Landbrugsdigt
Diverse noter og citatklip
i K.M.’s Maylandkalender.
(fra efteråret 1998 og foråret 1999).
Jakobsminde
12.sept. Let skyet, tørt. harvet.
13.sept Tørt. Jeg fik skulderen i klemme mellem porten og
vognen. Læge (?)
3.okt. Sol. Sku man skifte til Bintje.
14.okt. Truende skyer. Er mest til King Edward stadig.
15.
okt. Radioen kører med morgenandagt fra Domkirken i Kbh.:.... ”Jorden er hellig”. (Ja, vi skal nok komme i den, om ikke før så
siden).
”Adam afleverede et ribben. Sønnerne arver jorden”. (er så lige spørgsmålet)
”Adam afleverede et ribben. Sønnerne arver jorden”. (er så lige spørgsmålet)
17.juni.
Overskyet. Tyndet roer. Dilettant i Forsamlingshuset.
18.juni. Dagregn. Læbæltet.
20.juni. Diset, regn. 18 grader. Nr 12 dyrlæge?
15.okt. Fra tv, DR1 forleden: ”Den første bonde var jæger.” (Mageløst. Og så bliver man kommunelærer eller stadig bonde.) og videre:
”Domesticering.
Levende madlagre”. ( Ja, vi
producerer fødevarer. Behøver ingen statue rejst).
15.okt
Regn. To kvier, måske dyrlæge. Og mig og min skulder med.
15.okt. fra samme TV-udsendelse: ”Udflytningen
stabiliserede nationen.” ( ja tak, det
var vel velfærdstaten, netop vi løb i gang. Nye toner).
”Drikkevand er lige så helligt som jord”. (Osse for mig).
20.
okt. Skyet, kuling. Jens Ankersen død i dag. Krans. Måske pude
21. okt. Opklarende. Farestald i år (?)
21. okt. Opklarende. Farestald i år (?)
……………………………………..
3.maj.
Tørt, blæsende. Skær og en muldplade
bøjet
4.maj.
Diset, men de lover bedring. Notering
nede. Kørt ajle ud. Der snakkes Co2-udslip. Der snakkes bønder og skiderikker. Har sagt
avisen op. Jeg er lige så afhængigt af drikkevandet som jer..
8.maj. Gråt. Om aften hos Jensens Taksensand, han viste lysbilleder fra Harzen. Bus. 8 dage.
9. Storm/kuling.
Kunne man på bedste metereolog-vis leve
af og på trods af vejrliget.. om det så sner eller hagler.
20. Skyfrit. Renset
roer.
21.
Vejret tørt. Marked i Bisgaard i morgen. Hoppekåring.
22.
Blandet. Sået kali + thomassulphat og det andet.
24.
Udklip fra Stiften, året før, limet ind: …General Lüttichau
lånte 20000 rigsdaler af kammerherre Reedtz, barritskov, formentlig til at købe
Tjele Gods for. Man førte pænt stort hus: 36 personer med godsforvalter og
ridefoged i spidsen. Og her skal nævnes
til den dgl opvartning brugtes 2 tjenere, en kammerjomfru og to
frøkenpiger og 1 stuepige. (!!)
25.
Tørt. Lufter. Udtynding af kålrabi. Smed (vognaksel).
26.
bintje bliver det. Det prøves.
27.
Tørt, blæsende
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Digt til landbruget 2.
---------------------------------------------------------------------
HISTORISK BREV FRA HJEMSTAVN til lokalhistorisk
Årsskrift
Nord for
Vejrum, på den anden side af A16 og helt på tværs af Tjele Langsø har der
ligget en vandmølle. Den er væk nu og det er også lige meget. Landsbyen hedder
Bigum, har aldrig været der undtagen en enkelt gang jeg forvildede mig derned
for mange år siden. Møllen er blevet fundet, dvs sporene af den er blevet
fundet i gamle tekster, kan man sige. De handler nu mest om to møllersvende,
faktisk sønner af mølleren selv, og de måtte af hver med to fingre, fordi de
havde sværget falsk. Det hele, i hvert fald deres brøde skete ved landstinget i
1631. Sagen handlede om, at de havde løjet omkring indtjeningen ved møllen. De
havde svoret en mindre indtjening, end der reelt var tale om. Om det gav
skattefordele eller andet, fortier historien, men Mickel og Anders skulle af
med fingrene i hvert fald. De to fingre, man bruger, når der skal sværges. Så
skulle de nok lade være med det en anden gang.
Man følger
vejen ud for søbadet i Bigum og følger en grusvej østerpå. Der passerer man en
bæk. Ikke nogen stor en af slagsen, men nok til at kunne fylde møllens
vandmagasin. Møllen, en såkaldt skvatmølle, kunne arbejde ved ret små
vandmængder. Voldene omkring møllerdammen kan stadig anes, hvis man kører forbi
grusvejen. På Herremandens tid var godset lige i nærheden, Westergaard, faktisk
større end Tjele Gods, på Erik Grubbes tid i 1600-tallet, men nu er gården
revet ned. Der er fundet mange mønter og
sølvknapper, som også næsten, kun næsten fortier den gamle historie.
Hvor rimelig straffen var, kan man ikke
diskutere.
Og
det var den tid, og da var det jo i orden. Meget af det vi gør i dag, ville så
tilsvarende ku koste mange forskellige legemsdele, så man umuligt kunne passe
sine gøremål. Min nabos hænder – ja, op
til albuen- ville ryge, sådan som han leger konge i byen.
Så
tænker jeg på Bette Ib og hans døde svin, der bare lå og rådnede i stabler. Ja
dengang tænkte jeg: skidtknægt. (og dér overvejede jeg, at begge ben sku cuttes
lige ved hoften). Så tænkte jeg et par år efter, at hold da kæft, hvor måtte
hans liv ha været smadret.
Jeg
tænker i det hele taget på de af mine venner, der måtte køre lemlæstede rundt
på små trævogne, hvis det kom for en dag, hvad de har lavet af ting og sager.
Mindes Poul der gemte en stjålen kylling under hatten i brugsen.
”Jeg
prøvede tit at få dem fra det”, prøver jeg at sige højt. Men det virker ikke
rigtigt. Nå, pjat at forholde sig sådan til noget der har været. Siger jeg osse
højt. Det virker nogen gange.
Og
så tænker jeg:
Hvilke
organer skulle der så særligt cuttes i dag:
Ved
bedreviden, ved jalousi,ved hykleri, ja alle dødssynderne mm, ved at give
fingeren fx til pædagokker, kommunelærere og bønder (med svinebaroner er det
vel ok), kommer så uheldigvis lige i tanke om at den heller ikke går.
Bibelhistorie, digt i 6 tableauer
Abel fik direkte besked i masken.//Kain var ikke Abels vogter, mente Kain./ Brødrene dyrkede jorden (korn og kvæg)/ så begravede den ene bror den anden.
// Moderen var forlænget med et ribben
fra faderen// Hun sagde det var slangens skyld det hele//med det hele mente hun,
at det var samfundets skyld, fiskernes skyld, lærernes, kommunens, krisen og agerdyrkernes/
de andres skyld i hvert fald//
/ og langt senere forlængede man en
gris med et ribben mere. //Var det eksporten til England? //Eller landmanden?
// eller man?// eller Adam?/ eller kommunen? eller sult, der fremavlede
forlængelsen?//eller iboende strukturer?
// I mange år kortsluttede min tanke
omkring indemuring af prinsesser i form af fx det russiske livegenskab//eller anderswo: under danske navne som vornedskab og
Stavnsbånd //Men ok, det stabiliserede
grevskaberne og krigsvæsenet.//
// Senere vender verden og sender et overskud af mennesker til byen/
/Mindes billedet af lejekaserner, hvor der sku 3-4 outsourcede
med hustruer til at suge kalken fri for væde// Og
tilbage i jorden igen//
//
Slangen har mange navne/ Og aben med/ og grisen/ og ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar