note til littblog

interessant at hvor en digter taler om at digtning (dogme) bør etellerandet, fx forholde sig til klimaet som krisen (hvorfor ikke nu vi er ved det tage fattigdom og global fordeling konfliktdecimering, så...) taler nu en anden poet, og som jeg i dette spørgsmål er ganske nær, om  at poesien (litteraturen) ikke har indbygget en intern eller ydre intentionalitet der skal få litteraturen hen et bestemt sted, ..der er ikke et "for at", der skal tenderes imod,  ikke en intention, man skal skal tage på sig....det kunne næsten efter  den første instans og dogmet næsten blive -tænker jeg - til teleologiske mønstre, der forlods lægges ind i naturen. At en tekst -så at sige bagefter- peger på sit eget liv/krop som måske er en klimakommentar er således noget ganske andet.  (stopper lige op nu, i kladden)