tulipan

Den forskellige måde de beskrev tulipanen på afslørede, at de ikke mente det samme. Ja, en tulipan. 

Vi to mener med garanti ikke det samme, når vi siger ”landets stabilitet og de nødvendige midler for at sikre den.”

Jeg bringes i trance af de forskellige sætninger, der sådan overfladisk var identiske. 

Der er gratis-djævlene.

De vil aldrig afhorne sig selv. 

De havde ikke skam i livet. (Vi snakkede i den grad ikke om det samme).

Må jeg bede om mere tid, så skal jeg fortælle om tiggeren, en af os slog til pindebrænde.

Jeg mener jeg forinden vurderede hans uvilje til at komme videre. Hans verdensbillede er jeg sådan ligeglad med.  Det

fortoner sig i fortiden, hvorfor han har valgt at anstille sig så ynkværdigt. 

Er det påtvunget ham udefra. Det er skamløst. Hvis skabelon er han hoppet ind i?

Jeg vil ikke dyrke reflekser sådan uden videre.  Jeg må mærke efter. Mavefornemmelsen. Stop det lort.  

På den måde igen og igen fanges jeg på det andet ben. Hvor jeg ser grimme modbilleder.

 Det smukke jeg ikke gør. Det skamløse jeg ikke vil, gør jeg.

Jeg fotograferer ham- han lugter af stærk spiritus- .