klipper lige fra Peder Frederik Jensens blog om tendenser ind over hegnet

mandag den 15. oktober 2012

Information som skoleblad for litteraturvidenskabsstuderende

Torsdag den 11 oktober modtog jeg mit sidste eksemplar af Information, efter at have abonneret på avisen i et år. Jeg har modtaget en række breve, hvor man opfordrer mig til at forlænge abonnementet. Det har jeg valgt ikke at gøre. Det handler ikke om penge men om indhold, eller om det som Katrine Hornstrup Yde, på side 2 i min sidste avis, skriver om, nemlig Informations store behov for at udpege tendenser – især har min stigende irritation handlet om, at de tendenser i kulturen man udpeger, for mig enten har været tydelige i årevis, eller er defineret af et meget begrænset kulturelt udsyn eller måske bare manglende mod.

Katrine Hornstrup Yde tager fat i to tendenser Information har belyst. Dels hipsterartiklerne, der kørte i slutningen af august og dels avisens artikel om kvindelige forfattere, der er begyndt at skrive fra mandens perspektiv (information 28. Sep 2012).

Jeg er på mange måder enig med Hornstrup Yde, og agter at bruge hendes artikel som et springbræt til en kritik.

Først det med hipstere. Jeg har sjældent læst noget mere uinteressant, end de artikler. Jeg har boet på Vesterbro i mange år og har købt en burger i ny og næ hos Grill Isted Grill aka Mister Wong. At en gruppe mennesker vælger at fejre ham er vel ikke udtryk for andet end at en gruppe mennesker vælger at fejre ham? Den slutter der. Artiklerne om hipsterkultur taler sig selv ind i et hjørne ved at definere en række sociale grunde og årsager. Jeg var ikke til stede ved fejringen, men har på billeder set mange kendte ansigter fra Vesterbro – ansigter, der har levet her og spist burgere her og drukket her, lige så længe som jeg (fra cirka 1997) og sikkert længere og ikke kan defineres som andet end beboere. Vesterbro er et sammensat sted, og denne sammensathed kan ikke begrænses til en lynhurtig analyse. Efter min mening. Men artiklerne er et udtryk for en snæver verdensforståelse, hvor man kun vil se det, man ved eller har besluttet sig til at vide. Kunne man forestille sig Information skrive om en lignende fejring af en lokal personlighed i provinsen? Nej, det kunne man nok ikke.

På samme måde har jeg det med Informations kønsdiskriminerende dækning af litteraturstof. Det afgørende perspektiv er kvindens. Eller snarere et helt bestemt teoretisk syn på kvinden og de problematiker, der følger med. Der opstår i stigende grad en slags minoritetsfascisme, når man konstant søger at definere det litterære felt med så simple afsæt.

For ikke at komme for langt ud i bundløse postulater, må jeg her gøre opmærksom på, at det er min subjektive mening - en holdning, der er blevet mere og mere total efter et års abonnement.

Artiklen om kvindelige forfattere, der skriver om mænd er et virkelig godt eksempel. Problemet med artiklen er ikke forfatterne, flere af dem holder jeg selv af at læse, men først og fremmest at artikelen er en ud af utrolig mange artikler om kvindelige forfattere, om kvindelige problemstillinger, om køn set fra et kvindeligt perspektiv.En artikel der gik den anden vej er utænkelig, og man må spørge, hvorfor Information ikke kan rumme et stort interview med yngre mænd, der skriver om kønsproblematikker (med mindre det handler om homoseksualitet eller quere) eller alt muligt andet spændende, der ikke bliver formidlet? Hvorfor laver Information stort set ikke nogen interview med unge mandlige forfattere? Hvorfor forsøger man ikke fra kritikkens side at forstå den yngre maskuline litteratur? Jeg kunne nævne Glenn Christian, Kasper Thomsen, Rasmus A Rogvia, Lars Bo Nørgaard på sin blog og mange andre ret voldsomme/ambitiøse/splittede stemmer, der totalt overhøres, fordi det de siger ikke er passende, ikke ser godt ud på sofabordet, ikke kan defineres som noget generelt eller simpelthen er for radikalt.

Min egen bog Læretid blev stort set defineret som nostalgi af Tue Andersen Nexø. Der var intet blik for arbejdskultur defineret af tradition. Intet blik for det maskuline fællesskab. Intet blik for de portrætter af mænd fra provinsen, der er afgørende for bogen. Intet blik for den dobbelthed, der definerer hovedpersonen udvikling fra dreng til mand. Sikkert fordi at når en mand skriver om maskuline miljøer, bliver det ofte forstået som et udtryk for noget kritisabelt eller ligegyldigt, frem for noget der rent faktisk kan være virkelighed og faktisk en kønsvirkelighed, der ikke handler om, hvordan det er at leve på Østerbro eller Nørrebro med en række hvirvlende identitetsbudskaber omkring sig.

Mit bud er, at det simpelthen ikke interesserer den snævre gruppe københavnske akademikere, der sidder på flæsket på dagbladet Information. Mit indtryk er, at der er en konstant kvidren rundt i et lukket rum. Kønsteoretisk er avisen ensidig og dermed uambitiøs. Kulturelt begrænser den sig til hurtigt definerede tendenser, og i det store hele virker det som om, man fra redaktionelt hold kun ønsker at tage udgangspunkt i modefænomener. Et eksempel kunne være, da vi på morgenrøde.dk lavede et stort temanummer om Afrika, et nummer med høj ambition, blev det totalt ignoreret af avisen. Ikke at de skal skrive, om det vi laver, men hvorfor ikke være nysgerrig og følge op på diskussioner uden for ens egen lille sfære?

Jeg skylder måske at sige, at avisen stadig står stærkt i deres politiske dækning, i udlandsstof og klimastof med mere, men kulturstof og især bogstof er ofte præget af tommetykke floskler og ensidige blikke, hvor man slet ikke har øjnene åbne overfor al det meget, der foregår på afstand af litteraturvidenskab på Københavns universitet. Det er sikkert et udmærket studie, men perspektivet virker til at være temmelig begrænset, og avisen Information er vel ikke et skoleblad for studerende på overbygningen? Altså – der findes en anden verden, den er ikke nødvendigvis uinteressant eller nostalgisk, fordi den siger noget andet, end det man i forvejen synes at vide. Der findes en understrøm af problematikker, der ikke diskuteres, da det åbenbart falder udenfor det, som man kalder tendens. Det handler simpelthen om mangel på rummelighed, mangel på interesse og derfor gider jeg ikke rigtig fortsætte med at købe avisen. Jeg er tydeligvis ikke målgruppe.