onsdag den 9. januar 2013

Kaptajns-note. 9.jan. 13


den form for sprogdannelse, den overskridende bevægelse, som barnet oplever, transformationen fra det strømmende sansehav til at kunne verbalisere dvs struktureret ytre sig, altså bruge tegnene nu, det er et mysterium. Og bevægelsens mulighed må være genetisk, som osse Chomsky påstod. Men forklarer så alligevel ingenting. (Og samtidig på et andet niveau så er vi forlods indskrevet i sprog, som så er et andet navn for at vi fra begyndelse er indskrevet i en sprogliggjort verden, hvoraf jeg så blot har selekteret et aspekt ud som skete der en pludselig begivenhed, der vækkede muligheden for at ytre sig.) For jeg mener osse at muligheden hele tiden har ligget latent. Men jeg er stadig mystificeret over at denne vækning af latensen, der så fremviser barnet der ytrer sig i tegnverdenen.

 Jeg nævnte dette spring som et mysterium –ikke bare i barnet-og i dette særligt, at jeg i en voldsom kaotisk sansebombardement har mulighed for at redigere og strukturere. Strukturerne er virksomme. Spillet virker. "Lap lige min cykel" forstås i den forstand, at sprogbrikken som funktion i spillet ønsker min cykel lappet. Og i normen sker det.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar