Brev fra Ole p )om barndommens cirkus)

BØRNECIRKUS, et brev igen til Henrik

 

Kære Henrik, nu snakkede du om de fortrædeligheder, du var ude for i barndomslandet med skolelærere og lussinger, der hang løst.

 

Så nu tager jeg lige en cirkushistorie fra barndommen. Vi diskuterer sommetider hvor forskellige, vores cirkus var dengang. Mit husker jeg kun fordi, at nogle af de store piger sladrede til min mor om mit store nummer med at vise den bare som klimaxnummeret efter akrobatik og trylleri, med sorte klude ned i et glas vand, så man troede det sorte væske kunne skifte farve, og så var det bare den sorte klud nede i glasset, man fjernede.

 

Og hun, min mor, kom også efter min store succes, ”og nu skal jeg fortælle dig en ting om børnehjem og hvor der ikke serveres ret meget mad og tidligt i seng, hvis man ryger cigaretter omme bagved eller er så slem som du har været”.

 

 Successen, som havde været overvældende, tabte forfærdelig hurtigt luft og højde.

 

Min venindes cirkusnummer blev spoleret af Jannik, som hun pludselig til sin skræk opdager har sneget sig ned iblandt publikum i Harry Vognmands lade, hvor cirkusset var. Store plakater var da godt nok sat op overalt i byen. Det vil sige tre steder, hvor der var en lygtepæl eller i nærheden af brugsen og så henne ved siden af Alvars (cykler og radio).

Jannik var et år ældre end de ældste blandt publikum. De gik flere klasser under cirkusledelsen, som gik i fjerde. De optrådte med et tryllenummer, lidt akrobatik og så et sangnummer. Teksten var klippet ud af Tempo, ugebladet, som de ikke holdt hjemme. Men som altså på en facon kunne forskaffes.

 

Tryllenummeret var måske en anelse tyndt i papirerne. Direktøren selv råbte med rigtig røst: Kan I trylle? Kan I trylle? Kan I trylle? Tre gange og hver gang råbte tilskuerne: ja.  Nå så er der ingen grund til at vise jer nummeret. Den blev brugt hver gang.

 

Sketchen med Jeremias, der ikke ville spise rabarbergrøden. Jeremias du skal spise grøden. Nej Jeremias vil ikke spise grøden. Du skal, og tiden går, dag efter dag, imens vokser der mug på grøden, skal det forestille. Som om der er gået flere måneder på ti minutter.

Og muggen skal til sidst klippes med en saks. Men så ville Jeremias da slet ikke ha grøden, selvom han faktisk er sulten. Og sådan kører det frem og tilbage og det er da helt uhyggeligt.

Nå tilbage til mit eget nummer som altså blev afsluttet brat, da min fru moder pludselig stod, hidkaldt af noget af publikummet.

 

Jeg blev smidt i bad, da jeg kom hjem, for det nok kunne fjerne alt også de grimme tanker, da nu knægten garanteret havde sådan nogen.

 

Det sidste større nummer lige inden var pyramiden. Tre piger skulle stå oven på hinanden uden at vælte. Det krævede megen øvelse.  Og nummeret var ikke helt klar til premieren.

Året efter var hovednummeret at Tonny kravlede til vejrs i et træ og sked. Det var nu ikke andet end ligesom en reklame for vores cirkus. Flot, det var det nu. Hans mor kom ikke engang og hentede ham.  

 

Kh Ole