Knud Steffen

Du får lige en hilsen mere.

   

Kære Alvin.

 

Sgu meget sjovt det skriven. Det ender vel med en computer.

 

Dagens emne bæredygtig genbrug. 

Gik rundt og spekulerede i hvor meget af det man har stående som ku gøre nytte. En plæneklipper her, en gammel rive, overgroet, dér. Men det skal enten repareres eller omgøres eller kyles ud. 

 

Den der med omgøringen, hvis det er den, ja, ideen er så, at varen ikke må genbruges til det samme, som det fødtes til.

Finder jeg en lampe, der er interessant nok, skal den omgøres til et akvarium.

 

Finder jeg et akvarium skal det omgøres til en telefon. Begynder med at fjerne guldfisken, tømme vandet af. Bum, bum, something. Og er der sager med ledninger, så ved jeg snart ikke, er jo nærmest er overstået kapitel, nu hedder det batterier, eller fjernstyret digitalt og den slags.

 

Tiden skriger på alt uden ledninger.

Kvinder uden ledninger. Dyr uden ledninger. EU uden ledninger. Bæredygtigt. En ting er bæredygtig. En anden ting er uden batterier.

 

Forestiller mig lige i dette sekund en bæredygtig og økologisk uforsvarlig mekanisme uden batterier til at fjerne overflødigheder. Den skal koste en bondegård. Kvalitet koster.

 

Så Alvin, jeg har kælderen fyldt med plader. Der er opsamlet fra containere. De skal transformeres fra at have været køkkenlåger til malerier til tyskerne. Sådan brugte jeg også dørfyldninger engang, hvor jeg gjorde ikoner fx.

Mine stakke af avisudklip skulle gerne blive til noget osse, om ikke andet så presses til briketter til brændeovnen. Jeg har en pølsepresse til det. Jeg laver jo ikke spegepølser mere. Og sådan er det så meget. Det handler om at lave skillinger. Mønt ud af næsen.

Lidt som vor fatter, der byttede sin dejlige hest for en pose rådne æbler.

Bare omvendt. Vist nok.

 

Ha det 

Hans.