tirsdag den 14. februar 2012

Tal

Den næste der bare så meget som stammer røjser elle skaver sig på anden vis, formenes ret til statsborgerskab. Holddakæft. Eller står og snakker med og omklamrer træer eller kravler op i dem, fordi deres ånd er ligesom træets eller i den dur. Eller sårn.

    Vi glider totalt og hele tiden i sekvenser, som ikke opmåles og sæt din passer lige dér, og du er ulykkelig, og sæt ikke din passer, og du lige så ulykkelig. Du peger på den ene historiske begivenhed som var det Luther, eller du udpeger paven, og jeg flytter i takt passeren -efter min dagsform vel- og sætter alle mine penge dér. Og det skulle have været den katolske alligevel. Vi spiller lidt Monopoly.

Køber Rådhuspladsen. Og sælger den med tab. (lagde den sig mellem de to cirkelslag?).

Andre sekvenser siger jeg bare er der, men da jeg ignorerer dem, så er det jo Platons hule om igen, tunnelsyn og Verdenshavet som Fredriksholms Kanal, som hos Fritz Jürgensen. Knægten siger: Herfra min Verden går dertil og ikke længere. Hvad ved vi overhovedet om den trafik.

 Der er jo muligheder for at notere alle sekunder ved hvert gadehjørne. Det er jo bare et stykke papir, der 1: 1 skulle notere hvad der lige skete der, bum.

Kurtiserede jeg damen eller hvad eller hvad så du, når det kom til stykket?  Har aldrig set madammen før. Ingen bidmærker.

Jeg vil ud af det. Så råb 112 eller venstresving eller bum bum. Jeg er da noget så f. ligeglad. Kun det man ser, eksisterer. Selv ser.

 Kun det der er i fjernsynet, eksisterer.   Ligklædet i Torino har ikke en chance. Må noget stå hen i det uvisse? Tak. Mange tak.

Hr. Historiker ejer verden og fjernsynet og dit liv og næstens. Er det ikke sådan det er.
Og hr Vicevært, Hr Biokemiker og Hr Kaldskapellan. Og lakunerne er fis, velsagtens?   Jeg havde en lineal i hånden, jeg skubbede til noget støv.

Uh, der har været en opmåling. Af hvad dog?  I 10 klasse fangede jeg en ål på Esbjerg Havn. Og skindet manglede 3 cm i mindstemål. Jeg lovliggjorde den ved at skære skindet til i et zigzagklip, så det ku trækkes 15 %. Jeg klarede den.

Bare i hæmmelyde og klusiler er der så mange skjulte kanaler, der aldrig, siger jeg, aldrig bliver noteret, ingen attention. Og hvad skulle opmærksomheden så osse gøre godt for.
Jeg ku nævne 155 ligninger, der går aldrig op. Vi ses. 
(Tastaturet har anbragt e'erne og i'erne efter det store forbrug og så afpasset efter skrivehånden..lidt ombytning ku nok ikke ændre historiens gang, men....)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar