leksigrafisk fra punkt 6-11b

 6. Sætningen  er aldrig kun denotation. Det er ikke bare denotation og konnotation i sig selv i egen sætning (er ikke et indelukke). Konnotationen går i gang med nye alliancer, styret af nye motiver. Se nabosætningerne, der styrer videre. Hun er god nok. Snakker vi oprejsning. Snakker vi for at  konsolidere venskab. Snakker vi for … godt nok gav jeg hende en lammer før, men jeg må jo også tænke på mit eget ry og rygte.

 7. Du kan lyve i/med sproget. Ja, og du kan slå ihjel med en økse. Øksen gør ikke en skid selv. Men ansvaret er dit og dine hænder. Sprog er en økse, men det er dig der bestemmer.

 Du kan ligne lort. Du kan ligne guld. Å så uskyldsren som sne der faldt i fjor. 

8. Du kan manipulere. Det kan du ikke skælde sproget ud for.  Sproget tager røven på dig, men det er uskyldigt. Det er dig der er røven. Og røveren.

9. Sproget virker. Han sagde hold din kæft, og tavst blev der.

10. Jow, men somme tider holdt han ikke kæft.  Ok, så er det ikke altid det virker. .  Han og jeg har det bare sådan….jeg mener han skal bare lige vise sig. Jo, betydningen er transporteret ud,  ført over i hans hoved. Potentialet er der. Maskinen virker. Alle sætninger er talehandlinger, overskridende sig selv. Og så er der bare lige en flok idioter, der ikke gør som jeg siger, selvom de godt hørte det. Maskinen kører, selvom du ikke gider at høre efter.

11. Du bad mig lukke vinduet. Men det er ikke sikkert, jeg lukker det. Og for øvrigt ved jeg ikke, om du mente det. Og var det et citat? Nå, på den måde. Det var billedligt talt. Og hvordan sådan ..lige?

11a. Talehandlingerne overskrider selve ”teksten” og forventer, giver signal om at  sproget smuttede ud af sig selv og effektueredes uden for papiret. Jeg har i den grad  ansvaret for hvad jeg skrev. Skriften er lidt pave. Du er meget pave.  

11b I familie med talehandlingernes flugt over plankeværket er der den lille uanselige  deiksis, som stilfærdigt overskrider MIN sætning som jeg kontraktlig deler med DIG modtager. ....bilen stod parkeret ud for forsamlingshuset. Bestemthedsmærket er en forlods aftale mellem  afsender og modtager, hvilket forudsætter at vi allerede forlods deler en kontrakt og en viden, så vi får fællesejerskab til MINE ord. Siger jeg: Dér er din hund  signerer vi i talende stund vores fællesskab min tale uden modtageren har opladt sin røst.