Det
omvendte sætter sagerne i perspektiv.
Tænk solen sort.
Tænk
katastrofen
uundgåelig.
Tænk
adskillelsen igennem. I stedet for jublen, der ingen ende vil tage.
Jeg
ledte efter et åndsvagt stykke papir, et garantibevis
til
en cd-afspiller, som godt nok kun
udgør
400 kr, men det er jo også en slags penge, og
det var rart at finde.
Rarere
end hvis det slet ikke havde været væk.
Jeg
tænker de forskellige scenarier igennem
og vælger
det
værste og sætter det på kontoen, så man har noget at trække
fra,
når det bliver for lysende lyst. På den anden side opfinder de sikkert
en medicin, der fjerner
de
skæve træk ud i det rene ingenting. Så
regnskabet
bliver ligegyldigt, og sandet blæser
videre mod de kanter,
der
stikker
ud
som skulderben og alt for tyndt tøj. Du
fryser jo.
Tager
du ikke varsler? Det bliver man også syg af.
Det varsel, jeg tog i morges, handlede om sorte katte,
der
ikke gik over vejen, men som alligevel betød noget.
Og
fem minutter efter lagde tågen sig over hele området.
Og alle var ilde stedt. Ikke at jeg tror, nogen
hører efter.
