tirsdag den 8. februar 2022

Missionærfruen

 Det får mig altsammen til at tænke på den ene af mine frøkendamer fra min barndom, regnefrøknen og søndagsskolefrøknen.

Tankerne går tilbage.
til blog

Ja lad os sådan som missionsfrøknen, frk Folmer, hælde hovedet på skrå og køre det lidt frem og tilbage, hovedet, sukkende, alt imens hun fortalte om de grimme svulster, Barberens svigermor, hende, nogen kaldte Fejemaskinen, havde fået og derfor just var afhentet af sygebilen. Da hun fortalte det, gik det hele på hende, ja selv et bette hop blev det til, da hun samtidig lukkede sine øjne for at tage tilløb til at genfortælle det hele nu ved voldsom interesseret indzoomning til de dårlige steder hun havde set på den stakkels gamle kone. Denne morbide lyst til at kikke ned faktisk i den åbne grav, ser jeg osse i en sætning som når hun sagde om sin syge, men ikke så syge søn Ulrik, ” når Ulrik ikke er mere.” Oh hypocrite, Oh Mensch, du bist so einfach schwach, sondern du dich ganz anderswie erzeigst. Jeg mindes naturligvis turen til Tübingen.

På et tidspunkt havde jeg mødt en anden gadens frugtfade, Ja Missionærfrøknen gik med hat, hvor der var plads til desserter og frugt og måske en lille abekat, og flere andre i byens nordlige ende, på den rige side af åen, var gået over til at pryde permanenten med om ikke ananasskiver, så i hvert fald fjer fra tamfugle og andet vildt. (Tam-tamfugle er noget andet.) Dette frugtfad, fru kæmner M Mortensen, havde fået sig en bornholmer eller et kukur, og derfor dristede jeg mig til at sige at en mig bekendt, her kaldet ”overforstående, mente –og jeg satte den lidt på spidsen- at kukuret var opfundet før tiden overhovedet var opfundet" og andet af den slags vrøvl. Hun nikkede så ivrigt at frugtvognen var ved at komme i skred, og det opmuntrede mig til at fremture. (Overvejede et sekund at sige, at ham, dig, at du,hvemsomhelst, havde sagt, at hesterejen var en krydsning mellem en hest og en reje, og det blot for lave sjov og sarkasme, men jeg var ikke sikker på at vi, hun, ja hvemsomhelst og jeg, ville more os på samme måde eller samtidigt). Så i stedet fortalte jeg løst og fast om min egen gøren og laden. Intet påfaldende. Nævnte at jeg engang, hvor jeg stod og manglede en femmer til et glas saftevand og en lille serviet- det var som barn- da havde jeg midt på vejen sekundet efter fundet en femmer og en lille lap papir. Hun var ved at tabe mund og næse, havde jeg nær sagt. Skulle lige til at fortsætte og fortælle, at jeg gik til politiet med pengene, for hellere ville jeg tørste end gøre en morlille ked af det, når hendes mand kom hjem fra arbejdet, og han så så, at middagen ikke var lavet, fordi hun manglede lidt penge til indkøb. Nå jeg ville ikke stille mig så hellig og godmodig an. Så jeg løj og fortalte, at jeg havde købt shagtobak for pengene. 



mandag den 10. januar 2022

moderne en-akter (Søren Fauth)

 1

Foreløbig VIP-liste til festen på STORE Vega i morgen, anbelangende: Jørn og Erna Hjortings gentagelsesguldbryllupsfest (udsolgt via billetnet på under 3 minutter, langt over 700 gæster; buffet: nyt nordisk; musik: smedens Kjeld med høretelefoner og rejsegrammofon, vender skiver til den lyse morgen, lidt for enhver smag, hovedtale ved Knud Steffen Nielsen [arbejder på den lige nu, hysterisk morsom]); foreløbig liste nedenfor (INDSKUD: Jørn stadig på Gentofte, har ikke fået ham fri endnu, knuder alt for indviklede, bundet af Erna, godt sur fordi han ligger på fødegangen + [endnu værre] ikke mere makrel+bastogne til frokost, årsag: Medina også indlagt]):
Alle de nævne personer (ville gerne, kan ikke, nævne alle 700, her kun særligt indbudte; håber ikke jeg bliver afbrudt af telefonen, ringer uafbrudt):
Medina (bækken løsrevet fra øvrige del af kroppen, hovedet sidder stadig fast, kommer derfor, håber VI)
Lars Bukdahl (skal sidde over for Ib Michael=stor genforeningskrammer)
Lars Frost (ved damebordet over for Thomas Bernhard=ingen, jeg MENER det, læser Thomas Bernhard bedre end Lars Frost, det skulle da lige være festmesteren selv)
Mads Eslund (flyer direkte ind til festen fra Hamar, Norge=tager limousine med Y. Hassan fra lufthavnen)
Sidstnævnte ledsaget af ca. 500 politifolk + PETagoger (alle på VIP-listen)
Torleif Røberg (sidder over for Lance Armstrong, sidstnævnte vil have godt af endelig at møde sin overmand, på høje tid, mildt sagt)
Martin Leonhard (har lovet ikke at smadre glas i dagens anledning, er med på trods af sine fede knæ, har lovet ikke at bruge ordet cykel hele aftenen, samlet ordforbrug stillet til rådighed: sub 500.000)
Kasper Støvring (på listen fordi han ELSKER Medina+Rasmus Seebach - skal sidde over for Botho Strauß der bliver fløjet direkte ind til Vega i økologisk fly [vinger af cedertræ fra hortus conclusus]; Kasper har lovet ikke at bruge ordet sammenhængskraft HELE aftenen, han er, siges det, blevet LIDT træt af det. Advarsel: hvis du bruger ordet, Kasper, bliver du flyttet fra Strauß-bordet og udvist af haven, for altid, bare så du ved det)
Anders Ehlers Dam (skal sidde ved krammebordet, skråt over for Gisli Magnusson der har lovet at kramme igennem+repetere visse passager af Rilkes digt "Die Spitze" med Medina; årsag: hårdt tiltrængt, talrige misforståelser ang. udlægningen af Rilkes digt "Die Spitze", især problemer på morfemniveau+store vanskeligheder ved korrekt oversættelse: LIDT irriterende at Anders Ehlers Dam skal bruge sin aften på at overhøre denne lektion, ville hellere have haft lektion om digt fra Rilkes mere vitale fase, bl.a. særlig interesse for adækvat udlægning af digtet "Die Ficklinge vom WEINberg" fra "Alte Gedichte" anno 1898; Ehlers Dam kan bedre li' det 19. århundrede)
Peter Beiter Andresen (placeres over for Cézanne, skråt over for Ernst Jünger og Stéphane Mallarmé, alle ved børnebordet: HAR adviseret kokken om 'menu infantil')
Mikkel Bruun Zangenberg (danmarks suverænt bedste og mest elskelige skribent og menneske - uden IRONI [=findes også inden for fiktionen] – er for længst placeret tæt på Céline, Samuel Beckett og Arthur Schopenhauer, LANGT væk fra børnebordet hvor alle politikerne sidder [særskilt VIP-liste med disse findes, magter ikke slå den op, bange for PET]) og hygger sig med Johs N. Frandsen (=festens mest bigotte).
Valdemar Atterdag (for bordenden af hovedbordet, dvs. ved siden af Erna og Jørn, festens midtpunkt, årsag: gentagelse)
Bent Mejding (på skødet af prinsegemalen)
Susse Wold (på skødet af Margrethe, langt væk fra prinsegemalen)
Casper Christensen (ved ungpigebordet, bien sur)
Martin Krasnik (leder stadig efter borddame, men stensikkert over for Lars Hedegaard; ikke bogbinderen fra Århus, nota bene, Hedegaard fra København, bange for postbud)
Robert Storm Petersen (har ringet i går; kommer KUN hvis han får lov til at sidde så LANGT væk som overhovedet muligt fra Bukdahl og Johannes Møllehave)
Sidstnævnte (med Casper ved ungpigebordet, hvor også Jørgen Leth sidder, mange piger, også fra andre lande, kort sagt: eksotisk ungpigebord)
Adrian Hughes fra Smagsdommerne (ved mediebordet; bunden opgave hele aftenen og natten: formidle al kunst så den glider let gennem svælget og videre ned i bughulen, hele aftenen). A.H. har lovet at danse avedom med Erna efter midnat.
Botho Strauß (som sagt MEGET tæt på Støvring, ringede i går fra Uckermark –Strauß, ikke Støvring – [har lige fået ny iPhone 5s=sygt fedt, styrer for vildt, anmodede om face-time, minder også på DET punkt om Medina] kommer kun hvis han får lov til at sidde i orangeriet der ligger LÆNGST væk fra medie- og politikerbordet (die totalherrschaft der gegenwart + die unblutigste gewaltherrschaft, die es je gegeben hat=telekratische öffentlichkeit des infortainments)
Friedrich Hölderlin (ringede allerede her til morgen for at sige at han IKKE gad sidde ved ungpigebordet ved siden af Hanne Vibeke Holst og Susanne Brøgger, men at han til gengæld gerne ville sidde ved siden af Karen Blixen, hvilket er problematisk fordi Aage Henriksen og Thorkild Bjørnvig allerede har lagt billet ind; ved ikke hvordan jeg skal skære den kage: måske noget med Bjønvig og Henriksen på skødet af Karen, derved plads til Hölderlin og måske Franz Werfel på flankerne af kundalinikraften, ikke så dumt endda)
Franz Kafka (meldt afbud, en af de allerstørste skuffelser, EVER, årsag: ved en FEJL fik jeg sagt til ham at der var placeret DØRVOGTERE uden for VEGA - også på grund af det med Hassan. Han har defor valgt at blive på slottet og være med til festen via storskærm, direkte fra slottets riddersal. Popcorn, tjekkisk øl [lager] og chips købt til formålet [i 7-Eleven]. K., landmåler, tilbringer aftenen sammen med ham; Felice Bauer meldt afbud, hvilket Franz er lettet over, mildt sagt)
Wilhelm Raabe (ved Schopenhauer-bordet [ja, for fanden: S. får helt bord tildelt, en af festens vigtigste deltagere]. Raabe har ikke sin kone Bertha med, derimod Marie Jensen, lovformeligt gift med Wilhelm Jensen, desværre ikke i familie med René Jean Jensen)
Arthur Rimbaud (ikke langt fra Josefine K., hvis hun ellers kan finde vej gennem det obskure)
Kristian Bang Foss (ikke helt sikker endnu, arbejder for tiden på ny roman; vil IKKE sidde ved samme bord som Hölderlin, derimod meget gerne tæt på Beckett og Ionesco, fred være med det)
Lars Lykke Rasmussen (ved fadølsbordet hvor alt er gratis og kan trækkes fra i skat, hvorfor Carsten Jensen og Rif. også sidder her)
Carsten Jensen i øvrigt usikker, skal måske, måske ikke (kommer an på hvad Laura siger) holde tale uden for Christiansborg (VIL bare gøre en forskel - Knud Steffen Nielsen har lovet at komme ind på dette aspekt i talen, og så slipper der ikke mere ud om den)
Så, for Søren, nu ringer telefonen - opkald direkte fra fødegangen på Gentofte, smutter nu, ser det er Medina, måske kommer hun alligevel, alt videre vedr. menu og flere gæster senere, måske; håber Jørn bliver hvor han er, alt på rette vej, mojn!
Du, Mikkel Bruun Zangenberg og 9 andre
1 kommentar
Del

onsdag den 22. december 2021

Michael Josephsens fineste bog

 


Mathias: Kollektivroman om gadens udsatte

De andre af Mikael Josephsen er både en af de bedste og æstetisk mest vellykkede romaner, jeg har læst i år. Da den udkom, var det til strålende anmeldelser, men den er desværre nok druknet lidt i al den anden strålende litteratur, vi har fået i år. Det er en kollektivroman om en række karakterer, som har det tilfælles, at de lever på gaden og oplever at stå uden for resten af samfundet. Som udtryk for karakterernes barske tilværelse er sproget overvejende nøgternt, jordnært og ligefremt, men forfatterens poetiske talent fornægter sig ikke. Som snefnug kan glimte mod et askegråt skydække i december, tindrer sproglige perler midt i al romanens farveløse forråelse og fremmaler nuancerede karakterer. For de andre giver både fortid, følelser og farver til de mennesker, de fleste af os ellers kun ser skutte sig i byens skygger. Så selvom romanen ikke i sig selv er aktivistisk, tvinger forfatteren os til at forholde os til, at nogle mennesker lever under virkeligt uhumske vilkår i vores ellers så rige og angiveligt ligeværdige samfund. Og dermed sætter han en tyk streg under, at det kritiske samfundsengagement atter er at finde i dansk samtidslitteratur.