Et juleeventyr, et brev til Niels Ole fra J. Det gengiver vi her:

Julemandsbrev til Jens Ole i lære hos Oberst Nørgaard.

 

Ja, min gode og store dreng. Du er sandelig kommet dig siden sidste år, hvor du lavede en masse skøj, skorstensskøg. Nu har julemanden glemt det. Og du er begyndt at bogstavere som en hel bagermester. Så flot, så kringleflot. Næsten. Eller det kan du da vist gøre bedre. Den kære oberst, som jeg har skænket de herligste julegaver igennem årene, er en mand, vi begge kan se op til. Han dyrker nemlig ikke den ydre skønhed, men den indre. Den der varer ved. Husker du historien om det lille vortesvin og modelpigen. Hun levede for skønheden og ikke andet. Mens Vortesvinet gik den hele dag og gryntede og spedte glæde, selvom den lugtede så fælt. Og da hun var kommet i ulykken. Hun lå under tre sammenfiltrede mejeritankbiler, der var stødt sammen. Ja, hvem kom og trak hende ud med et langt redningsbælte fastsat i det gruelige tandsæt. Det gjorde den gode Vortegris. Og først ville hun ikke hjælpes, fordi det lugtede så slemt. Men fordi hun besvimede af blodmangel og kraftige smerter, fik sødegrisen hevet det meste af modellen ud, og hun fik en frisk start på livet.A new beginning. Og da var det jeg glædestrålende kunne give hende den lille blåmalede vogn med hjul, nu da hun havde mistet begge ben. Så hun var naturligvis den første jeg kravlede ned gennem skorstenen til og kunne overrække hende den fine vogn med hjul. Og Vortegrisens indre skønhed var dens styrke. Akkurat som med obersten. Bagefter var det så jeg ville have givet dig den smarteste fladskærm og en astronautraket, hvis ikke du pludselig havde lavet alt det røg og bordbomber i skorstenen, da jeg var på vej ned til dig og din onkel Kaj. Nå jeg må over at arbejde i mit værksted. Jeg har en overraskelse til dig til jul og en falckkasse og et nyt iltapparat.
kærlig hilsen julemanden

------------------og så igen et ubehjælpsomt brev som svar til julemandse:

lars bo nørgaard8. okt. 2012 09.15

Kære Julemand. Jeg bliv rigtig glad for dit brev til mig her midt i oktober. Du må ha meget travlt nu med gaver og holde piske over nisserne, som jeg ved kan lave løjer hvis man ikke hel tiden holder snoren kort på dem. Men det er lang tid siden jeg skrev. Flere år. Og jeg skriver bedre nu hvor mine fingre passer bedre til tasterne fordi jeg har øvet mig og er vokset større. Er stadig ikke voksen, det kan jeg godt indrømme. Men tættere på hver dag. Men har ikke travlt. For man skal hav det hel med ellers blir man som en snegl som har et alt for stort hus og rutsjer rundt i det og farer vild i sin egen skal. Men vil sige tak for historie om Vortegrisen og modelpigen. Den var god. Men også alt for let for mig at forstå. Mig som kun læser filosofi og kvantefysik nu. Og vedaerne og er meget tæt på at nå til bunds i at forstå universet og bevidsthedens væsen og sammenhængen mellem de to ting som er de største ting der findes. Jeg ønsker mig ikke mere. Jeg har været i Indien og snakket med de hellige mænd. Og de fortalte også om dig. At engang var du også én af dem. Men blev så mere interesseret i forblændelsen og legetøj og at være herre over nisserne og rensdyrene. De siger du tager for mange tossesvampe. Og du flyver slet ikke rigtigt men kun i dit hoved. Det synes jeg du må selv om. Men jeg gider ikke høre på sådan noget pjatværk mere. Det er ligesom Knud St. som ryger for lange cigaretter og Onkel Kaj E. som ikke vil andet end bajer og damer og dunkebas. Og selv Oberst Nørgaard og Doktor Emig kan jeg blive skuffet over. Da vi var i Indien gik de hele tiden og grinede af de vise mænd bare fordi de gik rundt måske helt uden tøj på eller aldrig vaskede sig eller sov midt på gaden. De vil ikke forstå nogen ting. Om at vi kun er støv og partikler. Nu griner du nok også af mig. Men jeg græder over menneskets dårskab og vil hellere bo hvor jeg gør nu ude i skoven sammen med de kloge skader og de muntre krager og leger aldrig mere krig. Det var bare det jeg ville sige. Men synes stadig at det er godt nok du findes, bare synes jeg du snart skal finde dig et andet arbejde og bruge iltapparatet selv og tænke lidt mere over tingene.

Kærlig hilsen Jens Ole.
Og jeg hedder ikke Niels Ole. Men sådan går det når man spise for mange tossesvampe. Jeg vil gerne snakke mere med dig, hvis du vil høre efter, hvad en dreng har at sige.