brev fra Kaj E til vennen Hubert (lidt for cartoon for min smag)

God aften Hubert, min gode ven. Træls at skulle leve af sit udseende, når man har så meget andet at give også. Nemme penge er det er jo. Men hvad der kommer let, går let, som der står i Skriften. Men jeg må forsøge at udvide butikken en anelse. Er blevet bedt om at træde ind i Menighedrådet. Men nu organisten som osse er formand for vandværket, med ham har jeg haft en række bataljer. Altid skal han ryge tobak. En dag knækkede jeg piben, efter først at have banket røgtobakken ud oven i hovedet på ham. Flere gange når jeg har passet min plads på kirkebænken har det været galt. Her i søndags sad han sødt ved sit orgel; og pænt gik det i lang tid. Bl.a fordi jeg ikke holdt øje med fyren, da jeg gav mig hen i salmesangen. Det var godt nok en fejl. Så opdager jeg lige pludselig, at han sgu sad og røg under højmessen. Jeg fandt hurtigt ud af at den var helt galt og fik aflyst gudstjenesten og sendt publikum og præsten hjem. Han havde stoppet en gang Virginia eller Capstan ned i en af de kortere piber og spillede så bare løs som om intet. Jeg opdagede det netop- og som menighedsrådsformand kendte jeg min besøgelsestid- midt i da han spillede en af BS Ingemanns herlige påskesalmer, hvor den gik galt i 3.linje. Helt galt. Jeg fik en snak med ham bagefter -først ruskede jeg ham, så han viste det hvide- og spurgte også på naturlig udglattende måde til den kraftige røgudvikling. Så sagde han bare at det var fordi han havde haft for voldsom gang i pedalarbejdet. Jeg afskedigede ham på stedet, for jeg vidste straks at det var løgn. Han skal bare ikke komme og stikke blår op i øjnene på mig. Jeg gav ham et par lussinger til for ligesom at kalde ham tilbage til realiteterne. Og fulgte ham hjem, hvor vi delte en irsk og en skål småkager, Man skal ku snakke om tingene. Kaj, jeg er den der må smutte