mandag den 27. september 2021

en lille snak-snik-tale på Glyngøre-museet ...sammen med Knud Sørensen

 



TALEPAPIR til udstillingen d.8. nov i Sallingsund Museum.

Vi har valgt at se på vand i aften.   Jeg ser hver dag den yndige fjord. Jeg ved den er ligeså dum og intetsigende, som Per højholt ville sige.  Og det går jo ikke, så jeg vil heller ikke tillægge igen fjorden egenskaber som ligger inden i migselv.  Hvis fjorden plastres til med store betonkasser af supermarkeder, så er fjorden uskyldig. Men jeg tvinges til at omfortolke med mit mentale underskud. Fjorden og havet har ikke et mentalt underskud. Min forforståelse tvinger mig til at sætte nye øjne på det vand hver gang. Og når jeg ser ud af vinduet, så ændrer fjorden sig godt nok hele tiden. Og vandstanden ændrer sig. Men den er ikke levende på den måde.  Vi lægger vores forståelse nedover.  Og som vi gør med så mange fænomener.

Og nu nærmer jeg mig selv og hvad dette magiske stof gør ved mig. Hvilke refleksioner der kommer.

Og det er at jeg jævnfører vandet med poesien og sprunget.

Kravet til mig at jeg bibeholder, nej netop ikke, at jeg beholder et par jomfruelige øjne for at kunne se vand, for at kunne se hvad som helst i denne verden på førstehånd, jeg kan jo ikke leve på andenhånd, og altså leve af andres sansninger og oplevelser. Hvad andre tænkte var mig mere end nok. Nej Og derfor må jeg se forfra på verden på verden, fjorden, fænomener igen og igen. I hvert fald som bestræbelse.  Jeg må leve sansemæssigt på førstehånd. Uanset at projektet er umuligt.  Men så har jeg da heldigvis min skepsis, som bl.a kan bruges over for især det andenhånds. Det er en del af min poetik.

Den anden del er et særligt aspekt ved vand og sprog og fænomener det er, at der er så mange konkurrerende aspekter ved…ja lad os så tage det vand igen, og jeg vil smide romantisering af igen. Jeg gider sgu ikke sidde og klappe af en solnedgang ved Skagen, når solen går ned i bølgerne.: 

JEG vil tage fat i vand som dens forskellige fremtrædelsesformer Det smutter ud af hænderne som damp, is, og alm flydende væske. Nej det vil jeg ikke fortabe mig i. Men bringe det hen mod poesi og sprog.  Hvor skeptikeren i mig igen ser sproget skabe sig. Og jeg vil vil fortabe mig i et eneste eksempel.

Synonymer. Kryds og tværserne lever meget af et ord kan betyde flere ting, sådan drillende. Når det samme ord kan betyde flere ting. Så er man jo påøen , for hvad skal man. Der står måske SKY, men er på leverpostej eller på himlen.  Bare på den lille plet viser sproget sig som noget med pokerfjæs. Og det giver anledning til skepsis, for er vand bølger eller fiskelager eller turistmagnet.

Det er i det område, vi roder. 

Det jeg vil sige er at det er svært at fastholde natur og fjordvand

At vand pludselig bliver faststof, må for et førstegangsøje være en mærkværdig oplevelse.

Eller som damp der banker ud af en kedel som nærmest intet

Poesi og sprog handler om jomfruelige øjne.

 

For sprogs vedkommende så er forundringen og nysgerrigheden med at se sig omkring---som med nye troskyldige øjne,  fordi vi kan jo ikke leve af naboens sansninger og oplevelser

Jeg vil fortabe mig yderligere i det at en og samme ting har tusinde ansigter. Og hvor er vi så henne.

(i sproget er konnotationer, der er sager der kun kan hjælpes af kontekst, ironi, hvad har vi med at gøre er det en bryllupssang eller satire på ægteskab mmm)

Jeg vil derfor springe over i en helt anden boldgade:  NEMLIG midler mod sygdom…vi ved jo alle at digitalis har mindst to ansigter:  Den stiller sig an og siger medicin og med den anden: gift.  Og derfor smider jeg lige denne halvvejs readymade på disken:


torsdag den 23. september 2021

billeder

 


Kære Knud

Nu er der igen bud efter at anvende et af dine malerer i i filmregi. Vi
har nemlig lige haft besøg af en rekvisitør, som ønsker at låne et af
dine malerier - denne gang til en tv-serie til DR (Borgen).

Vi vil derfor for god ordens skyld høre, om du er indforstået med, at vi
også videreformidler dit værk til det formål.
Som før vil du heller vi  ikke blive krediteret for dette, og heller ikke
få royalty. Malerierne vil være del af kulisse og således ikke være en
del af fortællingen.

Selvom kunstneren ikke bliver krediteret på selve tvserien, vil det dog
være sådan, at rekvisitøren ved, hvor de brugte værker kommer fra og vil
kunne oplyse kunsterens navn og værkets proveniens ved forespørgsel.

Vi håber, at du vil give dem og os accept til at bruge billedet, da
rekvisitøren skal bruge billederne lige om lidt.

Kh  
Kunstbiblioteket

søndag den 29. august 2021

GRAVSKRIFT til Lars Bo

 


Gravskrift til Lars Bo:  

·      

Det var ikke Lasse, der tog livet af sig, men det andet der tog ham. 

Døden, som kørte på.

· 


Døden   tilsiger det, hvis den vil. Den vil. 

 Hælder sand og grus på ham.

· 

· 
Det er dødens krop. 

For den krævede et legeme,

·   

Blyroserne står i vaserne.  

· 
 

Har ikke valgt min krop, mine lemmer, min cancer, 

mit mod, denne nats søvn,  

min sorg, og sorgløsheden,


min skæbne 

 

·  Kun når jeg skriver i fejlsikret tilstand er der plads til 

· 

mine påstande, illusioner, åh, alle disse 

taskenspillertricks, ingenting der, ingenting her. 
Bajadsvrøvlet

skæbneslaskeriet

torsdag den 29. juli 2021

Katalogtekst til Frode Steinickes udstilling

 

FRODE STEINICKE

 

Hva ska det der forestille ?

Frode Steinicke i galleri Bjorn&Gundorph.

15.7 -7.8.

(katalogtekst Knud Steffen Nielsen)

 

0. I skriftet her vil jeg læne mig en anelse op af  den svenske forfatter Torgny Lindgrens bog om kunstneren Klingsor

1.”Sikke en sjov nissemand nede i højre hjørne.” ”Eller er det et pennalhus?” Sådan lyder det ofte på Facebook, hvis man har smækket et eller andet maleri op

Mig: ”Ja, det er nok en nissemand eller 17 duracellbatterier i snestorm. Hva ved jeg. Men du ved det.”

 

2. Udstillingen hedder FORMELLE STADIER. Forvent altså ikke her, at der bliver spurgt til: Er det alligevel ikke en blå Puch Maxi-knallert dér i højre hjørne eller er det færdselsuheldet ude i Blovstrødkrydset?

For vi konfronteres med genstandsløs kunst. Ja, en realisering af en indre billedforestilling og ide. Bemalede skulpturer. Farver.

 

3: Farverne ifølge  Klingsor:

”Farvernes mysterier åbenbarer sig et efter et. Vidste du at man før i tiden helbredte blodsygdomme og utroskab i ægteskabet og synsbesvær, ja selv blindhed med ultramarin.” (Klingsor ifl Torgny Lindgren).

 

4: Og videre…”Ved Corpus Mortuum, græd han åbent”.

 

 

5: Klingsor Igen:

 Han landede det i det mindste uanselige objekt: et skåret glas, han finder på en træstub i skoven.

. . … han satte sig med blyanten for at lave en tegning af glasset. Han flyttede sin opmærksomhed fra farvens besynderlighed til  formens…..

Vi der højagter og beundrer hans liv og værk føler en dyb forbundethed  med Caput mortuum, den dunkleste og mest ubestemmelige af alle farver, dette bruntonede og skidengrå ælte. Det var alkymisterne, der skabte betegnelsen som jo ærlig talt betyder hovedløs, fordi den var det almindeligste restprodukt, når man forgæves havde forsøgt at lave guld af jernoxyd. Farven bestod altså af det tiloversblevne og værdiløse, det der manglende hoved.

6: KSN:

Jeg kunne tilføje for min egen part fra den modsatte side af farvespektret ord om den for mig næsten hellige farve ultramarin.

(Se fx Giottos og Fra Angelicos malerier.)

I rummet her har vi altså det genstandsløse. OG VI HAR FARVER.

 

7: TITLEN Formelle Stadier, ganske kort:

Frode skriver et sted, at hjernen er den centrale sans i spillet.

Jeg er nok ikke helt enig, men dog et stykke af vejen. Kunst opleves vel ikke kun med hjernen.

Men at abstraktion og konkretion er tæt forbundne, kan jeg (ksn) tilslutte mig..: Det almindelige maleris 2-dimensionalitet, altså illusionen om noget rumligt i det flade maleri er vel også på sin vis en abstraktion.

Øverst på formularen

 

8: Og når der nu smides rundt med begreberne abstrakt og konkret, så kommer jeg i tanke om et eksempel fra forleden omkring det Optiske, den snydepels :

jeg placerede en bog blot 15 m fra min ven. Og hvor meget fyldte det så OPTISK ? Og nu er øjet hovedaktør:       8 millimeter, såmænd.

To udslag af den samme konkrete almindelige bog.


Vi taler altså om forskellige fremtrædelsesformer, abstrakt og konkret forbundne. Optisk anskueliggøres det fx som skibet, den lille prik, jeg ser ude på fjorden. Prikken er i realiteten 42 m lang. Så det optiske har forladt den ene konkrete virkelighed for den anden. Skibet som myre. Eksemplerne i den boldgade er mange. Kan man fx ikke også forestille sig et ironisk stykke kunst, hvor jo selve værket er dobbelt i sin virkning og altså viser en anden form for konkret/abstraktion, men begge tilhørende virkeligheden.

Det er en spænding som udveksling og forbindelser mellem det konkrete og abstrakte, mellem figur og grund, som FS siger et sted.  KSN