1.
Cærca år 1200,
Østofftæ, 1231, Østoftt
de mod øst
beliggende bebyggelsesarealer
tofter bebygget
i cærca vikingetiden
og senere
torperne i eksakt en kilometers
afstand til vor
kirke: år 1231 Syothorp Sørup
år 1239, Pårup
Pathorp, 1329 Erixstorp Erikstrup.
Koloniseringen
pågik, så mange folk
så mange
Sørup'er dukked frem
af hin
historiske dis og siden
og siden skete
slet ingenting før traktor
og selvbinder og
farmor og al ting
som farfar
fortalte
var al ting
verden bestod af. Det nouw hø
Og den akademiker
i tv pludselig, det er biskoppen
der diskuterer med landmænd
om ikke det er hårdt at hakke
om ikke det er hårdt at hakke
at hakke roer, og vi griner
vantro, hvor vi
griner:
om det er hårdt at hakke roerne!
2.
Østoftæe &
omegn, i Nørremose:
Marker
flade under disen
sorte læber
revnede
tæt ved
jernbanen og det gule
banehus
det røde husnummer
Naturens maske,
markerne
markerne er mine
markerne er dine
se
og kukkeren gynged
vist i juni ved det store egetræ
dybt inde i Christianssædeskoven
og jeg er ikke så punk
som jeg siden syntes
visse andre var
hvad jeg ledte
efter.
Fugle sang
Og farfar ha ble vov
roerne gror og gror
hvor de dog gror.
Snart er jeg ikke mere vi.
3.
Vi griner meget
de år
til familiefesterne
før
tvangsauktionerne.
Kragerne i klynger
og kukkeren han synger
kan man ikke sige
hvad drikker Møller
han er ikke så punk så
Jeg har lyst til
at æde
den mosejord de
sorte læber
der først senere
skal revne og
revne
i solen
Jeg ligger i højt græs et sted
det her er græsset
ikke landbruget
det her er græsset er hverken byg
eller roer, hvor roerne
gror og de gror
Jeg
ville ønske
jeg kyssed en
bestemt
pige fra et af de nydelige huse.
4.
Jeg går ind til
det egetræ en dag
dybt inde i den
skov
jeg forlader
marken
jeg forlader
marken
for skov er ikke
mark
og marken ikke
skov
marken som
naturens maske
der
gror intet korn
find ingen glæde
hvor ingen bor i
der gror ingen
roer der min
natur
Far er væk og
mor
en del af
kroppen
Farfar ha a vov
og landbrug allerede noget andet
da storebror tar over.
Jeg vidste ikke
og jeg ved så
godt som intet
jeg leder
sikkert efter stedet
hvorfra kukkeren
kan
spille mark og
skov til et
eller bare lyden
fra en bæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar