fredag den 23. november 2012

Nyt brev om gavegivning til H


 

2. BREV OM GAVER

 

Kære Henrik, bare lige et par ord om gaven jeg fik. Jeg tænkte lidt videre over det med at give gaver. Nogen i familien har været slemme til at give chokolade, der har været helt hvid.

Og har jeg ikke også stået med en flaske vin, der mistænkeligt lignede en jeg rent faktisk havde leveret til Erik K på hans store dag i foråret. Nå men til sagen, gavesagen:

Jeg tilvirkede ståltrådet på samme måde som den vinholder, jeg havde set i butikken, fra Tiger, den var billig, men alligevel ville jeg selv lave den af et stykke hegnstråd. Og efterhånden er flaskeholderen formet og den skal foræres til en, der vil ikke have den, for det er led i den videre bytning og rejse ud i kredsløb. Jeg forærede den til Poul K, da han havde stukket sit hoved ud af huset ved siden af købmandsbutikken og kaldt til kaffe, og jeg havde tid, men skulle jeg lige have hentet gaven. Pointen er nu at man har en ting, en værtindegave, (værtinde, ja Poul har godt nok fuldskæg, men det er set før i cirkus), gaven, som nu overrækkes og så ved man, at den går videre til en, som Poul K kender, og som bør have en gesjenk, når man møder op i sit festtøj, og inden næste påske er holderen gået videre og vandrer nu fra hånd til hånd og får tilført værdi i form medløb af historier, begrundet i ”gaven” som så burde noteres og nedskrives.

 

Alle fyrre cirkulerende/afløsende hænder eller mere har så været i gang, og ud fra det ene objekt er der hobet sig fortællinger op. Der handler om hvorfor kom han med den. Han ved jeg ikke drikker vin så tidligt på morgenen. Det var morgenkaffe.  Og i øvrigt er det nemmere at hælde op uden den harnisk af et ståltrådsmonstrum omkring flasken. Og led nr4 i kæden tror på hadegaver og leverer skyndsomt videre  og nr 3 får den så evt tilbage i hovedet og er lykkelig over at se den igen.

 

For han har en fætter, der bliver 30 og det er lige noget for ham, og han tager den flaske vin fra Calabrien,  han fik i sidste måned for at have ordnet en pcer for en nabo og til sidst er der et broderskab. Der står man sammen og får en bedre verden for et stykke hegnstråd. Det må vi tænke over altid.

 

Kurt og lidt Vita.

 

Ja, Vita, hun nikker. Hun elsker at få ryddet op. Det er det

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar