Faste bogpriser
af Peter Laugesen, forfatter
Læsere af nærværende, rablevorne organ, lad mig meddele eder et par små oplevelser i bogens verden.
For en uges tid siden var jeg i byens fornemste boghandel for at erhverve SOMMEREN 80, en samling klummer, Marguerite Duras skrev i Libération, nu udkommet på dansk hos forlaget Arena.
Om de havde den? Nej, det havde de ikke.
Nu har jeg i årenes løb købt mange bøger i den boghandel, så hvorfor ikke så bare bestille den.
Jo, da, man skulle gerne skaffe bogen hjem, men jeg måtte lige vide så, at det ville koste mig 50 kroner ekstra i porto.
Jeg har mange års erfaring i bogbranchen, som forfatter, oversætter og endda som forlægger, og så vidt jeg ved, har boghandlerne altid kunnet tage bøger hjem fra forlagene og lade dem stå frit fremme i deres butikker, hvor eventuelle købere selv har kunnet finde dem og købe dem, og såfremt bøgerne ikke skulle være købt inden for en bestemt tidsfrist, kunne boghandlerne så sende de tiloversblevne eksemplarer tilbage til deres respektive forlæggere.
Gælder de regler mon ikke længere? Jeg afslog i hvert fald tilbuddet og har senere indkøbt bogen hos en anden, mindre forhandler her i byen. Det er ikke nogen særlig stor bog, den vejer 130 gram, og en forsendelse af den vil, i det af Fritz Schur skævvredne Post Danmark, koste 25 kroner på første klasse.
Altså 25 smackeroos lige ned i foret hos boghandleren.
Jeg ved ikke, om miseren har med det at gøre, at Arena er et af vore mindre forlag, men det burde ikke være tilfældet. Selv om de mindre forlag er i den situation, at ingen af de større, i formel forstand men næppe i praksis kulturbærende aviser, orker at anmelde dem.
Indsnævret udvalg Derfor kan boghandleren på en måde være undskyldt. De små forlag har måske heller ikke råd til at sende sælgere rundt med deres kollektioner, så hun ved måske ikke, at deres bøger er udkommet.
Heller ikke en så udsøgt lækkerbisken som de her små klummer om ingenting og alting af Marguerite Duras.
I dag var jeg så i en anden boghandel, hvor jeg stod og rodede lidt i dens nu om dage stærkt indsnævrede udvalg af engelsksprogede bøger.
Bag mig ville en kvinde gerne bytte en bog. Det kunne man ikke umiddelbart lige klare, idet bogen var købt i en anden boghandlerkæde end den, vi befandt os i.
Ja, men hendes søn havde fået at vide, at bogen kunne byttes i en hvilken som helst boghandel, sådan som det også altid, så længe jeg kan huske, har været tilfældet.
Det er det ikke mere, hørte jeg nu. Ganske vist førte man i forretningen bøger af den pågældende art, hvad det så kunne betyde, og derfor var det muligt at bytte den.
Men kun til den pris, bogen blev solgt til i den kæde, hvor byttehandlen nu eventuelt allernådigst kunne gennemføres. Og i den anden kæde, hvor den oprindelig var købt, havde den været sat til en højere pris.
Kvinden valgte at gå et andet sted hen med sin vare. Jeg valgte alligevel ikke at købe den bog af Chinua Achebe, jeg ellers stod med i hånden.
Jeg tror ikke, det ville være foregået som i de her to små historier, hvis vi stadig havde haft de faste bogpriser. Eller hvis de større aviser havde ment, det var deres pligt at anmelde bøger udgivet på andre forlag end de 2-3 største og rigeste.
For slet ikke at tale om bogmomsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar