Lidt Metablog-snak (bl.a. til Bue Peitersen)

 

Bue skrev forleden om bloghastighed eller vel snarere frekvens. Og tog mit navn forfængeligt, pænt og positivt nok, bestemt. Og talte om min skrift som aggressiv-
Jeg bloggede hele tiden.   Jeg vil reagere med en flok trivialiteter- i kladde

 

0)    Posterne, indlæggene er de ord, der hældes gennem det rør, der udgør/indeholder bloggen. Blogmediets tilbud til skriften gør noget ved skriften. Så langt så godt.

1)    jeg opfatter bloggen som et halvåbent brev 2) som døgnrapporter 3) som værksted 4) som work in progress, altså halvfabrikata noget indtil videre,men som har en umiddelbar status osse i sig selv 5) Og To whom it may concern 6) direkte response og dermed dialog er der sjældent tale om 7)som  uprætentiøs i sin natur 8) delvis ucensoreret 9) OG IKKE MINDST: en poetikmæssig ting. Min approach til verden gør blogudladninger til et alternativ til den litterære manifeste tekst der meget let fornemgør sig, det er vel dens gode natur.(Og pille noget af den skal af fornemhed, som kan ligge i digtets skrevne bogform, så værdien kommer til at ligge uden for den interne tekst, uden for sig selv pga bogens fornemhed; og i oplæsninger går der indimellem kirke i den). Nå, tilbage til blogmediet. Man tager sig en frihed og prøver at holde vandene åbne og blot lader hånd og her og nu være flydende i en åben prøve. Dertil i tillæg yderligere en poetologisk Approach. Den litterære skrevne tekst, lagret og raffineret over TID har det med sådan skabelsesmæssigt at blive et (for) sakralt rum. Hvor det der nu afstedkom ens skriven blir afskåret fra fx en digttanke, en sansning. (og det er ok og rigtigt).                                                          

2)    MEN jeg kan ikke genne min skriven-approach væk, min nysgerrighed, min opleven, udelukkende ind i en zone, der er papir og blæk. Jeg har osse approach  til det omkring mig, en slags ikke-fæstnet skrift i alle de zoner, jeg passerer uanset om jeg har pen og papir. Jeg kan ikke slukke mine receptorer for "indtryk". Det litterære, denne forholden sig til hvad der passerer øjne og øren, mind er mange zoner...eller det hele er en stor mark, uanset om der skrives eller ej. Selvfølgelig skal det skriftmæssige afprivatiseres, hvis det er privat, men kontrabanden fra det der afstedkom tanken er mestendels med. Nu vil nogle sige, at det jo bare er inspirationen og bagefter kommer den filtrerende skrift. Nej siger jeg så her. At være i den forholden-sig, i skrift, er uslukkelig og en parathed, der er en del af teksterne. Det tekstlige ankommer uanset om man (jeg) er anbragt ved tastatur eller ej. Det er ikke et angreb på den manifeste trykte tekst, der sagtens kan et være i et forhold til umiddelbarheden, ”at sku skrive præsens” om noget ”datidigt” , hvis man overhovedet kan tale sådan, for i det skriftbårne trykte digt er der jo ikke tale om at revitalisere eller rekonstruere noget passeret. Men der er et paradoks under alle omstændigheder, hvis det er kampen for det umiddelbare, proceskarakteren, der ønskes, FORDI skriftmodussen tilsiger (mig) det.  Bør udfoldes mere, men ikke nu.   

 

Frekvensen: jow a) arkiv fra nu og fra år tilbage b)disciplineringsmiddel til at få noget gjort, formuleret, som så må gå ud over uskyldige c) for mig osse en genre, der er tættest på den frihed og umiddelbarhed, der ikke skriger konstant på bedømmelse og den hårde reception  d)sikre et flow, hvor så billeder af kunst og fotos kan afhjælpe tekstmasserne, det massive og samtidig så holde fat i nogle læsere og betragtere.

………………………………………………………………………………….

Jeg klipper lige lidt fra Bue Peitersens betragtninger, som er den ydre anledning:

Litteraturblogs er busy

Jeg synes, det er nogle rigtig gode tanker, som der var gang i her og her, på Asta Olivia Nordenhofs blog og på Thomas Krogsbøls. Det handler om noget med skrivespontanitet / ufiltrerethed, bl.a. i forhold til blogtekster. Det er vel noget, som en lille skare går og tænker lidt på, jeg gør i hvert fald.

Bloggen: Man skriver teksten og lægger den på, folk klikker ind, måske kommer der en reaktion i ny og næ. Sådan cirka.

Og man rusher tingene lidt frem, helt sikkert, det gør man tit. På den måde når man ikke altid at gå rundt om teksterne og polere, måske er det lidt mere modigt.

Asta Olivia Nordenhof snakker om at råbe på gaden:

"Jeg tænkte, ok jeg kunne lægge en tekst ud om ugen af dem jeg skriver, men hvad faen så hvis det netop ikke har præg af den der umiddelbarhed, man tænker fuckyeah lige når man har skrevet det sidste ord og ligger det ud. Fordi man skriver til nogen, man har den krop og den er vred og glad og liderlig osv og man håber. Hvis det er i stedet for at gå ned og råbe op på gaden at man skriver, så er det jo ikke noget ved hvis man skal få det afmålt med det."

Thomas Krogsbøl skriver også om det umiddelbare, først i forbindelse med hans bog Jeg er fluen:

"Alle digtene er skrevet ud i et og ikke ændret siden … Det er selvfølgelig løgn, i en håndfuld af digtene fjernede jeg faktisk slutningen … altid slutningen … hvor den lukkede mere end den åbnede … men ellers lavede jeg ikke noget om … Og det var mit bud på en slags mikroautenticitet, en smule fornyet umiddelbarhed …" På den anden side har netop bloggen her siden 2008 fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf. navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD. Af en eller anden grund er jeg stadig tilbøjelig til at bilde mig selv ind at det er mere uforpligtende hvad man publicerer på nettet, end hvad man publicerer i bøger, selvom sandheden er at bloggen her er blevet set og til dels læst af langt flere end mine bøger er …Udledning? DETTE ER EN FORURENET Å, de døde fisk ligger på siden og stirrer mere monofokalt frem for sig end nogensinde før med øjne så blanke og alligevel matterede som et olympisk isstadion … Men pludselig rejser en ny og hidtil ukendt art sig af slammet … Bare vent!!!

Herefter går han videre til bloggen, der "har fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf. navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD."

Helt sikkert. Blogrammerne skubber på med det umiddelbare og omgående, også hos Caspar Eric Christensen. Her er en af hans blogposter, den hedder skrev det her lige nu men skulle til at skrive om det i datid allerede altså nu her da jeg kom hjem en note kl er 0423.

Posten starter sådan her:

"hvorfor nu det her indlæg kl er 0402. det her indlæg vil ikke være poetisk. det her indlæg vil ikke være ‘kunst’ eller noget. det her indlæg vil ikke. det her indlæg vil dokumentere."

Posten er altså skrevet rimelig live, ser det ud til, det har taget 21 minutter i alt, fra skrivestart til postet blogpost.

Lars Bukdahl highlighter også bloghastigheden, her i Falsk blogpost i skyggen:

"Denne blogpost skriver jeg på et almindelig word-dokument ved skrivebordet i sommerhuset, og senere går jeg så over til Hjorts Hotel og sætte mig i den blomstrede sofa i dagligstuen og connecter mig på deres w-fi og copypaster teksten ind i en post – sammen med nogle mindre poster, jeg har skrevet I HÅNDEN – og det føles meget, meget forkert og i den grad som snyd, en blogpost skal skrives direkte i skabelonen og postes umiddelbart."

På den første af hans 2 totale bloglister står "TOTAL ØJEBLIKKELIG (på reg. klokkeslet ude i verden)" som nr. 3.

"Jeg. Er. Her. Lige. Nu.", skulle der selvfølgelig også have stået i denne her gamle blogpost. Små hår rejser sig lidt.

Indsendt af Bue P. Peitersen kl. 11.23

To blogdigte, en rejsende pdf og KSN

Det vrimler ikke med blogdigte, men her er et, og her er et, begge fra i dag. Det første (kropsdigt) er af Erik Scherz Andersen, det andet (kropsdigt) er, vist nok, af Karin Toft. Tak for dem!

 

Derudover lagde Noa Kjærsgaard Hansen en rejsende pdf ud i går, jeg har endnu kun fået skimmet den. Det er primært prosa, men den liner også lidt poesi op, her og der, bl.a. en meget tight, lille ting, som hedder "digt af én" og står i kursiv. Derfor ved jeg ikke, om det er forfatteren selv, der står bag (er det det?):

 

en mur (her) / en sol / fire mure / en port (der)

 

Derudover finder man en virkelig fin og kold solbrillekategorisering, som godt kunne handle om poesi:

 

solbriller kan kategoriseres i følgende:

 

 

hurtige (små, olieglas, ildfarve/regnbuefarver)

 

langsomme (store, gennemsigtigt glas, tunge farver)

 

Midt i det hele var jeg lige ved at glemme Knud Steffen Nielsen - fordi han hele tiden blogger - men det skal man ikke (glemme). Han skriver både breve og Kaptajn-tekster, og de er altid fulde af en eller anden heftig energi. Er der noget dejligt forkrampet over dem? Det kan jeg ikke helt gennemskue, men de står og skurrer et eller andet sted mellem humor og raseri. Det er et vildt godt sted at stå og skurre. Her er et lille, brændende trusselsbrev, og her er et af Kaptajn-bladene.

......................kommentarer til ovenstående (fra Bue) og (et lille svar fra migselv)

1. Nu kan jeg se, at du selv har tilføjet "(glemme)" - godt. Det var nemlig lige præcis sådan ment. Altså vældig positivt: At jeg ikke skulle glemme at få dig med (mens jeg sad og skrev om de andre ting). Det skulle ikke forstås negativt mht. frekvensen, overhovedet ikke (jeg retter måske lige til ovre hos mig selv, så det ikke bliver misforstået).
   
   Jeg omtalte ikke din skrift som "aggressiv", men som noget, der (ofte eller i hvert fald jævnligt - tilføjer jeg nu) "står og skurrer et eller andet sted mellem humor og raseri". Det er bare sådan, som jeg ser det. Og det handlede ikke om din blogfrekvens (som er høj, ja), men om din skrift/stil (gælder også en del af det visuelle). Men selvfølgelig har du ret, det understøtter nok mit syn på tingene, at det kommer så hurtigt ud. Som du kan høre, er raseriet positivt ment. Bl.a. fordi den energi, der ligger i det, er ret god til at forplante sig, når man læser med: Det er levende, eller hvad man nu skal sige.
   
   Det er spændende at læse din blogpoetik her. Men skal det forstås, som om det er fint nok, at teksterne er work in progress (altså at der ikke skal pilles mere ved dem), eller skal det forstås, som om det er første version, som du så accepterer og lader have deres eget liv, for derefter at arbejde videre med dem i en selvstændig version 2? Det er lidt uklart for mig.
   
   Bedste hilsner
   
   Bue
3. 
   knudsteffen1. okt. 2012 06.30

   Kære Bue, jeg smider dether op i selv posten.
   Lige et hutigt svar mht tekster på blog og i bog. Blogteksterne er som regel gjort i én session og bliver så i første omgang i mit hoved "mærket" som work in progress, men siden når der redigeres til bog, så vil noget direkte ku nappes som det er og noget skal i ovnen igen. Det ku så ligne at man nedgraderer de daglige tekster, men ontologisk (har ikke et bedre ord)opfylder de det krav jeg selv sætter til umiddelbarhed.

   SvarSlet

Tilføj kommentar

Indlæs flere...