Er det bredbarmede indledere du vil have, oh blonderede, der folder sig og avisen helt ud og op og ned til knæhasen. Jeg er parat. Jeg vil snakke. Jeg vil måske lege Smaddermand-vil kun det grimme. I hvert fald er jeg irritabel på den måde, som kræver papir og blyant i mangel på en stortromme.
Forstår du, Natanael. Og du snothund til Pigro. Du er en modsat-kat, er du. Katten spiller sur uanset om man har håndfodret med levende mus eller ej. Mens hund siger davs, chap og ven og herrrligt. Har den glemt det los den fik bagi ubegrundet, da man på vej ud af døren blot trængte til at så gør dog et eller andet. Den idelige nåde og tilgivelse. Fri mig. Hvem fandt på den dårlige samvittighed. Jeg er uskyldig. Men det gider jeg ikke engang. Ku velsagtens være:
1. jeg tabte min fødegård i et væddemål om køn. Men så nytteløst nu. Jeg har da osse en theory om queerying-ding-ding. I går havde jeg bakkenbarter og højfletninger til tindingen. Import eller grænsehandel. Dette land skal da osse debattere køn direkte ned i halsen og skrive i takt om det. Som nu mig her. Men foreløbig lægger jeg den hen i dyngen med uanbringeligt pt. Mindes importen af gewildenes Gemälde übernacht, Nu har vi en Gewinner og Trend, en Ge'trend. Kniven på Hovedet på tranegården. Vi har alle en kniv og et hovede i et nu i et væk.
2. Ka I høre mig Horsens. Nå, det er Ringkjøbing, excuse. Og hvad med lighters, har I, nå måske stormtændstikker? I stryger med svovlstikker her ude på muuuu. Fantastisk. Og du har en PHlampe, kan jeg se. Det kan man da ikke få herude. Hvordan det?
Jeg havde ellers set håndmalkede lyngplanter komme. Denne indledning er rigelig lang. Kunne ikke få nøglerne til bilen til at virke. Købt i går. To telefonsamtaler, der sagde luk alle dørene og åbn igen, (fjols). Så tal dog direkte til mig som til en hund, og jeg vil reagere som en kat. Sproget sender jeg kun på is til rette øjeblik som lige før. I tv diskuterer man landsindsamling til 17årig, der vil ha forstørret barmen. Og jeg ønsker mig min pubertet tilbage, så samtale ku føres. (Det er kun noget jeg siger til katten, mens tænderne smiler ud af munden for at formulere noget om hykleri, men jeg fingerer kun. Jeg er igen fanget i mine egne tilpassede omstillingsparate konventioner om at leve op til det rette. Men tror jeg på det rette? ”Pigro”, som er en stuebirk nikker og samtykker, forekommer det mig. Se, det er en måde at rende ud af linjerne, fordi du igen er en løsagtig tvivler, skeptiker, der sætter dine egne tvivlsomme penge på dit eget spil med dig selv. Så indkroget som de store sager, Morten Luther, så indkroget. Og spidsborgerligt afbud til audiens hos sig selv.) Skamfuld underbevidst krusning behøver parenteserne. Det ser så ærligt ud. Parenteserne er så ærlige, ligner slip of the tongue.
Stueplanten bjæffer som et dyr. Ok jeg hjalp med lyd og savl fra egen bigård, jeg mener fra egen kæft. Styrede det parentetiske uden at slippe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar