Kastearmsdigt: L'enfant

 

Min vilje er en fakir

Det støder an

først på mig selv, så på

jer, og så er der

courage,  den  

gør altid alting roligt

helt fra skulderen og trøjeærmet  ud.

 

Lidt L'enfant sauvage, det er en lerdue. Det er lige på kanten

af  det, er jo ikke andet. Ka ramme og rammes med

din egen kastearm.

 

Og dig, promise, har jeg slet ikke indtænkt på den måde.