søndag den 20. januar 2013

skamløst gods indleveret

SKAMLØS gods indleveret



  • Joachim Lykke Andersen
    En skamløs tekst. En tekst uden tilbørlig skamfølelse eller skamfuldhed. Det er ikke nok blot at skrive noget jeg skammer mig over, for det kan i virkeligheden være trivielt. Det er heller ikke nok at skrive noget som mennesker opfatter som tilbørligt skamfuldt, for det er ikke sikkert at jeg rent faktisk skammer mig over det. Hvis det skal være succesfuldt som en skamløs tekst, så skal jeg både være skamfuld som forfatter over det skrevne, og læseren skal opfatte det som tilbørligt at jeg skammer mig over det på samme tid.
  •  Kan jeg skrive en sådan tekst? Det skamløse i teksten ligger i at jeg skriver noget jeg er skamfuld over, og bærer skammen over det. Hvis jeg altså ikke reelt skammer mig over det, så unddrager det sig opgaven. Det kan altså ikke løses ved at jeg skriver noget som jeg kan forvente nogen opfatter som skamfuldt, hvis jeg sidder bag ordene og føler mig tilpas. Det kan stadig have indflydelse på min anseelse, men jeg vil vide at det er overfladisk. Den skamløse tekst må nødvendigvis ledsages af en utilpashed. At være i et ubehag samtidig med at det udsætter mig for en konkret risiko. Det kræver også at jeg som skrivende er tilstrækkelig forståelig og ikke ironiserer over det, eller efterlader for store huller eller muligheder for fortolkning. Der kan jeg også glide af på problematikken. Kan jeg skrive en tekst, hvor jeg skammer mig over substansen, hvor læseren vil opleve at jeg bør skamme mig over det, og i en så direkte grad at det ikke overlader noget rum for misforståelser eller opblødninger? Nej. (hvilket jeg skammer mig over)

    ------------------------------------------------------------------------------------------------------
    Kære Knud

    ÅH, det er vel i sig selv skamløst at sige: hjælp, det kan jeg ikke overskue lige nu... men det gør jeg altså, UNDSKYLD.

    khfraurs

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar