Harald BergstedtDen lille drengs sovetideSolen er saa rød, Mor, og Skoven blir saa sort. Nu er Solen død, Mor, og Dagen gaaet bort. Ræven gaar derude, Mor. Vi laaser vores Gang. Kom, sæt dig ved min Pude, Mor, og syng en lille Sang. Himlen er saa stor, Mor, med klare Stjerner paa. Hvem monstro der bor, Mor, paa Stjernen i det blaa? Tror du der er Drenge, Mor, der titter ned til mig? Og tror du de har Senge, Mor, og sover lisom jeg? Hvorfor blir det nat, Mor, og kold og bitter Vind? Hør den lille Kat, Mor! Den mjaver og vil ind. Maagerne og Ternerne har intet sted at bo. Hør, nu synger Stjernerne! De synger mig til Ro. (1920, 2. oplag 1920, "Sange fra Provinsen, 3. bog") |
klip fra Facebook, min side:
den mest-morbide-og-i den grad-poetisk-dybe tilsyneladende børnesang (af Harald Bergstedt): Solen er så rød, mor. (hvis angst æder sjæle op, så burde intet barn ku sove mere)
|
søndag den 7. oktober 2012
FBklip/Solen er så rød/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar