Fredagsdigt i www.denfri.dk

Inden den tid er begyndt, så er det spildt.

”Men Mamsel, De skælver jo for en smule Gewitter.”
Men det var ikke det. Hun var så meget fra den, at hun var
væk i enhver henseende. Ingen frakturer til at røbe
nogen handling, ond eller god. Men det er da

guddommeligt galt. Næsten galt. Næsten er værre. (Næsten er
både 20% og 99%, og vi vidste ikke hvad livløsheden
skulle dér og hvori den bestod). Og så så letpåklædt.

Det forvirrede
enhver samtale her og nu osse om det banaleste. ja høstfesten for den sags skyld. Der
er mange resterende detaljer, totalt set.

Manglede flere hånd-

bøger at konsultere (Clausewitz
kan noget. Han hindrer trængslerne for de betrængte, alle-
hånde trængsler for lande, nationalstater og mennesker og
dyr, hunde, der undslår sig. ”Avl deres blærer væk. Gider ikke
Det pisseri og skaben sig . Pak Dem!” ) Og


vel kan narkose og rosenvand

rigeligt stænkes i blinde og uden noget udkomme.

Nå jeg fortaber mig igen og igen
Å så tabte horizonter. Og væksterne tager for megen tid
at vælde frem, modnes og høstes. Men

det er en anden historie. Vi tager os sammen om det, der
skal til. Vi må videre.
Det må ikke bare blive en grimasse, når nu smilet

er lige ved hånden og altid har været det. Og jeg må haste.