den form for sprogdannelse, den overskridende bevægelse, som barnet
oplever, transformationen fra det strømmende sansehav til at kunne verbalisere
dvs struktureret ytre sig, altså bruge tegnene nu, det er et mysterium. Og
bevægelsens mulighed må være genetisk, som osse Chomsky påstod. Men forklarer
så alligevel ingenting. (Og samtidig på et andet niveau så er vi forlods
indskrevet i sprog, som så er et andet navn for at vi fra begyndelse er
indskrevet i en sprogliggjort verden, hvoraf jeg så blot har selekteret et
aspekt ud som skete der en pludselig begivenhed, der vækkede muligheden for at
ytre sig.) For jeg mener osse at muligheden hele tiden har ligget latent. Men
jeg er stadig mystificeret over at denne vækning af latensen, der så fremviser barnet
der ytrer sig i tegnverdenen.
Jeg nævnte dette spring som et
mysterium –ikke bare i barnet-og i dette særligt, at jeg i en voldsom kaotisk
sansebombardement har mulighed for at redigere og strukturere. Strukturerne
er virksomme. Spillet virker. "Lap lige min cykel" forstås i den
forstand, at sprogbrikken som funktion i spillet ønsker min cykel lappet. Og i
normen sker det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar