Сегодня мне письма не принесли:
Забыл он написать или уехал;
Весна, как трель серебряного смеха,
Качаются в заливе корабли.
Сегодня мне письма не принесли...
Он был со мной еще совсем недавно,
Такой влюбленный, ласковый и мой,
Но это было белою зимой,
Теперь весна, и грусть весны отравна,
Он был со мной еще совсем недавно...
Я слышу: легкий трепетный смычок,
Как от предсмертной боли, бьется, бьется
И страшно мне, что сердце разорвется,
Не допишу я этих нежных строк...
-----------oversættelse fremskaffet ved Niels Brunses mellemkomst og tak for det:
oversat af Mette Dalsgaard
Forgæves vented jeg på brev i dag;
Han har vel sine grunde til at glemme.
Så lattermild er vårens lyse stemme,
Og skibe vugges blidt af bugtens bølgeslag.
Forgæves vented jeg på brev i dag...
For ganske nylig var han endnu her,
Så mild og kærlig, og så helt min egen.
Men da var verden kold og vinterbleg,
Nu kom det feberhede forårsvejr.
For ganske nylig var han endnu her...
Jeg hører lette strøg, som fra en bue,
Anslå en dødsens kval, og sjælen krænges,
Jeg frygter mest af alt, mit hjerte sprænges,
Før jeg får skrevet al min ømhed ud...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar