Brev 13 om hvordan man kan se autentisk vejr i tv, ja altmuligt..

Kære Bjørn, ja I, både du og Anders, er jo næsten voksne, men jeg synes, det lyder forkert at sige Kære Unge. Så lyder det som om nu snakker onkel lissom til jer.

Jeg har jo skrevet om tv før. Tv som eksistensen og tv som verden. Og mit liv lever jeg jo nærmest igennem fjernsynet. Hvordan vejret er lige nu kræver ikke min tilstedeværelse derude i det. Gud ske tak og lov, for der var da godt nok regn og rusk, ku jeg se. 


Og efterhånden elsker jeg at se så mange figurer rende rundt i fjernsynet -så livagtigt. Er godt nok lidt trist over musikken de spiller.

Litteraturstudieværten siger, at de ikke må snakke litteratur og altså ikke noget med sprog og form, altså hvis en bog handler om verdens mindste myrer, så skal der snakkes sådan biologisk om myrer, det samme med hjerner. 

Og da et lokomotiv fylder mere end en myre eller en hjerne, er en bog om et lokomotiv vigtigere og bedre end en om myrer. Sidst havde de en togfører inde at fortælle om det.

Nå, jeg kalder personerne for symptomer, for mange kan ikke selv gøre for det. Særlig her hvor jeg er kommet til B. Bubber og BS.   BS er den megafon, I har set udformet som et hoved, hvor man har klippet håret af. Og så en masse tykke piger i soldatertøj rundt om.

Nå, det sidste er mit pjat.

Til sagen:

Som jeg har skrevet tidligere

havde jeg længe troet, at Bubber var noget man trak i, et slags tricot eller heldragt, men nu ved jeg det ikke.  Hvis en skjorte kan være en tilstand (og det vil sige hvis man ikke skifter den, så får det jo karakter af evigt liv;  i geologien: aflejring,  i glaciologien:bræ, i ishockey; icing hele tiden), så tror jeg man skal tænke det om igen.  Men nu ved jeg ikke mere, om det er sådan.  

P.S.  Husk at I gerne må huske bette Jenses fødselsdag fredag. Det betyder meget for ham og ikke mindst forældrene. Det er ikke ham Jens fra fjernsynet.

Skal hilse fra Rose

hej fra Kurt