Sangen om Lasse

Sangen om Lasse.

Husbond efter Lasse leder. Husbond vil kæp finde. Husbond vil Lasse finde. Lasse jo tændstik har. Lasse to stikker straks gør klar. Og så leger Lasse, at han  i sengen tisser. Derpå Lasse benzin finder. Og nu han rigtigt leger, at det  brænde skal. Så det  hus fortæres kan.  

Og husbond forsvinde kan.  Lasse kæp finder. Nu vil kæp brænde. Lasse løber væk. Husbond vil ej mere kæp finde. Kæp vil ikke mere slå. Vil kæp opbrænde. Vil vand ud af hanen komme ej. Og ej den spand i verden er. Kæp vil brænde, men vand vil ej af hane springe. Nu Lasse ingen Husbond har. Lasse leger frimands leg. Han er så fri en dreng. Alene-Lasse i verden er.

Husbond er nok ej mere glad, Lasse tænker. Lasse bliver af det lidt ked. Lasse er sin vej gået. Husbond skal bare være god. Lasse  aldrig mere pisvåd sove skal, han siger højt. Lasse så alene er. Så vil alligevel Lasse  pænt til husbond så tale. Men husbond, du ej kæp hente må. Tænker Lasse. Der er ej kæp. Der er ej husbond. Der er ej hus. Lasse  ud i verden går. Verden er af dukkebarnets halm og hø, Lassebarnet siger. Der er kun hø så våd, Lasse tænker. Men brænde det kan så nemt, nemt. Lasse osse selv opbrænde kan. Og så vil kæp ej mere slå. Lasse  kæp finde skal, før kæp Lasse finder. Lasse vil husbond glemme og osse ej glemme. Lasse vil verden glemme og ej. Lasse bytte  alt for verden vil. Lasse bange er for helt væk at blive. Og Lasse vil så tilbage bytte, han siger. Lasse sine øjne lukker lidt og sin husbond som aske ser. Det byttes ej, som aske blev, sagde dengang husbond, nu som Lasse siger.  Man savne kan vred husbonds øje, der til aske blev. Lasse vil aldrig nu i seng med ilden lege. Men kan ej spand finde, hvor vand ej var, som ku ej ild slukke.