in progress/ekfrase uden eksisterende billede

Træernes frihed er friheden fra at læse netop de bøger, og fra at skulle forholde sig til hvad som helst. Whatsoever.
 I går var jeg et træ, da telefonen ringede, og jeg ikke gad tage den. Gad og gad. Jeg var en pinje, da jeg i ydmyghed undlod at svare igen, da han snottede sine stavelser rundt i toget. Stillekupé eller ej. Det var ikke det. Havde han fortsat, havde jeg grebet ind. 
Forstyrrelse som indgreb i netop det øjeblik står  ikke i vækstordbogen , endikke under  transparens. Og bevægelserne er ikke dans, min kære. Ikke gestus. Det er nul, niente.  

Der er normer og konventioner, der håner og sparker, og der er konventioner som er denne nations, men som ikke er mine. Jeg har en konvention så skamfuld, at den ikke skal nævnes, men den er for mig kærere end alle frihedserklæringer og jyske lov til sammen. Med Habeas Corpus går jeg ikke på akkord. HabeaM Corpus. Er det det?

 På den ene side er min krops grænser verdens grænser. Verden (læs: landsbyen, læs skov, læs stad, læs bruserum) griber dog undertiden ind og ekspropierer hvermands-legeme. Og hvor stopper så verden? Ja kom så med sjælesnakken. At dér må så sjælen være. Og vægt og liter. Og Linné og et katalog over det. 

Men sjælen sidder allerede fra starten ude i verden. Mindes første gang jeg så ”Fem år i lænker” (reconstructed fotos fra Besættelsestiden.) Ens egen sjæl whatever kan ikke suspenderes inde i eller uden for bogen.  Drømmene fodrede femårige med forfærdelige billeder. Man er ikke træ. Bliver ikke som rendsdyrlav ved at kyle bog og bogstaver i skakten. Men samtidigt er modstandskraften væk. Svajer ikke engang som en bambus. Bambussen drømmer nok ikke ligefrem. Jeg tror nogle af de klassiske japanske malere (Hokusai) mente, at bambussen havde en egen-vilje, fordi han, Hokusai, selv var underlagt alt. Sult der kom krybende. Og dér konkubinen. 

Men bare jeg siger hun er repræsentant for noget andet, har jeg gjort hende til tekst og tvinger mig til at læse. At det var rekonstrueret, billederne, dvs uden for fakta og faktum sådan principielt. Men hvad sku man med "principielt". Det fandtes.