lørdag den 24. november 2012

Læserbrev til JP fra Vagn Olsen


AVISBREV

 

 

Nu I har nedlagt sporten kunne vi så ikke få noget mere fedmefjernsyn. Syv ”kraftige”- man må vel ikke sige flommefede- herrer og damer, som koster på skattebilletten i milliarder af kroner. Og så skal de da bare optræde skamløst på flimmeren. Så taber de sig på højskole (smart og så er det arbejde til pædagoger og psykologer igen) og skal tabe sig. Så kommer de hjem og så kører det igen derudaf med bacon og flæsk. Og så skal de da på fjernsyn igen. For nu har de nået stjernevægt og stjernestatus. Og vi kan slet ikke huske de sidste 7 genudsendelser.

 Vi sidder her og betaler skat og licens, så trænger vi rigtignok til at se nogle, der vel ikke engang ved, hvad en pejlevogn er og de skal så have smørrebrød på fjernsynets regning, dvs min og din regning, når de har forladt stjerneserien som fnug, så de kan komme tilbage godt oppe i kampvægt igen. Jeg ser lige for mig, hvordan nålen værmer rundt flere og flere omgange på Gingen.

 

Når jeg kommer fra arbejde og har fået mine tre kartofler og lidt kød, ja så trænger jeg rigtig til at se nogle damer og herrer i udspændt konditøj optræde på scenen. Det må jeg sige. Det ligner sejlsport, hvor spileren er sat.

 Og så kæfter man op om at rygere koster. Det koster i hvert fald ikke på licensen, så vidt jeg ved. Og skatten er godt og vel betalt over tobakken. Nu behøver I ikke lave noget rygerfjernsyn. Jeg skal nok ryge den tobak selv, jeg skal have, jeg behøver ikke at sidde og kigge på andres fornøjelser. Eller hvordan de så helligt kan lade tobakken være. Det er de værste.  

Send nu noget cykelløb igen og jeg er da ligeglad med om de er på heroin, hash eller opium. Bare de cykler og gør noget for sporten. Alle er på noget. Politikerne her i staden er på nervemedicin hele bundtet, sådan er det. Hver og en.

 

Vagn Olsen

Kirkegårdsleder

S.Onsild

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar