BREV,
HVORI INDGÅR EN FUGLEREDE
Kære
Henrik og også Ib og hej og altmuligt. Skægt at høre om dine fugle i haven, Ib.
Husk nu at fodre dem hele året.
En
solsort har bygget en dingelvorn rede lige uden for min indgangsdør. Den er
bygget uden brug af det kardanske, du ved lissom et søkompas der ska ku holde til krap sø og alligevel vende vandret. Reden hælder inde i bambusrækkerne
sådan ca ti grader fra at være direkte
på hovedet. Mine overvejelser har gået på, om jeg skulle understøtte byggeriet.
For jo tungere ungerne bliver, jo mere faretruende ser det ud. Normalt griber
jeg ikke ind i naturens sager. Men vi er blevet en smule dus. Som var det min
næste, der var kommet til min dør. Og næsten omfatter hvemsomhelst og som man
kunne smøre en madpakke til eller give en frakke, ja man er parat til hvad som
helst for. Nu tror jeg ikke, der kommer storm forløbig, og så er ungerne vel
også flyveklare inden længe.
Så
jeg vurderer alt i alt, at jeg kan afvente, og hvis der skulle ske noget, så
var mine tanker hos dem i den svære stund.
Kattene
går rundt derude, og de har planer. Det giver spektakel fra fuglemoderen, kunne
godt få mig til at foretage mig etellerandet.
Måske
smøre en madpakke til katten og så give fuglen min vinterfrakke.
Ole
P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar