torsdag den 8. marts 2012

Våd hund (betadagsversion)


Med hensyn til hele det elektriske system, når det kommer til det, vedrørende det, om det elektriske, hvad angår det elektriske, vi ku blive ved. ku vi,  jeg sagde til lederen af forsyningen, at han ku forklare alt om sinuskurver, han ku da bare roligt gentage anode, katode, polære spændinger, elektricitetens selv, dens væren-til, for vi var ikke kommet en cm nærmere. Han ku da bare gå i gang.



Gennem berøring af et par alm felttelefoner ku jeg få stød, og det har jeg prøvet, bliver jeg oplyst, sansen for at føle smerte, den har jeg, og ikke bare alewitterne i Damaskus, Homs, Hama, Aleppo, bruger det i den store skala. I Satans navn.


Måske en anelse profant at bringe det sammen. Læs selv Djamila Boupachas grusomme erfaringer fra Algierkrigen. 
Men det er det ultimative aspekt, som jeg ikke ønsker at gå længere ind i nu.

Man pisser på et elefanthegn, man tænker ikke i krop, kroppen tager over helt for sig selv. Lemmerne, hovedet ligger ved siden af i en plasticpose og ved ikke lige hvordan det får sig listet hen til kroppens resterende dele. Vi har to forskellige tilgange. Min ven fra før tegnede så det var helt svimlende, mest for ham selv. Tavlen var rødternet. 


Og sluttede han ikke af med, at nu forstår vi, hvad elektrricitet er og spar på strømmen osv.   Og sagde jeg ikke til ham, at jeg forstår endnu mindre om hvad el er for noget. Og til gengæld forstod han ikke den så hjerteskærende stupide persons udladninger fra begyndelsen. 


Han gav mig og hele skaren en polsøger hver. Nu var vi rustede til at fortælle om en af naturens undere. 

Jeg har badet i Middelhavet. Og vandet drev ned af drengens ryg.. Og bagefter forstod jeg intet ekstra om vand. Forstå. Følelsen og så en genuin teori om stoffer mødes aldrig.
Man badede. Man står op på land som en frø. Men alle ved sgu da, at hvis brintatomer går i spil med iltatomer, så kan der sættes store skibe ud i stoffet.Opdrift og fortrængte legemers tab af vægt eller hvordan nu eventyret lyder. Det ER et eventyr. Tyngdeloven er en fabel og en funktionsdygtig en som sådan. Og jeg kan sagtens give brintatomets nøjagtige valens. 

Man kan selvfølgelig osse hævde at hvem er du der kan afsløre hemmeligheden bag fx et alm stykke wienerbrød. Jeg siger bare jeg har ædt adskillige meter deraf.


Og det er da evident at mit luksuslegeme lader sig definere af alle disse sager ude fra: trøffelkugler, tvaviser, lugten af våd hund, tavlekridtstøv,  den støvleformede mælkevej. Indefra kom affald, et nys pga den våde spaniel.   

5 kommentarer:

  1. Dens støvleformede mælkevej...nu har jeg lige lært, at den er sadelformet?

    SvarSlet
  2. Universet er som en sadel. Universet har mange galakser. En er fx formet som et trøffelpindsvin. Mælkevejen er en galakse. En marsbar er lidt det samme som en Milky Way. Livet er kort og beskidt.

    SvarSlet
  3. Uendelighedens grænse - det er en evig kilde til undren. kildende undren.
    Livet? Et gab i en overfyldt togkupe...

    SvarSlet