Kaptajn brev/note til ven

Kaptajnsbrev nr 7.

 

kære venner,.....

 I spørger til hendes umiddelbare apparition og ved den givne lejlighed.

Hendes ansigt er rimpet stortset uden brug af tråd. Tanken om høns slår mig. Og det er ikke forsiden. På hønen, jeg har i sindet. I det øjeblik ægget forlader og har forladt sin udføringskanal. Her er kun nyt tøj til at redde, hvad reddes skal, eller hvis der er udsolgt, så prøver vi med charmen, men tuben er tømt. Altså en vare, som hvis den blev fundet i køledisken ville resultere i ingen-succes. Og en noget dårlig sag vi står med. Hun er altså søster til afdøde Kaj.

 

Nu vil jeg ikke diskutere fertilitet, og hvornår det er plads at hjælpe.

 

Jeg har selv ofte klaret mig med charme, når muligheden for  smukke klæder ikke har været til stede. Men for mig hører matrostøj nu våren til.

 

ps*

 

 

Hun har lugtet lunten og afdødes mulige håndører.

 

Hun skal stoppes som vi hørte i går. Jeg har foreslået Ib at vi stabler en fond på benene i en fart, charity, hvor pengestrømmen dels er usynlig for et offentligt øje sådan på den måde. Og dels skal fonden –uden at være det, have et yndigt almennyttigt formelt formål Du skriver noget med dyr, truede dyr måske. Vejen er nok ikke farbar, da alle ved at Kaj yndede at jagte katte med sin folkevogn. I den dur.

 Storm i den lokale sprøjte, da han havde afmonteret flere dyr, der var kommet ind på hans matrikel. Afkortning af folks kæledyrs hoveder er en sag der giver travlhed på lokalposten. Sytten næsten enslydende læserbreve. Jeg tror ikke det er vejen.