Unge kunstnere tolker Han Herreds storhed i små rum.
En udfordring for den flyvske fantasi er det at besøge Klim Kalkovn for tiden.
Rummene er ryddet for deres sædvanlige inventar og løsdele, og i stedet er Lars Bo Nørgaard, 27, og Tor Jonsson, 26, rykket ind med deres fælles foto- og tekstprojekt "Mysterieklubben".
I et sommerprojekt skilder de Han Herred på deres helt egen måde, inspireret af barndommens land, hvor drengenes fantasi fik vinger ved fundet af mærkelige spor og selvskabte, hemmelige rum i naturen.
- Jeg og min bror lavede en detektivklub, hvor vi lavede hele handlingsforløb ud fra ting vi fandt, forklarer Tor Jonsson, svensker fra Dalsland, men uddannet i fotokunst på Glasgow School of Art.
I Glasgow mødte han Lars Bo Nørgaard, der er opvokset i Fjerritslev og bosat i København. Han er uddannet på forfatterskole og har skrevet teksterne til udstillingen.
- De er ikke ledsagere til fotografierne, men skal give et med- og modspil, forklarer Lars Bo Nørgaard.
De to fandt allerede ud af at gå sammen om et projekt i foto og ord i Glasgow, og den tråd er nu taget op igen i sommerferien, selv om de bor langt fra hinanden.
Med sit gode gammeldags Hasselblad-kamera - ikke noget digitalt her - har Tor Jonsson været i bunkers på Bulbjerg, skildret den ensomme bus over de flade enge, skovlysninger, klitter og spor i landskabet, der giver stof til eftertanke.
- Jeg kan bedst lide fotoapparater med den direkte optagelse, ikke processen med alt det digitale og alt det man kan, forklarer han og viser det lille "betragterrum" frem på førstesalen i kalkovnen, hvor hele råmaterialet til udstillingen kan opleves.
Lars Bo Nørgaard bruger til gengæld teknikken på en lidt spøjs maner: Han skriver sine korte tekster i hånden, skriver dem ind på computer, hvor han redigerer dem. Nå de er bearbejdet til det endelige resultat, skriver han dem ud igen, dennegang på gammeldags skrivemaskine.
- Selve skriveprocessen ligger bedst i hånden, forklarer han.
I et af de små depotrum i kalkovnen har de to lavet et lille tableau, der viser grundideen i deres udstilling. At rummene, man selv skaber i sit hovede, er vigtige.
Lyden af havets bølger akkompagnerer teksten på væggen:
"Der var en gang en kvinde, som boede her på denne egn. Hendes hus lå ganske nær ved havet, men aldrig i sit liv tog hun turen derud for at se det. "Jeg ved at det ligger der", sagde hun, "det er nok for mig".
Udstillingen i Klim Kalkovn kan ses til på lørdag.
Se alle aktuelle historier fra Jammerbugt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar