vorte dit navn …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar