søndag den 29. juni 2014

Min ven, Thomas, arkitekt, design



Short movie
More information
More information
More information


Thomas Peter Lund is a Danish architect working with experimental lightning design, architecture, and strategic urban planning.

In his atelier STUDIO THOMAS PETER LUND light and architecture are being developed at eye level.

The atelier also serves as a small workshop where  his own lamp designs are hand made and are being carried out to order.

Thomas Peter Lund er en dansk arkitekt som arbejder med eksperimenterende lysdesign, arkitektur og strategisk byudvikling.

I hans atelier STUDIO THOMAS PETER LUND udvikles lys og arkitektur i øjenhøjde.

Atelieret fungerer også som et lille værksted, hvor hans egne lampedesigns håndlaves på bestilling.


Read more...

torsdag den 26. juni 2014

.....sad hun ret op






 den 
Spred:
i begyn­del­sen, nej, da var det alle­rede for sent
sam­men­lagt kaldte man det et  legeme
vis-á-vis var vi hin­an­dens genskin, hvori let­sind og bekym­ring flød sam­men med vores.
Alt var det nære, luft, sky, him­mel, uan­set hvor de var, direkte i natu­ren, når den var åben fx

Netop med det træ, der bare som en tøs, som i trods, som en flo­tille, så strunk. Jeg snakker

med dig lige nu. Ja, med dig,  der kik­ker med over skuldrene.


Bort set fra at koor­di­na­terne alle peger væk, for er ikke huden fjer­net i tan­ken og skal igen ved tan­ken tilbageføres
ser kun fil­men til ende by proxy, by stedfortræder,

uden­for, uden brug af cel­louid, Den må klare sig selv.

Tav­len læste hvad du læste. sådan som bøgerne læste hin­an­den. Sådan så hun fil­men og ”hinanden”.
Låst inde i det drøm­me­løse sad hun ret op. Det er det;

den sær­lige måde to ben låser flug­ten, selv når de står stille. Stod.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.

lørdag den 21. juni 2014

Dagen for Korridor på Underwood Ink. Kom lige forbi efter møde på Forfatterforeningen.






På billederne ses øverst: Kenneth Krabat og sød dame, Så Cindy, Viggo, Ole og bagest Asger S
og Rasmus Halling, Næste ligeledes Rasmus Halling og Schnack Og nr 3 Morten Nørskov m/publikum.
Nr 5 Simon Kristensen, Forlægger for Korridor.
Denne dag var der release for Asger S og Morten E Nørskov og for Viggo Madsen, hvis bog ses herunder 







fredag den 20. juni 2014

K, note 66



Fredagsdigte

Kaptajnens note 66

Spred:
…..fra det øjeblik hjer­te­puls­ryt­men, som næsten er i jam­ber, dog med let bitryk 
ændres, gående fra natu­rens nur­sery rhy­mes, moder­dy­rets vug­gen, der er ren 
hjer­tejam­bisk helt frem til for­dri­vel­sen fra det let pum­pende puls­rum, ja så opstår 
fri­gø­rel­sen i dak­ty­ler, hvis det er det eller i afar­ter af andre brudte ryt­mer. Det er 
fri­gø­rel­sen, reel og metrisk fra foster­van­det. Det er væk, under­læg­gel­sen, til nu 
kan jeg rig­tig nok selv. Jeg vil stå op til sid­ste mand, alt det der pis, som bety­der at
jeg bemær­ker, at hver gang at luf­ten ikke er 37 gra­der, eller bade­van­dets kro­p­s
 varme tem­pe­ra­tur sæn­ker sig, så opda­ger jeg min krop som noget, der fin­des og
trues, da var­men for­la­der van­det og luf­ten, og som skal testes for hva­dsom­helst, at 
olien, reg­nin­gen, sti­ger og jeg føler mig udsat og ikke hjemme på kon­to­ret og i
denne ver­den. Der­for min vrede, val­get er ikke læn­gere binært væl­gen mel­lem 
flugt eller adre­nal­insk kamp, men jeg har fået øjne og kan udskyde vre­den, ver­
den, tænke i konjunk­tiv, at hvis jeg nu dik­ker den indbildte/indbildske land­be­tjent 
på hagen, selen var vel ikke spændt, så jeg vel næppe slippe ud af klem­men uden.
Hypo­te­tisk, det er dit navn. Og Moder­lil, syng for mig.
Jeg har pis­seondt i maven. Nav­net vil på en måde både være flugt og kamp. Men forskudt. Nar­ag­tig, for fri­sten har jo netop en sid­ste dato, og du var bun­det i tids­rum­met frem til det. Velan du fore­ta­ger dig dine ting. Men hold da kæft, hvor det luk­ker sig om dig.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.

tirsdag den 17. juni 2014

klipper selfisk egomant og deterikkesærligtpæntat tænke så monomant med navlen og det undskylder ikke noget (fra Lars Bukdahl blog)






TIRSDAG DEN 17. JUNI 2014

Hak i hegenomien: Basilisk annoncerer i Politiken!

Jeg ved godt, at Basilisk udgiver bøger for Gyldendal-penge, men det er alligevel et tidens tegn på opbruddet i ikke den smalle men i den BEDSTE litteratur, at Basilisk har en reklame på forsiden af Politiken Bøger for Det nemme og det ensomme (4. oplag) Island (2. oplag) ogboyfrind

(effektiv tegnefilmssekvens, hvis man kombinerer Tue Nexøs Nordenhof-ros: "blæser simpelthen benene væk under læseren" med min Højrup-ros: "skriver røven ud af bukserne på sig selv og alle andre" ...) .

Hvis jeg ser på de gode bøger, jeg har bladret/læst/anmeldt her i foråret fordeler de sig forlagsmæssigt sådan her (det er som om Gyldendal og Arena har lavet sådan en fodboldhold-byttehandel med Aymo-Boot og Hagen)

Gyldendal: Signe Gjessing, Theis Ørntoft, Harald Voetmann, Majse Aymo-Boot, Peter Laugesen, Frit Flet

Rosinante/Samleren (Gyldendalejet, men selvstændigt): Jens Blendstrup, Rasmus Halling Nielsen, Christina Hesselholdt, Camilla Christensen

Lindhardt & Ringhof: Katrine Marie Guldager

Gladiator: Ninette Larsen, Maja Lee Langvad x 2, Kristina Nya Glaffey, Lea Løppenthin

Basilisk: Christina Hagen, Peter Højrup

Arena: Sigurd Buch Kristensen, Ida Marie Hede

Asger Schnacks Forlag: Eske K. Mathiesen, Rasmus Halling Nielsen

Politisk Revy: Palindrom-drengene, Egil Dennerline

Øverste Kirurgiske: claus ejner

Kronstork: Sternberg

Hovedland: Susanne Jorn

Korridor: Viggo Madsen

Armé: Knud Steffen Nielsen

- det er IKKE en Gyldendalsk dominans, ikke engang med datterforlag, og det er da interessant.

mandag den 16. juni 2014

dialogisk digtn Fauth-Ksnielsen Progress


----------
-------------------------------------------------------------
 1
vi har mulighedenfornejpligten til//  nej, dyrebørnene skal osse være her og enkerne, de hænger fast i den enarmede

at slå tingene – så hårdt – sammen at de// På den måde igen og igen fanges modsat på det andet. Velfærdsmaskiner.


lyser nattehimlen op. indrømmet. skulle med glæde//  iflg prognoser angik det ikke os

i stedet for//  håndsoprækning  gik langt uden for ærmerne/ Så løsnede vi hestene sådan i overført betydning, men osse konkret. Der er tale om et valg ved fronten os/dem, dem/os Gud med dem eller Gud medos.  Hestene splittede op i begge retninger..

lad os bare skære i et stykke glas//   som i mælk

bølger at gennembryde//   det skvulper mod min vilje, gentag 

og hende der skal bestiges//  som i pilotering, det var den der var det ægte,

og sådan kunne jeg blive ved. //   se løgn, se lingo, se håndsoprækning én gang til, se niveau,ninive,


fredag den 13. juni 2014

ftekst






Fredagsdigte

Text/spillet

Spred:
Tju hej
I spil­let: De røde læber og stilet­terne slår den krumbøjede,
stilet­terne slår vok­sen­hed og
erfa­renhet. Tanke må vige
for overjor­disk saft og strå­lende dia­man­ter som øjne, som

slår skrump, en
slags charme hed­der det, det gør,
slår hva­som­helst.
For­skel­lige ringe af ari­sto­kra­tier. Domi­nans. Tjop,
slår til, så kan der gri­bes til det helt unikke

og stor­slå­ede. Bestig et meget højt bjerg. Klan­gen, pling,
af fajance.
Et kvar­ters tid          krop­pen som 
i en meget lang­som        hånd­be­væ­gelse. Som i indsigtsfuld.
Det var stemmen.  
The fol­lowing two tabs change con­tent below.

onsdag den 11. juni 2014

grammatik 14-15 stykker

Grammatik 14
latin-dansk rejseparlør

På latin hedder tre tres , altså 3 hedder 60
Så man skal bare gange dansk med 20 for at få det på det latinske

ps for revyentusiaster Passer betyder Spurv

mandag den 9. juni 2014

Lars Bo Nørgaard: Bålene brænder. Om samtidighed





mandag den 9. juni 2014

Knud Steffen Nielsen om tekstdelen af 'Bålene brænder':

Grammatik nr 16, katalogagtigt.

 en beskrivelse af Lars Bo Nørgaards fine skriftark set i troperne.



Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj omfavnelser om vi vil det eller ej her kan jeg bo her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne tumler vi igen og igen ned mod ghatsene vi så hænder og fødder stikke ud af flammerne på flodbredden et hoved og håret fangede ild huden svedet 
(et lille fragment og min snakken herunder giver vist først rigtig mening, når man har arkene hos sig som eksempelmateriale på det, jeg pludrer løs om nu).


Normalt er jeg ikke til rejsebøger eller pindemad, men dether er noget andet.

Lars Bo Nørgaards skriftark fra Indiensrejse (med gode stregtegninger af Troels Emig) er nemlig ikke det.
Det er fra rejsen, men ikke på den måde. Det er ikke afrapportering. 
Afrapportering er journalistisk tænkt over det, som hændte - og beskrevet som sådant.

Lad mig forklare langsomt og en anelse omstændeligt og trægt.

Jeg vil prøve kun at være teknisk og vælger at tale om noget, jeg vil  kalde TEKST-Præsens  og Samtidighed.



Hvordan kan man bringe en samtidighed ind i en tekst?
 Det vil sige samtidighed ind mellem læser og tekst.

… er bl.a. noget med at fjerne hierarki mellem hovedsætninger og bisætninger og en hel masse mere, som vi ser på om et lille øjeblik.
Der er for mig som  læser en mulig bringen sig i højde med tekstens præsens -  og blive en medrejsende, hvor man i tidsfølge følger den rejsende på rejsen.  Og fordi teksten mimer en sansningernes kommen og gåen.  Selvfølgelig ved man godt, at plottet i én forstand har fundet sted, og at det er sporet fra det man får.

 Men på samme tid får man på en anden måde konsekvensrækkerne i den rækkefølge, man læser sig frem.  Det gør man jo altid i roman, ikke?  Hvor adskiller det sig i en standard plotbåren registrant som adskillige romaner gebærder sig i og så dette?
 Kontrakten er en anden her. 
Men lad mig lige forlade det et øjeblik og kigge på strategierne, hvor man mimer en tekstens præsens.


1) Ved Eliminering af de hierarkier, som sætningsopbygning  normalt har.

a)
Fx i hoved-og bisætningers hierarki.
Det kan så angribes, ved at kommaer og punktummer more or less er smidt bort. (sådan stein-agtigt). Det giver bl.a. et flow. Og et ganske særligt fluktuerende flow. Men det gør det naturligvis ikke alene

b)
Ved glidende metaspring til siden i forhold til det plot, der ligger og lusker på tekstfladen.

b)
Ved reduktion af sammenkoblinger som konjunktioner, dvs bisætningsindledere som fordi, hvis, hvis, når, da, så, selvom.. Og det igen i flowens tjeneste og i det præsentes tjeneste.

c)
Ved underbetoning/eliminering af kausalitet bl.a  ved at eliminere nogle af de omtalte fordi'er, hvor de ellers var forventelige. Men først og fremmest ved sømløse glidninger i de skift, som uvarslet kommer.

  Og præmissen for at angribe kausaliteten skal lige med, for erkendelsesmæssig foregår fx sansning ikke nødvendigvis kausalt in the first place......Sansning og det at bevæge sig rundt derude i verden er ikke bundet op inormsætningsskema kørende i Vægtigt subjekt- Vægtigt verbal- adverbial-skabelonen (ved godt, at der variationsmuligheder og inversion og fremskudt forfelt mm):

   operatør//verbal +objekt//adverbialt,.  DET er hovedskemaet. Det er godt og organisk og naturligt og funktionsdueligt, MEN er konvention.

Poul fangede en fisk med de bare næver en herlig sommerdag.
I sansningen herover kan hvert led være det primære i situationen. Fisken kan, sommerdagen kan, næver kan, Poul kan. I hjernens pêle-mêle.
For
Når man sanser something sådan i løbet af en dag. Så befinder omverdenen sig i en mere eller mindre diffus tåge af farver, lugte, former etc… i det øjeblik er der ikke et hierarki af pegen på mig som vægtig plotbærer.Det vil sige Jegpersonen i en fortælling…det som ellers  alm sætningsskemaer tilsiger  i  sin normale taxanomi.  Norm-standarden: hovedperson (x) personens dynamik ud i verden (o) og  adverbiale biomstændigheder (fx intensitet, måde,etc)  ”Han plukker en klokkeblomst”  det er hovedstrukturen i alm sætningsskema plus varianter.   Men i mødet med omverdenen behøver det ikke at være sådan i sit skema.  (Selvom sprogets norm siden vores barndom slår tilbage og får os til at tale ret meget i det hierarki)  og deri ligger osse en normativ kausalitet.  Er det mig, operatøren, der plukker, og plukker en blomst. Ja, det er det osse, men sansningens rækkefølge og sansningens katalysator og sansningens scene-setup er ikke nødvendigvis  den .  Vi kan lige så godt vende den om, ja helt omvendt,  og sige: Verden møder os, en blomst rækker sig frem, jeg bøjer mig ned, og jeg snupper den velduftende genstand.  Ved intentionalitet er jegfortælleraspektet nok anderledes.

d)
Ved metakommentarer, hvorved læseren næsten får udleveret en pen i en samtidig  medskriven

e)
Ved andre direkte procesmarkeringer, hvor man bliver inviteret ind i skrivningen. Og hvor der er modifikationer som nok, sikkert, monstro, måske, kunne være,   er der også tale om en slags invitation ind i skriveprocessen, da den slags ubestemthedsmarkeringer giver anledning til læseren til at afkræfte eller bekræfte og meddiskutere uvishederne



f)
Ved brug af den normalt grimme og udanske gerundiv (i form af lang tillægsform, men ikke adjektivisk, men verbalt) i stedet for finitte verber. Hvor gerundiven verbalt kobler sætningshandlinger mere inkorporerende organisk sammen, da den peger tilbage på subjektet. Hvis det var et finit verbum, markeres den ny sætning netop som ny sætning, og dermed kommer der et tydeligt sporskifte.

Eksempel (*Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj)

g)
Ved at standse op, inden en tanke, en refleksion er færdiggjort .
h)
Og andre selvafbrydelser.
i) Og ved direkte henvendelser ud af teksten til læseren
j) Ved at alle disse inkorporerede træk indgår samlet i en ligeværdig del af tekstens  fremadskriden.

k)
Ved det jeg vil kalde prosaens enjambementer, i poesien er et enjambement, hvor linjebruddet både stopper og samtidigt fører handlingen videre i en ny bevægelse, men som samtidig medbringe den netop læste linje som en slags bagage, kontrabande, så flere betydninger glider ind over hinanden.  Praktisk kræver det –igen- at et punktum eller komma er fjernet. (* et lille eksempel ses her nederst:…her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne> tumler< vi igen….) ”tumler” indgår både til højre og til venstre.

Jeg ser de små ord-vejrhaner snurre rundt og trække betydning fra den ene linje til den næste og tebavs igen.   Nævner lige Gertrud Stein igen, og hendes pludselige uannoncerede skift, i samme tonefald så at sige.
Og hendes projekt er jo bl.a. osse at mime en tekstens samtidighed med skriveprocestiden.  Jeg skriver mimen, da hun jo godt ved, at det ikke kan gøres 1:1, at stryge en tændstik tager lidt længere tid at skrive end at gøre. Banalt sagt.


Teknikaliteterne gør det jo ikke alene. Jo, det er flowet, det er nivellering af syntaxforhold, det er alt det nævnte og en del mere.
 Og samlet giver det en UMIDDELBARHED, som ikke bare forklares ved  nedbrud af sprogkonventioner.
En anden del af analysen kunne være glossariet, men det har jeg  valgt fra.
Jeg vil slutteligen henvise til hele samlingen fra Lars Bos rejse.   
……Forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj omfavnelser om vi vil det eller ej her kan jeg bo her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne >tumler< vi igen og igen ned mod ghatsene vi så hænder og fødder stikke ud af flammerne på flodbredden et hoved og håret fangede ild huden svedet……
/KSN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar