mandag den 27. februar 2012

Digt, beta pt

Jeg har ikke smidt et kræmmerhus oven i posen
 Det stod ikke på dosmersedlen. 

Der står så meget forskelligt.


Der stod heller ikke 
 noget om vandet der kastes op i luften 



Skrev jeg prognoser på sedlen? Måske  

en let og så denne saltsmag  der som løsrevne skyer driver hen over hovedet.
 Der står jeg ku blive bidt af en slange i morgen.
Hver idiotisk linje på sedlen er smådyrisk.
Jeg skrev "hævn". Nej, jeg skrev "betingede domme".

Sådan er det.    Sku jeg skrive ”så meget uindfriet findes”     for  sådan  lissom at

sikre mig. Jeg går    


totalt  og helhjertet i kompagniskab med sedlen, linjerne.    


Det er jo ren oversættelse jeg ka ikke oversætte ”skæbne”.  


Det er svært at identificere.   


Godt nok har jeg jodsmag i munden. 

Som sku jeg snakke med brudens far.

Jeg skal ikke snakke med nogens far.

Der er  

Sejlet der smælder elektrisk. Står der.  

Men jeg havde selv bidt i sølvpapiret. 

Og jeg havde ikke noteret en linje, ikke en eneste  

om skæbne, om ”metaller”,  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar