torsdag den 29. juli 2021

Katalogtekst til Frode Steinickes udstilling

 

FRODE STEINICKE

 

Hva ska det der forestille ?

Frode Steinicke i galleri Bjorn&Gundorph.

15.7 -7.8.

(katalogtekst Knud Steffen Nielsen)

 

0. I skriftet her vil jeg læne mig en anelse op af  den svenske forfatter Torgny Lindgrens bog om kunstneren Klingsor

1.”Sikke en sjov nissemand nede i højre hjørne.” ”Eller er det et pennalhus?” Sådan lyder det ofte på Facebook, hvis man har smækket et eller andet maleri op

Mig: ”Ja, det er nok en nissemand eller 17 duracellbatterier i snestorm. Hva ved jeg. Men du ved det.”

 

2. Udstillingen hedder FORMELLE STADIER. Forvent altså ikke her, at der bliver spurgt til: Er det alligevel ikke en blå Puch Maxi-knallert dér i højre hjørne eller er det færdselsuheldet ude i Blovstrødkrydset?

For vi konfronteres med genstandsløs kunst. Ja, en realisering af en indre billedforestilling og ide. Bemalede skulpturer. Farver.

 

3: Farverne ifølge  Klingsor:

”Farvernes mysterier åbenbarer sig et efter et. Vidste du at man før i tiden helbredte blodsygdomme og utroskab i ægteskabet og synsbesvær, ja selv blindhed med ultramarin.” (Klingsor ifl Torgny Lindgren).

 

4: Og videre…”Ved Corpus Mortuum, græd han åbent”.

 

 

5: Klingsor Igen:

 Han landede det i det mindste uanselige objekt: et skåret glas, han finder på en træstub i skoven.

. . … han satte sig med blyanten for at lave en tegning af glasset. Han flyttede sin opmærksomhed fra farvens besynderlighed til  formens…..

Vi der højagter og beundrer hans liv og værk føler en dyb forbundethed  med Caput mortuum, den dunkleste og mest ubestemmelige af alle farver, dette bruntonede og skidengrå ælte. Det var alkymisterne, der skabte betegnelsen som jo ærlig talt betyder hovedløs, fordi den var det almindeligste restprodukt, når man forgæves havde forsøgt at lave guld af jernoxyd. Farven bestod altså af det tiloversblevne og værdiløse, det der manglende hoved.

6: KSN:

Jeg kunne tilføje for min egen part fra den modsatte side af farvespektret ord om den for mig næsten hellige farve ultramarin.

(Se fx Giottos og Fra Angelicos malerier.)

I rummet her har vi altså det genstandsløse. OG VI HAR FARVER.

 

7: TITLEN Formelle Stadier, ganske kort:

Frode skriver et sted, at hjernen er den centrale sans i spillet.

Jeg er nok ikke helt enig, men dog et stykke af vejen. Kunst opleves vel ikke kun med hjernen.

Men at abstraktion og konkretion er tæt forbundne, kan jeg (ksn) tilslutte mig..: Det almindelige maleris 2-dimensionalitet, altså illusionen om noget rumligt i det flade maleri er vel også på sin vis en abstraktion.

Øverst på formularen

 

8: Og når der nu smides rundt med begreberne abstrakt og konkret, så kommer jeg i tanke om et eksempel fra forleden omkring det Optiske, den snydepels :

jeg placerede en bog blot 15 m fra min ven. Og hvor meget fyldte det så OPTISK ? Og nu er øjet hovedaktør:       8 millimeter, såmænd.

To udslag af den samme konkrete almindelige bog.


Vi taler altså om forskellige fremtrædelsesformer, abstrakt og konkret forbundne. Optisk anskueliggøres det fx som skibet, den lille prik, jeg ser ude på fjorden. Prikken er i realiteten 42 m lang. Så det optiske har forladt den ene konkrete virkelighed for den anden. Skibet som myre. Eksemplerne i den boldgade er mange. Kan man fx ikke også forestille sig et ironisk stykke kunst, hvor jo selve værket er dobbelt i sin virkning og altså viser en anden form for konkret/abstraktion, men begge tilhørende virkeligheden.

Det er en spænding som udveksling og forbindelser mellem det konkrete og abstrakte, mellem figur og grund, som FS siger et sted.  KSN