søndag den 25. marts 2012

Brev 8


Afpresningsbrev 1 nr 8 i brevserien

Brevet her er skrevet på en fremmed maskine, i times new roman. Der er ikke noget at spore.  Så lad vær med at begynde at lede efter noget som helst. Brevet er 75000,-kr værd- for mig.. Og dem betaler du til en adresse, vi senere kommer tilbage til. Adresse og adresse. Du vil modtage et kort med et gadenavn og et kryds som på feriekort til familien. Der vil du få et mobilkald, hvor du tager hen med en transparent kuvert (plasticlomme med et blåt a4 ark lagt øverst), hvor pengene er i. Til gengæld får du fred, du får en serie optagelser fra det motel, du indlogerede dig på, selvom du sagde noget andet hjemme om forretningsaftale med Grofa og Sønner. Der var du ikke ”rigtig”, kan man sige.
Billederne er velegnede til offentliggørelse, just in case. Garantien mod det er nævnte sum. Brevet her er skrevet sådan (fotoemulsion), at det forsvinder ved pludselig temperaturændring. Bare for din egen skyld, hvis du ikke lige er i nærheden af ild. Men du kan da bare kopiere alt det du vil, men du skal være hurtig. Og du skal også være hurtig i sagen. Du får et opkald fra din egen mobil, måske, med videre instrux. Den glemte du samme sted. Og hvis ikke du synes billederne er gode nok, så har vi en inbox, der kan noget med masser af ekstra kopier.  Hvis du sender politi afsted i sagen, så vil alt forværres. Og vi nøjes ikke med at opgradere beløb. 

lllllllh   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar