At ville underløbe pandaen,  samfundskontrakten,
med sit pokerface

Denne mistænkeliggørelse fik mig til at
dobbelttjekke alle mine genstande: punge, lightere, en mønt.
Jeg bad selskabet om  kollektiv tavshed. Det ville være det bedste
for os alle, sagde jeg, men man var desorienteret.

Under de omstændigheder slugte jeg mønten, lighteren, tømt for gas,
og fandt således en mulig vej. Kort tid efter åbnede himlen for
sluserne,  og aldrig har man da
set det så voldsomt.

Resten af aftenen slappede jeg helt af, lukkede
alt ude. Jeg er ikke
bodsgænger.
Tager intet for pålydende, og da slet ikke den
omgang spielverderberei dér.
The following two tabs change content below.