Ole Olfert P.s brev om navne og sårn

Brev om          

NAVNGIVNING

 

Kære Henrik, Har lidt god tid her på morgenkvisten og dagens program burde hedde at få skrevet noget, bl.a. noget nyt til på søndag, og måske kan jeg slå to fluer på en gang. Eller rettere glarmestergalleriet skal have nyt navn for ejeren, der gik, gik/går også med navneskiltet. Fint nok. Som en billedkunstner sagde til mig forleden, så er navne med ART i tvivlsomme.  Man har fra bestyrelsen foreslået al muligt skrammel.

Frej eller Opal eller Galathea. Navn fra den nordiske mytologi havde sin storhedstid i perioden omkring og før Anden Verdenkrig. Bortsetfra det herlige undertøj, der hedder Thor. Opal kunne måske bruges, men en anelse slapt. Galathea I og II var to herlige skibe, der foretog expeditioner på de 7 verdenshave. Nu er emnet for dether brev nvngivning, som er en sport, der fylder mit hoved så vældigt. Af fhv babyer er mit navn Olfert exempelvist uddøende, hvilket faktisk undrer mig. Nok pga det med underbukserne.

Parfumer har sine favourites: poison, og en række celebre folks navne (pierre, delon, picasso, revlon, anais, men ikke Stauning). Nogle af disse navne er overtaget af biler.

Man ku nu gennemgå listerne over navne på hunde, lastbiler, spejderpatruljer, slik, cigaretmærker, gader, institutioner og få et stykke kulturhistorie i det lille korte format. Gaden Navnløs i Viborg er jo et lille mirakel.

  Mens Fuglenavne-gader rundt om i landet, ja der er flere Lærkeveje end ægte flyvende lærker. Og det er jo ok, men en skam det sidste, Min egen gade, Spurvevej ville jeg gerne omdøbe til Drontevej, men det vil nok ikke hjælpe på antallet ude i den rigtige verden. IRL, som vi siger. Det er sygt swag.

 

De første der navngav deres hund for HUND gjorde det godt. Og kat for KAT. Og at give husdyrene  menneskenavne som Preben, Jens Erik, Lars og Ole var også fedt. Bue, Lars Bo, Ejler.  Vores tilløbne røde hankat hed Preben. Men det lå ligesom i luften.  Og en skaldet tvivlsom lød og nød navnet Vægtermand. Det var en tværing.

Og da man begyndte at sætte navneskilte op i vinduet på de store, stolte lastvogne holdt jeg af det. Carsten og Per kunne man se i vinduet ved siden af termoen.

 

 Mit viskelæder overvejer jeg at kalde Ib, hvis jeg nu skulle kalde den noget. Den er som regel ikke til at finde. Og den kommer alligevel ikke, når jeg kalder. I øvrigt er det sjældent jeg laver fejl. Så det er sådan set ligemeget.

Havde jeg en papegøje skulle den hedde Nu-ka-det-sørme-være-nok.

 

Lavede engang en liste over orkesternavne. Fordi jeg ville lave et bureau, der skulle leve af at sælge navne. Bror Kalles kapel og Harry Felberts Kvartet med Raquel Rastenni var de eneste der havde været i hele min barndom og forældres med. Og Max leth og Ivan Leth, men de satte bare kvartet eller trio på efter navnet.

Siden kom Genesis, Hotel Hunger, Creedence Clearwater Revival og så ellers derudaf. R.E.M, Bachman Turner’s Overdrive,  Cream og Jethro Tull (efter Dickens, så er der jo sat en evighedmaskine i gang.) .

 

Et af mine navne i bureauet var Tips og Lotto, fordi jeg i forvejen havde regnet med at have det som sideerhverv i butikken, og så ville man nok få en del materiale fra Tipstjenesten, man så kunne bruge i den anden afdeling.  Noget af det slik vi ville sælge hed lokumsrens og så var der igen mulighed for at bruge navne i flere sammenhænge. En eftermiddag var jeg ved at sælge både en pose Matadormix og en omgang hundelortebolsjer til et orkester, der længe havde heddet Malihinikvintetten og senere samme dag kom Malihanikvartetten også. Og det blev den helt store succes med dobbeltposerne.

 

Jeg fik over 10000 muligheder ved at krydse og klippe og jeg ved da ikke hvad. En titel på en bog, jeg holdt af, men som jeg ikke ved om jeg fik læst hed: Hvordan jeg udhulede en bøsseagtig julemand og brugte ham som sangskjuler ved højtidligholdelsen af vores gamle uddeler ved hans 40 års soldaterjubilæum.

 

 Siden udvidede jeg bureauet til  alibi-kontor, til folk der havde brug for at have været et andet sted i den rent faktisk havde været. Samt falske kørekort, som blev en stor artikel. Vi solgte kun til folk, der godt kunne køre, men som havde mistet deres oprindelig kort på den lokale bodega til en politipatrulje.  Men det er en hel anden historie, som jeg vil vende tilbage til i detaljer senere.

En af kunstnersammenslutningerne hedder Kammeraterne. Det tager vist –for mig- prisen som det slappeste.

Sammen med Guirlanden.

Til glarmesterkunstbutikken forestiller jeg mig flg muligheder: Riffel, Rav, Fly, Spy, Studium Concept, Lys, Ord og Bild, Grafit, Nu med Nye Rørperler,

The Bundgaards. Og Leo-edward (efter god ven).

Kanon,  Lampetten, en fyr jeg kendte, kaldte vi sådan. Og det kan bruges til næsten alle brancher.   

Ole Olfert P

 Efterskrift, afstedkommet af en del forespørgsler og kommentarer og løssluppenhed
...Min ven, kaptajnen, bor i sit navn Kaptajnen, alt andet ville være forkert, man bruger ikke dåbsnavnet, i militæret hedder jeg selv KS, blot ks, endikke min rang attacheres, jeg bruger sjældent uniform, ved påmindelsesdage har jeg min admiralsuniform, ved dage, hvor tankerne skal samles i ét punkt er øverste del af kroppen bar, mens en livrem opretholder en buks, en sabel, og et par langskaftede ridestøvler, samtidigt med at mit parforcehorn er inden for rækkevidde, sådan at jeg kan trutte lige før jeg når en løsning på et problem. Det får mig til at tænke koncentrisk og til at have respekt for at en løsning, der lige straks byder sig til ikke nødvendigvis er den bedste.