fredag den 28. juni 2013

Fredagsdigt 28.6.13


         
           
           
                •  
                  sfinxen

                  Fredagsdigtet 280613



                  DE midterste trin
                  som beviser for kroppenes begrænsning.


                  (Naturen, så kunstnerisk uforsvarlig en forestilling, derfor
                  optræder jeg aldrig nøgen selv). Okay, så for min skyld ingen alarm.



                  Og hvis illusionen var løbet helt ud
                  i naturen: den strandeng

                  og den vildand. Den er vist ok.

                  Og en solnedgang, så reel, så reel.

                  Mellem sfinx og englen Jo mere,

                  jo mere hun forhaler, jo mindre

                  engel og jo mere sfinx.

                  Jo mere vinter jo mere sne jo mindre

                  Trinene der veksler mellem en skyggeform og en anden




                  Måske i første position og i tredje, hvad ved vi. Sammenfaldet

                  mellem skønheden og hendes navn Forskellen mellem

                  Mit ord og jo mere jeg siger det jeg vil sige,

                  er der ingen begrænsning i
                  hendes dans helt inde mod midten

                  det centrale punkt, som står stille (jvf Eliot)
                  //hjulets center, forsvindingspunktet//

                  pulver.
                  stille

                  onsdag den 26. juni 2013

                  forside-dummies til ikke-skrevne bøger



                  træstyk, skivet, afgrenet


                  lille hvedekornsreklame klippet hos selve redaktyren/Blogdahl

                  Reklame, nr. 2, 2013


                  (fra Hvedekorns hjemmeside)




                  GUIDE TIL AT MONTERE HIMLEN

                  De mest poetiske tekster i Hvedekorn 2, 2013, er fundet af Hvedekorndigteren Signe Gjessing dybt i et fjernt, fjernt hjørne af internettet og bærer vitterligt titlerne, i den rækkefølge, ”Guide til at afmontere himlen i en Opel Vectra A” og ”Gud til at montere himlen i en Opel Vectra A” og inkluderer bl.a. denne anvisning:
                  Start med at få himlen ind og stå på bagsædet. Få den ene del af himlen op over det ene forsæde. Lig så sæderyggen ned. Det samme gøres så i den anden side. Så skulle der ikke være nogle problemer med at få himlen på plads igen.

                  Resten af nummeret er fyldt af brave og skønne forsøg på at montere og afmontere himlen, fra ungdommelige veteraner som Knud Steffen Nielsen og Rolf Gjedsted til gammelkloge debutanter som Nanna Storr-Hansen og Philip Martinussen; sidstnævnte besynger sine poetiske kæber så uimodståeligt slidstærkt:

                  Mine kæber af jern/ eller er det stål?/ beton?/ gips?/ Mine kæber af jernholdigt stål, omsluttet af gipsligt beton/ støttet af skæve vindkryds, angrebet af syre/ jorden er lasket, gullig i sin farve / Mine kæbers egen undergang/ en apokalypse uden profet

                  Blandt de øvrige uden undtagelse udsøgte vejrlig kan nævnes offensivt anti-prosaiske digte af snarlig romandebutant på Samleren Caroline Albertine Minor og flerdimensionelt uforståelige digte af hus-nonsensist Joakim Vilandt og kostelige raserianfald af chilenske, snart 100-årige Nicanor Parra.

                  Hvis himlen falder ned på udgivelsesdagen er det Hvedekorns skyld! Men hvis den IKKE falder ned, er det også Hvedekorns skyld!

                  mandag den 24. juni 2013

                  fot-tavle


                  Textil-note, starten


                  slovensk print af bloggermand

                  Fra den slovenske offentlighed...bliver man svinet til, bliver man strøget langs hårrødderne
                  Jeg er lidt rusten i henseende til bosnisk. Artiklen er nemlig ikke affattet på slovensk

                  skrevet af Hakija Karic

                  uddrag



                  KAKO SAM SE POMIRIO SA SLOVENIJOM... /f/
                  E-mail Ispis PDF
                  slovenija-srce-nZadnja tri desetljeća put sudbine me navodio da prolazim kroz Sloveniju, da li dok sam putovao s roditeljima u državu njihovog privremenog boravka(Njemačka), ili nakon toga kada sam se odvažio da sam kročim kroz život – Sloveniju nisam mogao zaobići, jer nisam imao izbora!!

                  Piše: Hakija KARIĆ

                  Tada nisam imao averziju prema nekad našoj najzapadnijoj republici, čak šta više, Slovenija mi je dugi niz godina „bila u modi“ prvenstveno zbog sportskih legendi: Zdovca, Roka Petroviča, Bojana Križaja, Srećka Kataneca i drugih. Na drugoj strani moj dragi amidža Atif i njegova familija već 30-ak godina žive u Velenju tako da sam povezanost sa Slovenijom doživljavo drugačije od ostalih.
                  ....................................................


                   Baš taj moj prvi susret i boravak u Makedoniji 2007. godine, na „Danima Naima Frasherija“ u Tetovu, pamtim po izuzetno dobroj pjesničkoj postavi iz mnogih zemalja – Danska, Njemačka, USA, Mađarska, Rumunija, Ukrajina, itd. kao i iz svih zemalja bivše nam zajedničke države, pa samim tim i iz Slovenije. Tada upoznajem Iztoka Osojnika i kad mi je prilikom upoznavanja rekao da je iz Slovenije, bilo mi je prilično neprijatno, ali tek se poslije ispostavilo da je Iztok, odličan pjesnik i esejist, netipičan Slovenac, zapravo nije onakav kakvi su do tada njegovi sunarodnjaci bili u mojim očima. Družili smo se nekoliko dana, vodili duge i plodne razgovore – sa nama je počesto bio i dragi kolega iz Hrvatske, Dražen Katunarić, te sjajan pjesnik i konceptualni umjetnik Knud Steffen Nielsen iz Danske. Iztok je samostalni umjetnik i filozof, slikar, prevoditelj, alpinist. Napisao je i objavio dvadestak knjiga. Njegove pjesme i eseji su prevedeni na mnoge strane jezike i za svoja djela je dobio nekoliko prestižnih nagrada, kako u Sloveniji tako i vani. Ako se ne varam jedno vrijeme je bio i direktor ugledne Međunarodne literarne manifestacije „Vilenica“.

                  søndag den 23. juni 2013

                  Kaptajns-note om anërobe bakterier, herunder falkultativt anërobe og liv på Mars og den slags.

                  Kaptajnsnote:

                  Det er mig komplet uforståeligt, at man taler, taler udelukkende om ilt, og det i den bundne form vand eller andet; vandet går man efter, krystalliseret som is, når det drejer sig om eventuelt liv på andre himmellegemer, krystalliseret vand, hvis temperaturen er meget lav. Fint nok.   Og hvis testen behøvede at stoppe dér.
                  Men
                  anërobe mikrober bruger ikke ilt for at holde sig i live, så mikroorganismer, altså liv, og det på andre planeter skal så testes i deres hoveder og røve for netop ikke-ilt osse.

                  Hvis forudsætningen for deres stofskifte på anden vis forudsætter ilt/vand, så kom med den historie.
                  Mit gæt er vi er ovre i noget sulfat-skifte.

                  I morgen bygger jeg en raket til det videre.

                  fredag den 21. juni 2013

                  Legatuddeling og taler i Forfatterforeningen i fredags (alle fotos ved Ole Bundgaard)


                   Fredag d.20 deltes der legater ud i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6: 


                   Henrik Pontoppidans Mindefond til

                  Morten Søndergaard.
                  Tale ved KSN, blogejer                                               * 
                  Morten Søndergaard



                    blogbestyreren siger ord til Morten Søndergaard



                   

                   

                   

                   Adam Oehlenschlaeger, Emil Aarestrup, Herman Bang og Johannes Ewald Fonden til

                  Kristian Bang Foss.
                  (desværre svigtede kamera her, har lånt et foto fra KBF's Facebook)

                   
                  Tale ved Simon Pasternak
                                                                *
                  Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde samt Peder Jensen Kjærgaard og hustrus fond til Mikkel Thykier.


                  Tale ved Lars Bukdahl

                  Lars Bukdahl og Mikkel Thykiers hånd


                  Mikkel Thykier
                   
                                                                                      *
                   
                  Drassows Legat til Annelise Ebbe.
                   
                  Tale af Ellen Boen, læst af Jo Hermann


                  Annelise Ebbe, Jo Hermann og Simon Fruelund 
                   
                  Simon F og blogejer KS


                  søndag den 16. juni 2013

                  digt 08


                  31
                   
                  Om ikke jeg var til på den måde, var jeg til på en anden, nu vi er ankommet og taler frit fra leveren, så er det jo faktisk på den måde, ligesom en rigtig eksistens med
                  den fortælling om drengen, der kommer til fremtiden, og De kender resten; han vælger den ene, og det var den anden, der kunne have ført til alt, altså lottokuponen i vaskemaskinen om igen. Men hvorfor lader man sig føre så vidt. De stod der begge personer og talte om løst og fast. Den første var mest livagtig, fordi han var så ubeskyttet både mod regnen.
                  Det kunne være kemisk betinget, disse tanker, der nødvendigvis kommer, når man har passeret og ikke kan se andet.  For det var jo ikke muligheder nu. Der er aldrig to muligheder, sagde han. Som om han netop havde passeret en drage. Det er ikke røg, men skyer af forskellig vejrtype. Og det siger jeg kun, fordi udviklingen har flyttet ham væk fra øerne, og han ikke rigtig er afhængig af vejrliget mere. Han skal ikke køre kornet hjem. Han har ikke husmodersorgen længere. Han har opsagt forsikringen mod slangebid. Statistikken er med ham. Jeg prøver at udpege de risikable momenter for ham, men det har ingen interesse.
                   
                   I dag fjernede du
                  16 ord fra din ordbog,  og nu står bogstaverne enkeltvis
                  for tur.

                  bog/glas/sløjfe


                  rodtavle


                  lørdag den 15. juni 2013

                  Læsebog 8, timen mandag over middag erstattes af Vikar, og det bliver musiktime istedet. Se Spørgeark.

                  Musiktimen, mandag

                  (Anders Vægter Nielsen samler svararkene ind).  Husk en femmer til en blomst til klasselæreren pga sygeleje)


                  1) Hvem har fremstillet guitaren?

                  2) Hvad er den fremstillet af?  Urkilden.

                  3) Modtager fremstilleren et smukt legat på torsdag?

                  4) Hvad er legatets navn?

                  Svar: 1) Morten Søndergaard
                            2) Leksikonbind G (Wagnance..Encyclopedia)
                            3) ja
                            4) Pontoppidans Mindelegat

                  hald-studie (pejsestuen)

                  Jan Thielke, Peter Z S, x, Per Nørhaven, Lars Munkø,

                  fredag den 14. juni 2013


                   

                   

                  LÆSEBOG FOR NOGET ØVEDE

                   

                  Læs teksten, og find ud hvem forfatteren er, og fremlæg på fredag 4.time.  Det er vist Bues tur.

                   

                   


                  torsdag den 13. juni 2013

                  foto p


                  Erik Kocks Rævebog, fotos; i første omgang en lille charmerende video. (Det er Mikkel, men ikke poeten af samme navn)

                   Øby med ræv 033.AVI


                  Dette link er fotograferet af min gode ven Erik Kock.  På eget domicil i Øby. Det er sendt specielt til denne blog.

                  En lille film om et lille pelsdyr og med titlen/Erik Kock:


                  "I dag fanger Lille-ræv gåsebiller og prøver at få fat i fuglenes mad" (copyright by Little Fox Productions)
                  (NB! Forringet billedkvalitet - det blå filters tilstedeværelse er endnu ikke opklaret, kan modificeres af visse typer afspilningsudstyr)
                  Kan offentliggøres.
                   
                   
                  Der er tilhørende 3 rævehvalpefotos mere, som vil blive sat på her snarest. De kommer her:



                   

                  Læsebog nr 8. til jens peder kj.


                   

                  Læsebog 8, øvelse i at finde kommateringsfejl. Det er et forældrebrev fra Jens peders forældre.  I skal nu finde fejlene. Og Jens peder får det bedst rettede med hjem. Og så skal den rettede bruges til diktat på torsdag i 4.time

                   

                   

                  SKOLEBREV 3

                  Kære Fru Klasselærer Birthe Joh.

                  Jeg ville da så forfærdelig gerne vide hvad meningen er med at smide Jens peder

                  ud i snart hver time. Hver gang der er natur og teknik og dansk så er det bare ud

                  af vagten. De andre lærere har ingen problemer med ham. Regnelæreren sagde

                  sidst ved konsultationen, at han aldrig havde problemer med Jens peder. Jens peder er

                  en frisk dreng, og selvfølgelig snakker han, hvis han keder sig. Så må du

                  jo prøve at motivere ham. Jeg ville sku hellere ikke sidde på min stol,

                  hvis ikke jeg lærte noget.

                  Jeg kunne tabellen allerede i 1.kl. og hvad kan han? Ikke spor. Når han

                  kommer hjem, spørger jeg altid om han har lektier og han siger nej. Det

                  betyder altså, at han ikke får det mindste for. Hvordan skal han så lære

                  noget. I øvrigt har jeg snakket med mange andre forældre og de giver mig

                  også ret i, at det for dårligt, at du ikke engang kan styre sådanne drenge,

                  der måske har lidt ild i rumpen. Derfor er mit forslag og jeg har opbakning

                  hele vejen rundt til at vi allerede har arrangeret møde, hvor vi vil finde

                  ud af hvad vi skal stille op med den oldnordiske form for undervisning med

                  kæft trit og retning. Jeg har i dag underrettet skolens inspektør om vores

                  utilfredshed med din måde på det. Min dreng siger også at han plejer at

                  række hånden op inden han siger fra. Det kan godt være at hans bøger og

                  hæfter ikke altid lige ligger fint i tasken, men det kunne jo være du

                  skulle tage en snak med klassen, om hvordan man pakker en sådan. Der er jo

                  tid nok til at underholde med klassens "store" problemer, de er jo af en

                  anden type kan jeg se, nu hvor mobning er blevet så in. Og det er Jens peder, der

                  er skurken i dine øjne. Jeg ved hjemmefra, at han ikke råber efter nogen,

                  hvis ikke der er sket noget først. Og Malene, der er på programmet tidligt og

                  sent, er uskyldigheden selv, ikke? Måske skulle I snakke lidt om fedme og sund

                  mad, så kunne det være at hendes mobbeproblemer forsvandt af sig selv. Og

                  det er jeg ikke den eneste der siger. Mine vægtproblemer, hvis ellers vi havde

                  det, og mine to børns er da vist vores ansvar.

                  Hvorfor følger du ham for resten ikke med på kontoret, når du sender ham

                  derover.

                  Vi vil meget nødigt se dig føre klassen videre frem de kommende år. Vi vil

                  gerne have nogle yngre kræfter, der kan tåle en frisk tone og motivere

                  måske nogle af de lidt ivrige drenge. Drenge er jo drenge, og det skulle vi

                  ikke s

                   gerne have lavet om på. Vi vil gerne have du møder op i aften kl

                  19.30, så vi kan få tingene ordnet.

                  Det med ruden du beskyldte Jens peder for var faktisk ikke hamselv, men han blev

                  rent faktisk overfaldet lige inden af en af de andre, som jeg ikke lige har

                  navnet på, men tror du at man så lige bagefter ved hvad man gør. Og mht

                  forsikring, så tror jeg ikke du skal regne med vores deltagelse. Beklager;

                  skolen må jo have en forsikring eller dække det selv, når man har med

                  levende mennesker at gøre. Ib og Bodil Madsen og mange andre 4.b

                  -----------------------------------------------------------------------------------------------

                   

                   

                  onsdag den 12. juni 2013

                  fra Læsebog /øvebog for noget øvede elever


                   
                  fra
                  LÆSEBOG (her øvebog) for noget øvede elever  (7)

                   

                   

                  Leo og Erik, I  var fraværende i torsdags, da vi arbejdede med Koungafolket, og I skal  lige vide, at jeres kammerater  arbejdede med følgende, -og som  det fremgår af min opgaveformulering.

                  Da læsestykket herom indeholdt  en del biologiske synspunkter, vil jeg, at I, inden I læser, forbereder en undersøgelse af generationsmutationer og mutationsfrekvens, og at I gør det ud fra sidemandens dna og genommateriale. Sammenhold det med de ca 36 mutationer, set i forhold til forældrene!  Der er apparatur stillet frem i lokale H. 

                  Og dertil afleverer I i tegnsætning efter grammatikalsk kommatering.   Husk nu de særlige forhold omkring appositionelle led.

                   

                  Det  er til fredag i næste uge.

                   Karup

                   

                  på café i dag, Ejler, Josef og mig.

                  Mine venner, to af dem.



                  Læsebog for fortsættere, øvebog. (til carsten)


                  Læsebog for fortsættere, øvebog

                  Diktat 3 til fredag 5.marts

                   

                  Kære Skat

                   

                  Tak for sidst.

                   

                  Så er den der. jeg har fået fat i en dejlig syg maskine til dig, din store kleppert. nu ska der vist arbejdes, ja det ska der;

                   

                  gevir er nok det sværeste.

                   

                  Jeg har en kindhest i hænderne, men ka jo ikke komme til at aflevere den

                                                                            *

                  Jerry startede som førerhund og "læste" så videre til politihund og så til sidst overbygning med narko..og så efter tre år gik det helt galt, hvor den ikke ville aflevere

                   

                                                                      *

                   

                  Ord, fisk aldrig vil tage i munden: paraply, persillesovs, benfri, dåser, saltning, røgning, trawl, krog, ålejern (uha), nedisning, stegepande (det er det værste)

                                     

                  Men han er en dreng, man kun ka holde af, når checken fra kommunen kommer.

                   


                  Fra MIN FØRSTE LÆSEBOG, s.6. Til Lasse.


                   

                  Fra MIN FØRSTE LÆSEBOG, s.6
                   
                   
                   
                  Kære Lasse. 

                  Snart kommer forår. Snart kommer Kukkermand. Kukkermand er en røver. Så er det sommer. Kan du huske Kukkermand?
                  Så kan vi komme i marken og putte kornet i jorden, dens lille seng. Så sover det lille frø, og en dag er det oppe igen og gnider sig i øjnene. Nu er det dag, siger det fineste lille kornstrå.


                  Kukkermand skal ikke være soldat. Kornet skal være menneskenes brød.
                  Da du, Lasse, var en lille dreng, spiste du tørvejord. Du lignede en negerhøvding. Og dine tænder smuldrede væk.
                  Derfor har du ingen tænder nu.

                  Og så løber alle deres vej.

                   

                  Din kære tante Ellen har igen det med nerverne.

                  Hun er nu taget til Gambia.

                   

                  Snart er det moders fødselsdag.

                   

                  Kærlig hilsen

                  morbror Poul.
                   


                  En af eleverne afleverede et slags svar, får ikke tid til at rette. Det var ikke ligefrem ment som stileforlæg. Det var ikke noget spørgsmål overhovedet. Så det skal forklares om i morgen. Nå, men det kommer her: 

                  Første jeg husker om tante Ellen var da jeg som meget lille barn, og uden tænder som du nævner, og altid beskidt fordi jeg spiste alt hvad jeg kunne få mine fingre i og nippe til med læberne; jeg nævner i flæng: græshopper, batterier, fars læsebriller, rhodendron allerede før den var kommet op af jorden, mors middagstabletter, det meste af farmors mågestel og metervis af toiletpapir og tre af naboens vovser i rap. Og sådan er jeg jo stadig, men på en mere åndelig måde, selvom jeg tidligt forlod teologien, og ikke, som påståes, blev smidt ud, jeg var faktisk holdets fremmeste. Men nok om alt det. Det første jeg husker om tante Ellen er hvordan hun sluprede suppen ind, slet ikke lydløst og ordentligt, som jeg havde lært det derhjemme. Så stak jeg jo hende en lussing, hvilket jeg igen fik en lussing for, og da gik et og andet om systemers relativitet og medfølgende skrøbelighed op for mig. Men nok om alt det, jeg overvældes så let af for megen fortid, og plænen slår som så meget andet jo ikke sig selv.


                   

                  mandag den 10. juni 2013

                  MIN FØRSTE LÆSEBOG s.5



                  MIN FØRSTE LÆSEBOG s.5







                  Kære Lille Viggo.

                  Du er for stor til at sige buh-ko og mæh-lam mere. Du skal bare sige ko og lam nu.
                  Du skal være en rask dreng.
                  Far synes heller ikke om, at du siger lyde som en sygebil med munden.
                  Det er du for stor til nu.
                  Men det er slemt, hvis du begynder at sige bandeord. Kun friske godmodige ord, vil far høre.
                  Så kan du blive den fineste soldat. Far var selv en god soldat. Jeg talte frisk, men bandede aldrig.  Når du bliver så gammel, at du skal til at ryge tobak, så skal du have det fine pibebræt og endog cigaretrøret af ægte sølv.  Men først skal du til præsten.  Der er længe til endnu, inden du skal til præsten.
                  Når du så er konfirmeret, så er du en voksen mand.

                  I morgen henter far luftbøssen oppe fra loftet, så skal du lære at bruge et gevær.  Men vi må ikke skyde store dyr endnu.
                  Far finder nogle oliedåser. Dem kan vi bruge. Og så vil vi snart prøve at ramme en gråspurv. Det tror far, at du sagtens kan.
                  Far har tit skudt bjørne over i Canada.  Skindet kan man bruge til alt muligt. Spurvefjer er kun til at smide væk.

                  Og så husk altid at stille riven rigtigt fra dig. Sidst så jeg, du havde vendt tænderne udaf. Forestil dig, at riven var en sav, så tror jeg nok, du kan lære at tænke dig om.  Og i Canada har man kæmpesave med kæmpemotor. Så du kan nemt regne ud, at det så er med døden som indsats at stille redskaber forkert.  En mand fik savet begge ben af i Canada, fordi saven ikke var stillet rigtigt på plads.
                  Og en lille indianerdreng døde også.

                  Kærlig hilsen Far.  
                   
                   

                  fra MIN FØRSTE LÆSEBOG nr 4


                  (billedet forestiller Arne og Prik.)



                  Fra min Læsebog

                  Kære lille Arne, du kan tro fader er rejst langt bort. Han bor nu i et stort hus ovre i Amerika.
                  Vinden blæser fælt lige nu. Så det er ikke godt. Nogle folk flyver væk i deres paraply.
                  Hvordan har Moder det? Skriger hun meget om natten? Prøv at tænk på, at det er den grå ulv, der gør det. Så glemmer vi det bedst. Fader har købt en stor kage til Moder, Lille Arne og Prik. Den skal vi have, når Fader kommer hjem. Jeg ved, du er god dreng. Lige så god som Fader var, da han var en lille dreng. Engang havde Fader kommet til at lukke fårene ud på marken. Du kan tro Fader fik megen skænd. Du må ikke gøre Prik for vild. Og husk at passe godt på Moder.

                  Kærlig hilsen Fader 

                  gl fragmenter









                  Og hvis sulten plager, så laver vi  da bare

                   
                   
                  et foderbræt.

                   
                   
                  Det vil være okay, selvom det er ikke det, vi selv lige står og mangler

                   
                   
                  flest af. Jeg sitrer på hånden, så det gør ondt. Det er lidt tæt på.

                   
                   
                  Jeg ved det godt.  Havde

                   
                   
                   vi hund på

                   
                   
                  det tidspunkt? Næh, vi havde vrøvl nok med

                   
                   
                  vand i kælderen.

                   
                   
                  Dukker en Houdini ud

                   af alle disse gummiagtige led, så mirakuløst,
                  blot fordi  vi synes det.

                  søndag den 9. juni 2013

                  DIGT det tar tid






                  Det er dog totalt vildt.

                   

                  Hovedløst rundt.

                   

                   
                  Hvis jeg havde fjer, så var det let.

                   

                   
                  Skæbne var i går. Lige nu er det bare ligesom

                   
                   
                   
                  en ispind, vi spiser. Dryp, dryp.

                   

                  De har bare gang i etellerandet:

                   
                  Tid som  

                   
                  rids, så hår, så negl, så fjer, alt ændrer retningen.

                   
                   
                  Det tager godt nok tid.

                   
                   
                   

                  Som det allerede ses, har jeg

                  bukket mig sammen og løftet det meste af kroppen

                  op fra gulvet, og der agter jeg forblive, mens alt

                  igen falder til ro. På samme måde som hænderne af

                  sig selv

                  former en slags figur. Det er tanken, der arbejder

                  og et centrum, hvorfra alt kan opstå.

                   Jeg ved det.
                   

                  Det er givende og blivende.

                  Kroppen er bundet

                   
                  Og

                  fingrene er næsten under kontrollens

                  kontrol.