René Jean J:
Skamløs/fuld->Kommer i tanke om W.S. Merwins tekst i al korthed:
Elegy
Who would I show it to
Og kan ikke lade være med at tænke: Skam/skamløshed, og hvem ville jeg vise det til. Og hvorfor, ikke mindst. Så længe skammen eller manglen på samme forventes at være min. Det bliver mig for privattriumfatorisk. Men der findes måske en skam der vedrører fleres anseelse, nationens, kulturens. Ideologisk skamløshed og skam, at au pairs er søde små slaver, at bærplukkerne er slaver, at det mest oplagte i konkurrencekulturens lys ville være uden skam og helt åbent at genindføre slaveriet fra 1. skoleklasse. I stedet for at gå og putte med det som nu. Det er mere reelt at udnytte vores egne børn (og lade inderne fx om at udnytte deres) at lade erhvervslivet forsyne skolerne med lærere af den rette økonomisk-teologiske støbning, at lokke det autoritære frem og ud i lyset. Hvorfor skammer det sig sådan?
Kh
René
Ingen kommentarer:
Send en kommentar