text beta

 Vi trænger til nogle små fikse syllogismer, som giver mere plads til ham der syllogismer.

Hr Pullert syllogismer lige. Det tjener jo sikkert  et godt formål.

Måske drejer det sig bare hvem der skal tage opvasken. Jeg ser ham for mig, Hr Pullert leger ex auditorio ude i køknet: 

 "Morlille" er en opvaskebalje. Det siger han.

En opvaskebalje kan ikke vente med at få tallerkner og beskidte gafler ned til sig. Ergo må morlille skynde sig at tage opvasken".

 " Morlille er en tinsoldat. Morlille har kyssemund. Tinsoldaten er en bette røv med kolde kysselæber. Han gider ingenting. Ergo gider morlille

Godt.”

Jeg mener: ergo er opvasken morlilles. Jeg fortæller så videre: Mine forskningsresultater indeholder 12 teser, der alle indeholder noget med, ja fx vand. Jeg har ganske vist måtte modificere nr 4, der siger Det ses let, at resultatet er validt og korrellerer med det i forvejen kendte. 

Det viste sig dog, at det ikke var bekendt, at Caymankrokodillerne får tænder  3 gange. Det var ellers afprøvet på mus.

Fod i hose. (tilføjet i marginen)

   Dansetrin. (osse tilføjet)

      (ordet "påstod" er osse  placeret i marginen og så streget ud.)

    

Jeg (påstod)/ påviste  i den første tese, at hvis man lavede en minutprotokol over alle dyrets muskel-bevægelser, ville det være muligt at afgøre alt om levealder, hvor truet den var, fødeemner, hvor tv-egnet dyret er. Og bare dens fascinationspotentiale: trussel mod trussel, altså dens trussel mod os over for truslen om dens egen udryddelse. Der er energi i kagen.

( marginen: Ku laves gonzo-like.  Sidste uge var fyldt op med patter og implantater og blonderede  skønånder. Så der var plads til en lille pause. Nå jeg tager mig i det.) 

Men krokodiljos fik det frem i mig, min højdeskræk den der magnetisme og anti-, at jeg lige skal hen og kikke i tønderne, dioxin, med de tre dødningehoveder, næsten hovedet helt ned i og så ellers væk i en fart. 

(marginen /note, flg  forestiller sig en opponent, der gør sig kostelig:)

På samme måde stillede han sig an og sagde at han vidste han var træt og ku bevise det ved at falde i søvn. Det var så meningen, vi skulle more os over en form for modsigelse, at sætning og handling intet havde med hinanden at gøre. 

Sku jeg så stille op og gå ind i hans cirkus og trække en spegepølse op af lommen og sige: jeg ved, jeg er sulten. Ja, jeg kan bevise sult. Og nu ser I mig spise tre stykker salami.

Det foregik på den måde. Det havde været latterligt, endnu mere, hvis det virkeligt havde været i et auditorium.

Hele seancen i mundtligt gadecirkus. Og  de ku da bare opfinde en ny grammatik. retorisk forblænde pøbel og den muntre masse. Alt til fals for småpenge. Ikke en teori kan holde til den slags snot, og når massen eller fårene bræger. Og så vid're osv, de kvidre