Adjudant-note i den humørfyldte genre
Jeg har været af sted med L.B., knægten, ved stortset alle institutter, der tager sig af den slags. Overlæge (navn tilbageholdt, men kendt) slog ud efter mig, da jeg slæbte drengebarnet ind i forhallen, jeg havde selv remme med, så det var ikke det, men jeg skal da ellers lige mene, vi var forment adgang. Stak Overlæge Q en skilling. Intet hjalp. Jeg prøvede senere Kommunekemi, Nyborg, men de ville have jeg skulle dele den herlige dreng i forskellige deponier. Først glas og havemuld, og så lidt til genbrug af værdi (pumaskoene og slips) (afvist), så stort b, så lille brandbart, så eternit. Fra Herodes til Pilatus. Opgav et sekund, samlede mig sammen. Hvad ville De selv stille op. Men ingen skal få mig til at skære i knægten. Så skal der helt andre penge på bordet. Og jeg har kendt knægten siden vi begge var 12 og gik til violin sammen. Altså det vil sige, når han kom, så gik jeg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar