2. BREV OM GAVER
Kære
Henrik, bare lige et par ord om gaven jeg fik. Jeg tænkte lidt videre over det
med at give gaver. Nogen i familien har været slemme til at give chokolade, der
har været helt hvid.
Og
har jeg ikke også stået med en flaske vin, der mistænkeligt lignede en jeg rent
faktisk havde leveret til Erik K på hans store dag i foråret. Nå men til sagen,
gavesagen:
Jeg
tilvirkede ståltrådet på samme måde som den vinholder, jeg havde set i
butikken, fra Tiger, den var billig, men alligevel ville jeg selv lave den af
et stykke hegnstråd. Og efterhånden er flaskeholderen formet og den skal
foræres til en, der vil ikke have den, for det er led i den videre bytning og
rejse ud i kredsløb. Jeg forærede den til Poul K, da han havde stukket sit
hoved ud af huset ved siden af købmandsbutikken og kaldt til kaffe, og jeg
havde tid, men skulle jeg lige have hentet gaven. Pointen er nu at man har en
ting, en værtindegave, (værtinde, ja Poul har godt nok fuldskæg, men det er set
før i cirkus), gaven, som nu overrækkes og så ved man, at den går videre til
en, som Poul K kender, og som bør have en gesjenk, når man møder op i sit
festtøj, og inden næste påske er holderen gået videre og vandrer nu fra hånd
til hånd og får tilført værdi i form medløb af historier, begrundet i ”gaven” som
så burde noteres og nedskrives.
Alle
fyrre cirkulerende/afløsende hænder eller mere har så været i gang, og ud fra
det ene objekt er der hobet sig fortællinger op. Der handler om hvorfor kom han
med den. Han ved jeg ikke drikker vin så tidligt på morgenen. Det var
morgenkaffe. Og i øvrigt er det nemmere
at hælde op uden den harnisk af et ståltrådsmonstrum omkring flasken. Og led
nr4 i kæden tror på hadegaver og leverer skyndsomt videre og nr 3 får den så evt tilbage i hovedet og
er lykkelig over at se den igen.
For
han har en fætter, der bliver 30 og det er lige noget for ham, og han tager den
flaske vin fra Calabrien, han fik i
sidste måned for at have ordnet en pcer for en nabo og til sidst er der et
broderskab. Der står man sammen og får en bedre verden for et stykke hegnstråd.
Det må vi tænke over altid.
Kurt
og lidt Vita.
Ja,
Vita, hun nikker. Hun elsker at få ryddet op. Det er det
Ingen kommentarer:
Send en kommentar