søndag den 7. oktober 2012

FBklip/Solen er så rød/

digtlæsninger Cirkel

Harald Bergstedt

Den lille drengs sovetide

Solen er saa rød, Mor,
og Skoven blir saa sort.
Nu er Solen død, Mor,
og Dagen gaaet bort.
Ræven gaar derude, Mor.
Vi laaser vores Gang.
Kom, sæt dig ved min Pude, Mor,
og syng en lille Sang.


Himlen er saa stor, Mor,
med klare Stjerner paa.
Hvem monstro der bor, Mor,
paa Stjernen i det blaa?
Tror du der er Drenge, Mor,
der titter ned til mig?
Og tror du de har Senge, Mor,
og sover lisom jeg?


Hvorfor blir det nat, Mor,
og kold og bitter Vind?
Hør den lille Kat, Mor!
Den mjaver og vil ind.
Maagerne og Ternerne
har intet sted at bo.
Hør, nu synger Stjernerne!
De synger mig til Ro.


(1920, 2. oplag 1920, "Sange fra Provinsen, 3. bog")

klip fra Facebook, min side:

den mest-morbide-og-i den grad-poetisk-dybe tilsyneladende børnesang (af Harald Bergstedt): Solen er så rød, mor. (hvis angst æder sjæle op, så burde intet barn ku sove mere)


  • moderen er der ikke i teksten, kun som den /det, barnets angstfyldte henvendelse gerne skulle/burde ramme. Barnets angst præsenteres i alle dimensioner, højt og langt ude og nede, af barnet selv...og til sidst er det "det derude-instansen", nemlig stjernerne, der så må påkaldes for at synge barnet, der påkalder, til ro. Det er den, der må substituere som "reddende" instans, men som samtidig er det ukendte, fremmede, der har været med til at fremkalde utrygheden. Jeg ville nok ikke liiige føle mig værnet mod dette fremmede.



  • Mona Larsen skal jeg komme og synge dig til ro Knud Steffen?
  • til mona: forfærdelig gerne,k og allan: jeg skal vist læse othello, ka jeg mærke og jesper: lige nøjagtig, modstrofen om moderdyret der ku klare ærterne, men her er det et stort FRAVÆR af Mother fuck dyret Karen og Christina: tryghed for barnet, nu må jeg lige ha lov???? Mona: hvis moderen er der -lad os lige lege det så, - så vælger altså barnet sjernerne som trøster, da han skal til at knalde brikker. Det er lissom ikke rigtig en tillidserklæring til fru moder-trøster. Hun suspenderes i så fald så noget så kraftigt af ungen. Den suspension åbner for mig et kæmpekrater af at være stedt alene i denne verden.
  • til jesper: et aspekt, der fiser ud af den lille sang, hvis jeg sku ha lavet et vers mere -i samme ånd: der er en del sønnebiografier om røvhuller til fædre......denher konkurrerer som sønnebiografi om mødresvigt...som princessemoderen der fes rundt i sjove store biler med sheiker af forskellige slags i Paris og ...hvis det havde været den uroyale socialklasse fem, så var børnene blevet institutionsanbragt og med rette

  • Jesper Brygger den svenske digter Lars Mikael Raattamaa skrev for nogle år siden en bog, der hedder Svensk dikt, hvor han gen- og omskriver svenske kanoniske digte. Jeg vil meget gerne se, hvad du i den ånd kan få ud af Solen er så röd. Jeg tilbyder gerne at stå for en efterfölgende kritisk läsning eller hyldest!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar