fredag den 24. februar 2012

Digt om lerduen.

 
Og pladderet om at humoren og latteren ikke skal have den plads. Vi skal være alvorligere.
Kæreste venner, intet er mere alvorligt end det.  Dannes der ikke plads mellem fødderne.


 Dér er  de, de
tredimensionelle dansere , hvis  
viften går til side. Koket, du lille kvadrille.
Sæt dig ned, så kommer der snart en stol.  
Om lidt er der en skyskraber eller to.
      
     Han  balancerer fra spids til spids.  Det er jo som telefontråd, det er dog for galt.
Og hvordan er  så stålwiren trukket over. Fløj han?
 Vi brugte placebo.
Jeg overvinder
 migselv. Om det ska være.
  
Holdt simpelthen kæft med at snakke om: Og der gik hul på
tuben med det hele 
og hvad sku du osse i det landskab.
Jeg har aldrig før prøvet
at være hjort, den lille fregatfugl.
"Det er vist en lerdue."  Hold nu inde. Det 


er lige på kanten, det der.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar