onsdag den 27. juni 2012

note om obersten

Min allerkæreste oberst, oberst Nørgaard var den første i slægten der havde sekundlim.

lørdag den 23. juni 2012

brev til Kaptajnen.

Tager til Fjorden. Sixten og jeg skal arbejde i regnen.

EDITION AFTER HAND præmieres

After Hand

Edition After Hand modtager Xylograf F. Hendriksens æresmedalje


Forlaget After Hand modtager Xylograf F. Hendriksens æresmedalje fra Forening for Boghaandværk.

Medaljen overrækkes til forlagets stifter og ejer kunstneren Henrik Have ved en reception d. 25. juni kl. 17:00 på Den Sorte Diamant – Per Kirkeby-broen.

Kaptajnen. 10. Graphic.

grafic short story. Kaptajnen nr 9. In absentia.

Kaptajnen var faldet i dyb søvn i går, hvor kompagniet havde hørt et voldsomt lufttryk ved 12-tiden. Der blev kastet bomber. Vi hørte detonationerne runge langt inde i hovedet. Det varede 4 timer, men kaptajnen sov blot.  Han sad med en bog af Gaugain (slået op på midtersiderne), som efterhånden var gledet ned på hans støvler. Vi frygtede, at han var død. Men det var han gud ske lov ikke. Han sov.
F.Olzow, adjudant.

mand/figur

Peder Frederik Jensen får Albert Dam-prisen, tale ved Simon Fruelund. (foto:Ole Bundgaard)

Harald Kidde-prisen til Birgitte Krogsbøll overrækkes af Bloggermand (foto: o.bundgaard)

fredag den 22. juni 2012

Kitte 2011, borte nu.

sønderborg.2008

Graphis novelle (falsum), foto fjernet. Kaptajnen 8b.

Det er ikke graphic from the Captain. Jeg skulle åbenbart narres. Denne seddel lå ikke på Kaptajnens natbord:









"Børneværelset (til den yngste) er i øvrigt tapetseret med frisk makrel. Hun var blevet lovet et akvarium med guldfisk, men jeg gider ikke det vandsvineri"

hilsen The Captain

søndag den 17. juni 2012

brevhastværkclip/12 cmfragment/dunk

  1. ....jeg drømte intet om nogen sten i nat, sov fredfyldt og nød farten og de hurtige clips, dagen havde budt på og omvendt: jeg den. Dagen som eksplosion, dagen som et roterende kagebord i et farveorgie og så tempofyldt og friskfyrsagtigt i overhalingsbanen, at det var som vokse op i en kaskade midt i et ((spejl/mirror/I/speak/much/ English//,because/I/can say much morerapidlyandgiveitmoreflavoursand ohhooray,//I/ ambusy///ignited/readyandlookingfor adventure/harley//offwego))
  2. Som sagt: Jeg syntes bare at du skulle vide hvad Stenen sagde. Hvis du drømte roterende drømme af mere påfuglenarkotisk karakter, så er det da helt fint med mig. Det kan jeg osse godt drømme engang imellem, når det lissom er det humør jeg er i. For tiden er det mere tungt træ og vand og arme som griber gennem ruder og rustvogne som hænger som zeppelinere over Themsen. Men gi den gas Knud, gi den for guds skyld gas.
  3. Jeg prøvede, min ven LB, at give den ordentligt gas. Og hvad var der ved det. En træg omgang. En kamp i fluevægt mod cruizer. To minutter så glaskæbe-pling-plang-ska-vi-lege-bambanan-skræl-dig-selv-eller-ska farmand-bonecrusher-lilla-glimpse-til-hagesmækken-byde rundt af karaffel-rosenknop-som dip. Du godeste ja, jeg sagde nok to minytter (går til fransk), sagde jeg virkelig det..to sekunder..det gider jeg virkelig ikke. Så hellere samle på kuglepenne og årgangskringle. Og det er lige nøjagtig, hvad jeg gør. Det er tiden i sin fylde og følgagtighed. Tiden i klemme i dørsprækken. Tiden som redekam gennem den skaldede............................................................................................................................


de sødeste

lørdag den 16. juni 2012

Og pladderet om at humoren og latteren ikke skal have den plads



Vi skal være alvorligere.
Kæreste venner, intet er mere alvorligt

end det. Dannes der ikke plads
omkring fødderne. Der er

tredimensionelle dansere, og

viften går til side. Koket, du lille kvadrille.

Sæt dig ned, så kommer der en stol.
Om lidt er der en skyskraber.

Han balancerer på spids til spids.

Og hvordan er så stålwiren trukket over. Fløj han.

Nå, man ku bruge placeboen.

Man overvinder
sig selv. Gør man? (Og Williamspæren i flasken er selv gået derind).

Adskillelsen mellem højhusene som

optisk bedrag eller hva’.

Hver del: Gul og sort galde og blod og bobler så

rigeligt til at

lungen ikke var scenisk, en vejrtrækning som din.
Der ku gå hul på
det hele.

tavleggg

tirsdag den 12. juni 2012

Brev 51, løst og fast (2008)


Kære Johnny,

Mandag skal jeg have scannet en hel bog ind på computer, og bogen, en bosnisk oversat, skal så videre laves til tekstfil, så jeg kan arbejde med den på pc, da der er en del fejl i oversættelserne, kan jeg se ud fra en engelsk oversættelse, jeg også har. Eller jeg kan se uoverensstemmelser. Men selvfølgelig et problem at jeg ikke har adgang til den bosniske grundtekst, ikke at jeg kan læse bosnisk, men så kunne jeg jo få hjælp af fx min bosniske ven, Haki i Brcko. Og måske af forfatteren Ferida i Sarajevo, som vist ikke forstår, at jeg ikke rigtig er kommet ud af stedet. 



I morgen står den vist på oprydning. Frygter nemlig ellers på et eller andet tidspunkt at skulle stå med for mange flyttelæs og affaldsbjerge. Jeg har det lidt som Ruth med at have få samlet for meget lort i alle mulige kroge. Måske hendes skyldes det at have været øbo på meget små steder, hvor man skulle sikre sig mod alle eventualiteter, pludselig uden reparationsmuligheder af sko, tøj, tagrender, en sneskovl, når isen begynder at skrue

Min defensive holdning til oprydning og smiden ud skyldes dovenskab (mangel på motivation, og så ved jeg jo også, at det tit går som i det Piet Hein’ske gruk, hvor man mister en handske og derfor føler, at man lige så godt kan smide den tilbageblevne væk også, og så dukker den første op igen næste dag. Og så står man der som Moses med de varme kartofler, der skal moses (deraf navnet).

Var jeg ikke utrolig lykkelig og heldig i 80érne, da jeg havde taget en tom dåse med , der havde været forloren skildpadde i, under en biltur i Frankrig, og udstødningsrøret gik midt over i en overhaling på motorvejen til Metz. Jow, så ku jeg gensamle de to rør med dåsen, som jeg i forvejen havde skåret bundet ud af med en dåseåbner. Og ståltråd har man jo altid i lommen, så kunne vi køre videre og endda afsynge et lille stykke af marsellaisen så ganske løssluppent. Nu kan jeg mærke at jeg alligevel ikke bør rydde for meget op i morgen. Og engang mine bukser sprak, så mine ivrigt hvide balder tonede forfriskende frem --- hvad skulle jeg have gjort, om ikke jeg havde haft 4 krokodillenæb i lommen. Og straks var bukserne samlet igen noget så standsmæssigt.

 Derfor har jeg altid

20m ståltråd,

13 krokodillenæb,

en handske,

tre stykker elastik og

en tom dåse med mig.

Og så lige et godt råd: køb altid sokker i den samme farve, så når den højre fods sok er slidt ned, så kan man afhente en i samme farve på hylden for fodbeklædning. Det samme gælder briller; køb flere af samme slags, mister du et glas i det ene par, kan du fjerne det modsatte glas i det næste par og placere de to briller uden på hinanden- altså på næsen, og så kører butikken igen. Bruger du briller? Hvis ikke må du godt give rådet videre til nogen, du kender, især hvis de bruger briller.                   

Og resten af affald, som jeg var inde på før, kan man fyre med. Jeg har fyret med alt fra dyr jeg er kørt ind i (2 grævlinge, 1collie og en del fasaner, en drægtig ko og en agerhøne, jeg jagtede over et langt stykke vej i Vendsyssel, men jeg fik den) til min spejderuniform, da jeg ikke kunne passe den længere. Det var i år. Og lad mig slutte med Baden Powells gamle ord om altid at være ren i sind og krop. Nå jeg er ved at være lidt overtræt. Så god nat til dig og dine    Kurt    


min replik, se koensforskning.soc.ku.

Interesserede i emnet, som afstedkom min replik til Henrik Dahls klumme i Weekendavisens Bogtillæg henvises her til  Kbh-s Universitets institut for kønsforskning.   

 Din replik er nu tilgængelig på Koordinationens hjemmeside: http://koensforskning.soc.ku.dk/

Emig og Nørgaard fra et af deres flerstrengede digitale verdens projekter


objekter, sten

mandag den 11. juni 2012

kranium

Brev 50, notater på Maylandblokken




R’s dagbogsnote på kalenderblokken 1.1. 1992:

Mandag Nytårsdag. Vi sover længe i denne mørke tid. Vi stod op og gjorde os i stand, startede dagen sammen og spiste morgenmad.  Der kommer altid en reaktion efter den travle juletid. Vi havde en stille dag herhjemme. Anton skrev i dag brev til Karsten, vi kørte over med det i eftermiddag til postkassen, jeg var ellers gående derned i formiddags med brevet; men postkasserne var lukket til på grund af nytårsaften i går, men efter kl.14. blev de åbnet  igen, og så nåede vi at få brevet af sted.

Jeg ringede og takkede Jytte for julegaven, creme til mig og en bog til Anton. Jeg ringede også til Finn og ønskede dem godt nytår  med tak for det gamle. Vi talte sammen længe. Vi havde en stille og rolig aften- gik i seng  ved sædvanlig tid.

2.jan Vi var igen sent oppe. Og startede dagen som vi plejer. Vi er begge begyndt at blive forkølede. Det er vel smitte fra julen, hvor nogle var forkølede. Vi har hjulpet hinanden med at lægge de store stykker sammen til rulning og ordnede småtingene først.

I dag gik jeg ned til Døgneren og betalte en regning på 67,75 fra forleden dag. Og købte desuden for 33. kr. vejret ret trist og gråt. Vi var ellers hjemme og julehygger endnu. Og dagen og aftenen gik stille og roligt. Vi gik i seng til sædvanlig tid.  Rosa



2004

Rosas  to notater på bagsiden af Maylands kalenderbladet:



To pund fars 18, 50

En pose rosiner  5,65

Frimærker fem kr hæfte

Syltetøj til æbleskiver 5,85

Mel     7 kr






2.3. 2004

I dag gik der ild i mit hår, da jeg tændte for gassen og jeg stod i min nylonkåbe og jeg ikke havde fået sat håret.   Jeg fik det slukket.



ps  Jeg vil ikke sige noget til børnene. 

Heller ikke til sygeplejersken. 




Billede lånt til Ørum Kirke, Tjele

søndag den 10. juni 2012

tavle japonais

HD og blogger frem og tilbage /karaktermord


Foliebakkefoto

Brev 49, Trusselsbrev, ca nr 3



TRUSSELSBREV, ca ) nr 3



Kære N, Strynsø.

Du skal vide, at jeg kommer ikke alene, næste gang jeg kommer for at få

kassen afstemt. Du snød mig tre gange. Og der står 25000,- der er

mine. Din salgsgaranti og dermed forbundne gebyrpenge på 1500,- plus de to

billeder a 8000,-du beholdt samt de to, du returnerede med modtager

betaler-- mod reglerne dobbelt. I to år skulle din "sømand" komme fra

Tyskland, og som han da ville købe. Hold da kæft hvor du forsøgte dig med poesi,

når jeg ringede om hvad meningen egentlig lige var. Da han ikke kom - og

jeg har jo ikke selv noget med salgsgaranti og til hvem du ville afhænde at

gøre; om du så gravede din bedstemor op og solgte til hende, fint nok for

mig-. Dine trusler om, at din onkel var politiadvokat Nissen havde

ikke rigtig virkning på mig. Det var ligesom ikke mig, der havde brug for

sagfører. Nu er det sådan, at hele familien/fætre og kusiner og Co skal

mødes på Strynsø Kr. Himmelfartsdag this year. Og udflugten efter maden

bliver til dit gevaldige galleri. Er du ikke selv hjemme, skal vi nok få

lukket op selv. Er du hjemme, skal du skynde dig at sætte vand over til

lidt af hvert. Vi drikker ikke kaffe. Tænk ikke på det. Tænk på din butik.

For vi skal se kunst og hvad deraf følger. Vi skal se pengeører. Og vi skal

se det hurtigt, da vi tager kaffen hjemme på basen. Håber, der er god

plads, vi fylder ret meget. Og så tag den forede kyse på, for der skal

noget til at holde sammen på tankerne, der allerede farer rundt i dig.

Brevet læser jeg op for dig igen ved ankomsten, da jeg holder så meget af

oplæsning live, så kan man meget bedre leve sig ind i de gode ord.

 Kurt

Strøm Nielsen.
-----------------------------------------------------------------------------------------

lørdag den 9. juni 2012

brev 48. alm skolebrev




SKOLEBREV

Kære Fru Klasselærer Birthe Joh.

Jeg ville da så forfærdelig gerne vide hvad meningen er med at smide Poul

ud i snart hver time. Hver gang der er natur og teknik og dansk så er det bare ud

af vagten. De andre lærere har ingen problemer med ham. Regnelæreren sagde

sidst ved konsultationen, at han aldrig havde problemer med Poul. Poul er

en frisk dreng, og selvfølgelig snakker han, hvis han keder sig. Så må du

jo prøve at motivere ham. Jeg ville sgu heller ikke sidde på min stol,

hvis ikke jeg lærte noget.

Jeg kunne tabellen allerede i 1.kl. og hvad kan han? Ikke spor. Når han

kommer hjem, spørger jeg altid om han har lektier og han siger nej. Det

betyder altså, at han ikke får det mindste for. Hvordan skal han så lære

noget. I øvrigt har jeg snakket med mange andre forældre og de giver mig

også ret i, at det for dårligt, at du ikke engang kan styre sådanne drenge,

der måske har lidt ild i rumpen. Derfor er mit forslag og jeg har opbakning

hele vejen rundt til at vi allerede har arrangeret møde, hvor vi vil finde

ud af hvad vi skal stille op med den oldnordiske form for undervisning med

kæft trit og retning. Jeg har i dag underrettet skolens inspektør om vores

utilfredshed med din måde på det. Min dreng siger også at han plejer at

række hånden op inden han siger fra. Det kan godt være at hans bøger og

hæfter ikke altid lige ligger fint i tasken, men det kunne jo være du

skulle tage en snak med klassen, om hvordan man pakker en sådan. Der er jo

tid nok til at underholde med klassens "store" problemer, de er jo af en

anden type kan jeg se, nu hvor mobning er blevet så in. Og det er Poul, der

er skurken i dine øjne. Jeg ved hjemmefra, at han ikke råber efter nogen,

hvis ikke der er sket noget først. Og Malene, der er på programmet tidligt og

sent, er uskyldigheden selv, ikke? Måske skulle I snakke lidt om fedme og sund

 mad, så kunne det være at hendes mobbeproblemer forsvandt af sig selv. Og

det er jeg ikke den eneste der siger. Mine vægtproblemer, hvis ellers vi havde

det, og mine to børns er da vist vores ansvar.

Hvorfor følger du ham for resten ikke med på kontoret, når du sender ham

derover.

Vi vil meget nødigt se dig føre klassen videre frem de kommende år. Vi vil

gerne have nogle yngre kræfter, der kan tåle en frisk tone og motivere

måske nogle af de lidt ivrige drenge. Drenge er jo drenge, og det skulle vi

ikke så gerne have lavet om på. Vi vil gerne have du møder op i aften kl

19.30, så vi kan få tingene ordnet.

Det med ruden du beskyldte Poul for var faktisk ikke hamselv, men han blev

rent faktisk overfaldet lige inden af en af de andre, som jeg ikke lige har

navnet på, men tror du at man så lige bagefter ved hvad man gør. Og mht

forsikring, så tror jeg ikke du skal regne med vores deltagelse. Beklager;

skolen må jo have en forsikring eller dække det selv, når man har med

levende mennesker at gøre. Ib og Bodil Madsen og mange andre 4.b

-----------------------------------------------------------------------------------------------