Brev fra Hans til Alvin
Kære
Alvin, jeg berørte barndommen en smule forleden…..
Det var under den eneste
seksualvejledning, der nogensinde er blevet lukket ud og ind i de sarte ører på de to
store knægte, på vel 10 og 12 - og det var virkelig en seance omkring
blomsterne og bierne og jeg-skal-da-lige, eller snarere deromkring, så sagde
patriarken: "Vi springer alt det der over med blomsterne og bierne og de farlige
piger og manden med den åbne frakke, for det kender I jo godt. Nej, nu skal jeg
fortælle jer om den lille skrutryggede bornholmer, jeg sejlede med under krigen
på Fladen. Når han var i det hjørne, hvor damerne blæste ham i næsen, så var
han og hans underliv oppe i duren, og som han selv sagde- så meget, så han
kunne skære i glas".
Et af de stærkeste billeder, jeg nogensinde har hørt.
Et af de stærkeste billeder, jeg nogensinde har hørt.
I øvrigt var han, patriarken ikke nogen rigtig tøsedreng. Under krigen,
netop, sejlede han frem og tilbage mellem England og Esbjerg og fiskede midt
imellem miner og alskens, der kunne noget, så det var lige meget, hvor man var
gået til svømning. Min mor, der virkelig er ængstelig af natur, men ligesom fik
prøvet det sind af hver morgen, når kutterne var på returen til Danmark, så
forstår jeg hendes blik senere i barndommen: venter på far, som der står i De
Små Synger. Hans storebror, Jakob, ligeledes fisker på vandene kunne ikke
svømme.
Og hans pointe var, hvorfor i
alverden trække det i langdrag, når man alligevel skal herfra livet i den situation. Og det i fuld
mundering med søstøvler og islænder og andet, der kan suge eller indeholde vand
som det samlede antal tilstoppede tagrender i en større provinsby eller hvad nu
rette billede er.
Husk i morgen aften, du ved.
Hans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar