Ny tshirt i xl, l, m, og small

Kaptajnsbrev. Fragment.

Kaptajns-Brev Fragment.

 

Evigheden har igen spillet os et puds. Jeg har igen badet

mig som med evigheden for øje. Lod derfor vandet løbe timer længere

end nødvendigt  jeg bereder mig på at blive. Jeg ved sneen bliver

liggende i årevis. Mod bedre vidende bliver jeg ved at vende brødet,

og det sorte der fremkommer er et forbigående fænomen. De siger sneen er væk.

 

De ved ikke, at jeg klipper hækken af helt andre grunde.

 Jeg fjerner

gammelt tøj med en nyfødts øjne, og det er det drejer sig om. Jeg

skal nok selv køre sneen bort, når tiden er til det. Altså smeltet. Træerne er de måske

vokset op i nat for at lade sig forsvinde i haglbyge af udtjente tanker

Udtjent  er  ikke noget der har plads andre steder end i  de naives

 

hoveder, der ikke lader sig føde igen denne morgen. En ny sol er stået

op.

 

Lad nu vær med at sige Igen. Hvor har du ordet igen fra og nu sker der

Det "samme" som ved min fødselsdag. Der er sørme kommet et lys mere

i kagen. Nej, du ved det ikke. Hvem bestemmer nu lige pludselig over

dette fataleste.

 

 Det var mig, der lige pludselig i går købte

hvad der skulle bruges til en ny dag, en ny situation, hvor den samme sæson smed blade rundt. Det samme betyder, at du genkender dig selv hver gang.

Det hedder hver gang og ikke det samme. Det hedder ikke gentagelse, det

hedder mit navn er Nyt. Jeg synes om Germund. Det vil beskytte mig i dag. Jeg kaldes periodisk og vel normalt for onkel, nevø, kaptajn og en lang række andre navne. Det er min performance.  Forkert ord. Jeg stiller dette telt op igen, som du

påstår er et du selv havde som barn. Det er mig, der kender dig, du er et bitte

snothovede, som på det nærmeste sidder på skød, og som burde være soldat og moden. Moden, adjektivet, vil belaste dig resten af dine dage.  Du er moden-uanset-om du skider-i-bukserne-kortet. Det er et af kortene. Jeg forstår dig-kortet. Jeg er osse imod eu- og putin-kortet. Og kortet: jeg er ikke bortrejst, men jeg holder min kæft lige nu. Det er et ubrugeligt kort.

Et andet er bourgøjseriet.  Burgøjserkortet, gennemsigtigt for alvor. Permanent.  Hvor du til sidst ikke kan se forbi at det er et regelsæt, der ikke er gudgivent, men man agerer som så. Banket ind med små blå stifter i kraniet. Institutioner er kampuniformer. Harnisk. Du kan narre hele den indre by med et godtsiddende jakkesæt. Du vil blive behandlet som af byrd. Jammer. Jeg vil en anden dag fortælle videre om de der kort og de små blå stifter der umærkbart bankes ind.  Måske tager jeg den om den uangribelige mødrene kærlighed, den som kvæler. Måske den økologiske. Hvis du skal bruge et fortegn til dine argumenter, så spænd økologimærket på foran til at transponere din mening op i en ny sfære, dur og harpe. Jeg argumenterede engang for at kejthåndede ku udgøre et problem, nå jeg gemmer den. Men by the way den kvælende, men yndige moderbeskyttelsesomklamring som mærkat kan bruges som det fornemste fortegn. Du kan ikke argumentere imod. Du kan ikke argumentere imod feminiseringen af skolevæsnet, og på sin vis heller ikke imod feminiseringen af teologien (ikke bare at ordet er blevet erstattet af spaghetti og velsignelsen af sove- og plydsdyr) mm     
ps vil forklare det hele som sagt når ryggen igen bliver normal.

 

fra Kunstbiblioteket i Knud P's kælder

Dette fine skilt med stavefejl efter årstidens regler er placeret i gården ind til Forfatteriforeningen i Kbh.

Lillebjørnen og dens ven lillefuglen

et gl klip fra Mysterieklubben, 2008

Unge kunstnere tolker Han Herreds storhed i små rum.

E-mailPrint

.

En udfordring for den flyvske fantasi er det at besøge Klim Kalkovn for tiden.
Rummene er ryddet for deres sædvanlige inventar og løsdele, og i stedet er Lars Bo Nørgaard, 27, og Tor Jonsson, 26, rykket ind med deres fælles foto- og tekstprojekt "Mysterieklubben".
I et sommerprojekt skilder de Han Herred på deres helt egen måde, inspireret af barndommens land, hvor drengenes fantasi fik vinger ved fundet af mærkelige spor og selvskabte, hemmelige rum i naturen.
- Jeg og min bror lavede en detektivklub, hvor vi lavede hele handlingsforløb ud fra ting vi fandt, forklarer Tor Jonsson, svensker fra Dalsland, men uddannet i fotokunst på Glasgow School of Art.
I Glasgow mødte han Lars Bo Nørgaard, der er opvokset i Fjerritslev og bosat i København. Han er uddannet på forfatterskole og har skrevet teksterne til udstillingen.
- De er ikke ledsagere til fotografierne, men skal give et med- og modspil, forklarer Lars Bo Nørgaard.
De to fandt allerede ud af at gå sammen om et projekt i foto og ord i Glasgow, og den tråd er nu taget op igen i sommerferien, selv om de bor langt fra hinanden.
Med sit gode gammeldags Hasselblad-kamera - ikke noget digitalt her - har Tor Jonsson været i bunkers på Bulbjerg, skildret den ensomme bus over de flade enge, skovlysninger, klitter og spor i landskabet, der giver stof til eftertanke.
- Jeg kan bedst lide fotoapparater med den direkte optagelse, ikke processen med alt det digitale og alt det man kan, forklarer han og viser det lille "betragterrum" frem på førstesalen i kalkovnen, hvor hele råmaterialet til udstillingen kan opleves.
Lars Bo Nørgaard bruger til gengæld teknikken på en lidt spøjs maner: Han skriver sine korte tekster i hånden, skriver dem ind på computer, hvor han redigerer dem. Nå de er bearbejdet til det endelige resultat, skriver han dem ud igen, dennegang på gammeldags skrivemaskine.
- Selve skriveprocessen ligger bedst i hånden, forklarer han.
I et af de små depotrum i kalkovnen har de to lavet et lille tableau, der viser grundideen i deres udstilling. At rummene, man selv skaber i sit hovede, er vigtige.
Lyden af havets bølger akkompagnerer teksten på væggen:
"Der var en gang en kvinde, som boede her på denne egn. Hendes hus lå ganske nær ved havet, men aldrig i sit liv tog hun turen derud for at se det. "Jeg ved at det ligger der", sagde hun, "det er nok for mig".
Udstillingen i Klim Kalkovn kan ses til på lørdag.
Se alle aktuelle historier fra Jammerbugt

FIND SELV MERE

• Fjerritslev
• Jammerbugt og omegn
• Kunst
• Klim

.

Kaptajnens første kladde til begravelsesbrev

Kaptajnens første kladde til BEGRAVELSES-BREV

 

 

Til de af mine venner, der ikke er for trætte til at løfte i

håndtag. Der er øl i kælderen bag ved gardinet der

adskiller fyret fra vaskeafdelingen. Jeg har med vilje

ventet med at meddele jer det hele så sent som muligt.

Jeg vil brændes. Jeg vil ikke genskabes. Den tasmanske

tiger vil man genskabe ud fra tre knurhår.

Let it be.

Men testamentarisk meddeler jeg nu, at

jeg har haft min tid og den skal ikke komme igen. Jeg fik gjort det

hele og godt nok. Dog fik jeg ikke sværtet to mennesker som i den

grad trængte . Derfor beder jeg jer om at når I færdig med

ceremoniellet (og kun en enkelt vise), så skal I tage båden til Gludsø og opsøge

NN og i den grad bede ham hoste op eventuelt stille med sin bedstemor -om så

hun skal graves op- og hele

slægten.

Dernæst skal I udbringe et

hurra for alle disse karle, der ikke affinder sig med det næstbedste,

hvad angår kvindfolk og kost og altså elskov.

(Og sovs, I skal

få skæpper af sovs, hvis der er retfærdighed til).

I skal stille flaskerne pænt tilbage i mælkestativet, som står ved siden

af de andre kasser. Jeg beder jer ligeledes feje gulvet bagefter, jeg

kender Jer og jeres vaner. Men ellers bevar humøret højt og kys jeres mødre

Børn fik jeg ingen af, jeg havde ikke

styrken og frygtede vel osse fremtiden Om fortiden ved jeg kun det, at jeg har haft respekt for de

tæsk, jeg erhvervede i alle mulige sammenhænge, både når det var lærdom, og når

det var gaderne i barndommen. Det gav for lidt respekt at være

forrest under retræten. Men klogt.  Absolut bedste hilsener Kaptajnen

----------------------------------------------------------------------------------------------

Trio Passage

Digtfragment fra 27 til 34

 

27. Verden er den dukke. Det er til at se. Man er selv lidt gæst.

   a. Den spiser jord, altså verden gør. 

 

29. Nogen regredierer og takker for en lerklump, der skal forestille en høne.

 

30. Det ER en høne. Og hun siger heller ikke andet. Hun siger sådan.

 

31.Siger min mor. Siger lægen. Og en ridse i materialet.

 

32. Nu forsvandt byen.

     

33. Den er nu kun skjult. Man ku også ha valgt en plante, mener jeg lægen sagde, eller hørte jeg mig selv sige.

 

34. Det hedder lufttomt,

men jeg ved det ikke. Det er ikke en dukke. Det er et

 

stykke papir. Senere er der kommet gang i farverne.


---------------------------

Bue P. Peitersen29. okt. 2012 01.13

Cool og fremmed. Det er en spooky ting. Udeladelserne.

SvarSlet

papir m/ messing

Albertineprisen, se forrige osse.  Her kommer fotos fra 2010 og fra 2011. Opmærksomheden henledes osse på FBgruppen albertineprisen. Og pristalerne i år bliver Lars Bo Nørgaard og Lars Bukdahl, er vi sikre på.

På første foto ses en blogejer, der holder pristale
nr 2: Viggo Madsen og Martin Larsen, Peter Højrup og PabloLlambias, digtere
nr 3: prisvinder Frank Kjørup
nr 4: prisvinder René Jean Jensen
nr 5: Pristaler Lars Bukdahl
nr 6: Digterne Lars Bo Nørgaard, Pablo Llambias og Ursula Andkjær
og Pablo er jo rektor på Forfatterskolen, hvor næste prisoverrækkelse osse finder sted 4. dec for Christina Hagen.

Christina Hagen, Albertineprisen 12

lørdag den 27. oktober 2012, vi klipper i den bukdahlske blog hid-did-hid:

Christina albuer sig ind på Albertine-Prisen

Den fornemme, af digter Knud Steffen Nielsen indstiftede og delvist suverænt dirigerede ALBERTINE-PRIS tildeles i året 2012 yderst vel fortjent Christina Hagen, forfatter til 3 terrorgode bøger, Sexdronning, 71 breve til M og - velsagtens hendes gennembrud (selvom 71 breve er et hovedværks-monster) - White Girl; prisen uddeles ved en flerstemmig højtidelighed på Forfatterskolen eftermiddagsligt tirsdag 4. december - som det fremgår af dette billedløse postkort på hendes Facebook-profil er prisvinderen lige nu i Spanien, måske endda researchende:

Kaere dagbog. I gaar fandt vi ud af, at Christina Hagen ikke er noget stort navn i Spanien. Det blev vi kede af, og derfor tog vi i Torvehallerne og spiste en masse salt. Saa meget salt at Juan i dag har kastet op to gange paa sit marmorbadevaerelse. Imens tog jeg paa bordel, men blev smidt ud af en kinesisk kvinde. Ellers intet nyt.

Vi sender et telegram tilbage:

TIL stop (ikke) LYKKE!

Denfri.dk fredagsdigt

Jeg ved at mit dna ku give alle en rank ryg

0 0

0

Jeg ved at mit dna ku give alle en rank ryg.
Kan I ikke noget selv? (Og som dagen dog lysnede håret).

Ska vi fare vild?

Hver hud har nok i sit.

Fordi Den er lukket.


I går hvor jeg skulle ha fat i ham der havde solgt mig de
dødsyge collier. I dag har hele bundtet hofteskred.

”Dyret er dit nu”, siger så idioten.

Ja allerede ført ind, direkte ind i de nærmest top-
ografiske kort, ja et vejnet. Der fører hvorhen?


Hvis vi fremdaterer
Jeg fremdaterer aldrig. Alt er som ilt, allerede på vej i lungen.

Det er irrelevant at datoen
hed d.6. i går.

Søren Sixten. text.

I ggY P FUN HOuSE

*

blank side (bagside afbrændt), (indhold fucklænset)

*

McMacBaconBeth

*

-Kundeservice, hvorledes kan vi …forførede Dem de andre ikke vil speges med…sniksnaktingelingelate rTOYSareUSsoldater …på plasticskovtur i det grønnere end du drømte om…omsonst orner borer overskrifter…skriftemoder, modne kerne af alt mindst intet ikke…heliumanker til vejrs med bunden øverst nedopst…bølgen blunder blagflæntz styrmordst kølhalvet kvarte mer

*

(fun haus)

*

Slank, blide

*

Einzzweidreizz

*

Stern stock car rally ralle

Kaptajnen, down memory lane.

Kaptajnen bladrer i Mindernes bog.

 

Åh som jeg da mindes en tur jeg var på, det er snart længe siden. Vi var tolv søfolk, der var blevet agterudsejlet efter et kæmpekryds over Biscayen og videre over til New Foundland og ned til Hampshire på Østkysten. Og vi havde hørt forkert, da Kaptajnen havde meldt udsejlings-tidspunkt, Han var fynbo og havde det med at snuppe endelserne af og skiftevis snakke engelsk og fynsk, den mest skønsomme blanding, men her fik det fatale følger. Be back at eight pm on Tuesday og det havde vi opfattet som at vi bare skulle foræde os og også give tørsten dens.

Ok så var der landlov, så det ville noget. Vi skiltes hele flokken. Flere havde noget familie i New York og en i Canada, i hvert fald kendte Kalle en dame i Toronto, og hun skrev musik til film, sagde han.  Jeg blaffede det første stykke med en lastvogn, der skulle have et læs støvler til New Mexico, efter at have kørt flere tons bananer fra Costa Rico til New York (Brooklyn). Han trak pludselig en stor papkasse op og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig lidt frokost- kl var vel 9, mandag, det var vel tidlig, men ok. Jeg sagde tak og så fik jeg bacon(troede jeg) og æg. Siden fandt jeg ud af at det var det ikke, men noget uanbringeligt skank og æggene var under ingen omstændigheder fra høns.

 Vil du have spejlæg.

 Ja tja.

 Så kom med ud, og så knaldede han æggene ud på forskærmen. Og med godt tredive grader i skyggen gik det faktisk hurtigt med at få æggene stegt. 

Han havde kørt med allemulige levende dyr, fjerkræ, sågar slanger og heste, ja ikke på en gang. Frugt og fisk. Det sidste kunne jeg godt lugte.

Så fortalte han at han skulle fragte krokodillekød -tilberedt røget og tørret- til Oakland til en koloni af spansktalende, latinos, der havde en lille menighed og den fineste trækirke. Det var åbenbart en delikatesse. Og det var det så også blevet for min ven, chaufføren.

Jeg kørte med ham en 170 miles, da der stod en og blaffede inde i vejkanten. Da jeg så sagde til min kører, at det kommer da vist til at knibe med pladsen, sagde han,

Yes, you are right, stoppede og bad mig efterlade mit sæde til den næste.

Jeg måtte så tage mit pik pak og gå videre uden mål og med.  At  jeg så blev samlet op af en ung kvinde og hendes barn og mand er så en udvikling, der ikke var til at forudse. Jeg husker det som var det i går, bilradioen spillede Bix Beiderbeck.

 Manden røg i bilen, og det ville jo være utænkeligt i dag.

 

I dag er jeg faktisk gift med den yndige dame, Carol. Det er en større smørre, hvordan jeg kom med hjem og jeg arbejdede først som havemand hos deres nabo, en rig jøde.

Nå, manden kom af dage, da han skulle hjælpe nogen ud af en brændende lejlighed i nabogaden. Han havde ren faktisk fået bragt hele familien ud i sikkerhed, men han ville hente kvindens yndlingskjole, fortalte hun bagefter, og så var loftet faldet sammen.

 Havde jeg dog bare holdt min mund med den dumme kjole, sagde kvinden til pressen.  Men ikke for at lyde kynisk, det blev så den enes (mit) store brød af en den andens død.

 Jeg tror det er helt i hans ånd at fortælle det nu som et slags minde over ham. Carol og jeg har ikke fået børn, men vi har en dejlig hund, som er opkaldt efter Ryan, det var da det mindste, man kunne gøre.

 

 

...utallig som stjernerne på himlen

1 kommentar:

1. 
   Robert Henningsson26. okt. 2012 11.39

   blot én af disse sten
   kunne bære en sådan sætning
   som afstanden mellem
   hver stjerne er
   afstanden mellem
   din gyldne stens
   mindste bestanddele
   med stenen i hånden
   rummer du et univers
   glitrende lys
   intet sted
   kan du sætte fingeren
   og ramme
   andet end
   mellemrum
   uendelige
   mellemrum
   i denne ene sten.
   

   SvarSlet

Lille fragment og kaptajnen

Hvad siger Kaptajn Hugaf så, har vi gættet det

Filmen var intet fremskridt, det var pladsoptager som eskapisme..ødelæggende for rationalitet og nærvær

Overvejelse.

Maskeringsbilleder 3

vand i kubik

CASPARs antologi

for 9 timer siden

DID IT. SPRED DEN. SWEET. YESSSSSSS. BOOOM. SKUD UD TIL ALLE DER HAR LAVET DET HER

http://caspareric.files.wordpress.com/2012/10/50kmasterfilen.pdf

caspareric.files.wordpress.com

Det sixtinske Kapel, vippende på blænden...(betaversion)

(For det handler om at holde dampen oppe.)

 
Han førte et sundt liv med kolde bad. Det er løgn.
Jeg slog hul på isen for at fiske.

Imellem linjerne kan man læse at kun en gang i sit liv havde
han fanget noget større end agnen. Krogen sad fast
i frakken.
Selv det nagelfaste

    hældede så meget, at ingen troede på det.

Det jeg gjorde skal ikke stå på linjerne.( i stedet for at snakke om mellem linjerne er det korrektere at tale om hvordan man med sit kameraøje indstiller distance/zoom + -/totalitet/ halvtotal/ nu kom jeg lige at tænke på de gamle stalddøre, hvis to halvdele åbnes seperat// indskud burde flyttes//forkert indzooming her)
Tegn

  en stor fisk.
Tegn en kranvogn, der

                      kører det hele væk.

Jeg tror jeg vil tegne et vinterlandskab a la breughel.
Jeg vil se bort fra skalering og at værelset henligger som det hedder i halvmørke. (//regi, dvs en bevægelse væk fra linjen og linjens illuderen)
Nu går jeg ind

i huset.
Det Sixtinske Kapel tager timer at tegne.

Over stregen er han  

på en stol   Under: det ufærdige  at han ønskede som i drømme, det er afledninger

  

den stregstruktur            Stedet er her på klingen

                                                                        Din evige fremskriven og tilbageskriven er under, det ejer han ikke       .
.

…………………………………..

 

broderi

Bænk, Sverige 2010

Fjordfoto fra d.d.

fredagsdigt

Ude i positioner vi ikke helt kan styre.
Er det lidt teatralsk? At jeg for
en gangs skyld taler om alt muligt andet end det umulige,
og derfor må jeg inddrage nogle andre vinkler Nogle
kerubiske træk Å han har skjult sine vinger langt ned ad ryggen
Og i
munden
en grime og seletøjet, snorene som man
ikke kan se

knapt rytter og knapt hest

man
rækker sig på tå:


Hugtanden var dengang en lille yndig skolepige, der drømte om balletsko.
Og vi må inddrage aspektet med de mange glasperler og nytårsmorgener
hvem der
skriver det ærligste værk om den efterladtes tilstand.
fortæl om hvorfor
det stod i historiebøgerne og hvorfor ikke,
ude i gaderne hvor de tilsyneladende
var ophørt med at
hylde martyrerne

Tavle s

Vi har personal placement/animal placement/product placement. Ring om priser. Jespers hængebugsvin (Vietnam). 400,-kr. PLUS lille antibegrundelse for placement

Hængebugsvinet, Trofast som nogen hund. Denne her startede godt nok i en budhistisk udbryderfamilie og så alt i det lys.  Men ved hjælp af genopdragelse i kærlighed (Vammen) er vi over i alm folkekirkeligt regi. Meget mere ku fortælles, men ikke før pengene falder-agtigt...

Kommentar foranlediget af nedenstående:

Den kritiske splint i øjet (mit) er at på 15-20 år er begrebet product placement ikke længere den øjeglassplint og støj den var i film og bøger for 15 år siden. Nu glider alt ned. Bevidstheden har ændret sig. Siden da har -i den store bevisthed- liberalismen, gammelliberalismen vundet. Tilsyneladende, sådan at ingen zone længere er fredhellig, jeg kan snartsagt ikke vælge en zone fx i kunsten, hvor tingene står i egen ret og "mine sanser" selv vælge, hvad jeg vil bombarderes med. Her kommercielt og aldeles irrelevant. Advertissementer. Det ku jeg så spinde en større ende på, bevidsthedsskredet i større skala, varetænkning, og især en erobring udefra af det mentale gods  mm. ......det bliver en anden gang. 

 

 Fra en anden boldgade et andet illustrativt billede på det med at vælge selv, nu politisk på anden vis: Jeg kan hellere ikke gå ind i en stillekupé mere og være sikker på at blive fri for via mobiltelefoni at skulle tvinges ind i privaterier og mig uvedkommende støjområde. Undsoweiter.

SvarSlet

1. Bue P. Peitersen18. okt. 2012 09.46
2. Det var ellers noget af en bison, du har fået fat i der, Knud. Hvis der var plads, så havde jeg da købt den helt løs, på stedet.
3. SvarSlet

1. 
2. knudsteffen18. okt. 2012 13.32
3. prisen er ikke for grisen
   prisen er for animal placement (på bloggen)
   personal placement, fx du i soldatertøj koster dig 45,-kr
   product..... fx din honda motorcykel kst 122,-kr

barselsfeber.

Dna, tekst

 

(Der er et eksakt sted på dnastrengen

figureret  til at sende miltbrand i kuverter.)

Kaptajns-brev (delvist) til Sophy

uanseligt, måske

Næstsidste, men for lange version til tidligere nævnte Politiken-enqueten

 

Giv et eksempel på et smukt ord?    

 

”Yvonne”, eller et hvilket som helst andet navn. Ords skønhed er ret så afhængig af, i hvilke sammenhænge man har mødt det.

Jeg holder af jyske ord, f.eks. lampanjewærk, som betyder at det herlige hønsehus, jeg lige har frembragt, har stor nedrivningskvalitet.

 Mine tanker går et sekund  til dialekt-talende sagesløse.  Og jeg har noteret en  overbærende reaktion. Der findes nemlig, måske østdanske - som mener, at fx vestjysk reducerer IQ’en med op til 65 %. Disse overbærende skal huske at bruge det, jeg her kalder ”hjemstavnsprøven” og fremsige de selvsamme ord og fremsige dem efter egen tone, så vender procenterne tilbage.(Jeg er selv kun naturaliseret vestdansker, fra det 6.år, men født østdansk). 

Giv et eksempel på et grimt ord?

Igen ”Yvonne”. Kan både være det smukkeste og det grimmeste – som et hvilket som helst andet navn set i den forsmåedes perspektiv.     

Ok, så er der manifold, men skyldes at  ”reparation” og ”bilregning” melder sig i slipstrømmen.

 

Jeg har det skidt med klichéer og andet, der har automatiseret sig og nærmest ophævet sig selv som ord. Jeg er heller ikke glad for ord/sætninger, der foregøgler improvisation, f.eks. i standup-genren, når det tydeligt fornemmes, at ordene er fastlåst hjemmefra.

En lignende automatik og slitage rammer efter et stykke tid enhver på tv-skærmen, hvad enten det er tv-værter eller politikere, der gror fast i aftenfladen. Aftenflade forveksles undertiden med virkeligheden.

 

 (Sommetider opstår der endda et ønske om at udskifte f.eks. det blå hold i den fortløbende serie med et nyt, f.eks. rødt, selvom plottet ikke ændres, og scenografien er den samme, replikkernes indhold grundlæggende de samme, langt-væk- krigen den samme, dramaturgien den samme.  Kun rollelisten har fået ny besætning).  

 

Hvilke ord arbejder du med for tiden? (hvad skriver du på, hvis du arbejder på noget)

Arbejder pt på en bestilt artikel om litteratur og etik.

 

Hvilket ord er det særeste, du kender?

 Husbondafløser   … mener det bærer en utilsigtet humoristisk, pikant bibetydning i sig. 

 

Hvilket ord er det blideste, du har hørt?

Navnet på de kære.

 

Hvilket ord vil du forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst og behov (begrund gerne dit valg)

(Forsigtig omgang med ) ordet/begrebet provins.